I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1451Visninger
AA

8. You will always be in my heart <3

Scarlett's synsvinkel:

Jeg vågnede som sædvanlig med hjertet oppe i halsen, og jeg fik et chok da jeg ikke kunne kende omgivelserne. Jeg satte mig op, og kiggede forvirret rundt. Hvor var jeg endt henne? Pludselig kom det hele tilbage til mig. Jeg havde været hos Liam, og fortalt ham om, at jeg ikke levede så længe. Derefter havde han trøstet mig, og han havde puttet mig med et tæppe på hans sofa. -Og så var jeg jo så nok faldet i søvn.

Jeg strakte mig dovent, og samlede min telefon op fra gulvet. '10 ubesvarede opkald' lyste der på skærmen. Fuck, jeg havde så lige glemt, at informere mine forældre om overnatning hos Liams. Jeg skyndte mig, at sende en sms om, at jeg var hos en veninde, og rejste mig fra sofaen. På sofabordet lå der en lille seddel, hvor der med Liam's håndskrift stod 'Hey Scarlett!! Jeg er lige nede efter morgenmad <3 Xoxo Liam' Jeg smilede for mig selv, og kyssede blidt sedlen.

Vi havde næsten lige mødt hinanden, men vi var begge faldet pladask for hinanden, så hvorfor spille kostbar? Vi skulle jo bare nyde min sidste tid sammen! I samme sekund trådte Liam ind af døren. "Halløj smukke!" Råbte han ude fra entreen. Igen begyndte jeg at smile helt ukontrolleret. Han var fantastisk, eller var det bare mig?

Jeg hoppede ud i entreen, og sprang op i favnen på ham. Han greb mig, og kiggede med et overrasket blik på hans hænder. De holdt om mine bare lår, og han sendte mig et usikkert blik. Grinende blinkede jeg til ham, og kyssede ham så. Liam kom sig hurtigt over chokket fra mit kys, og kyssede mig ligeså kærligt tilbage.

Hånd i hånd satte vi os ind til spisebordet, og Liam viste stolt den morgenmad, han havde købt, frem. Vi begyndte at spise i tavshed, da Liam pludseligt lagde sin hånd oven på min. Han kiggede mig dybt i øjnene, og jeg begyndte, at blive nervøs. Han tog en dyb indånding, og kiggede på ny ind i mine øjne. "Scarlett, angående det du sagde i går, så... Ja, jeg ved godt vi går hurtigt frem, men skal vi ikke bare nyde de sidste par måneder?" Jeg mærkede tårerne presse på, men styrede mig selv, og sagde så det, som havde været i mit hoved siden jeg mødte Liam. "Jeg ved ikke rigtigt Liam... Altså for din egen skyld er jeg ikke sikker på, at vi skal ses mere." Han sendte mig en blanding af et såret, og forvirret blik. "Jamen Scarlett, jeg troede-" Begyndte han, men jeg stoppede ham ved, at ligge en hånd for hans mund. "Prøv at hør Liam, det ville være selvisk af mig, at blive hos dig. Du skal ikke føle den smerte, som min familie er dømt til. Hvis vi stopper med, at kontakte hinanden, kan du måske reddes fra at miste mig." Prøvede jeg. Jeg skulle til, at forklare videre, men Liam tog ordet, og begyndte at råbe: "Scarlett! Du gør mig sgu da ikke en tjeneste ved, at slå op! Hvis du ikke... -Hvis du ikke føler på samme måde, som jeg gør for dig, så sig det dog! For det eneste jeg ønsker er, at være sammen med dig..." Hans stemme knækkede, og han kiggede irriteret ned i jorden. Jeg lod lige så stille min hånd kærtegne hans kinder, og skubbede blidt hans hoved op. "Liam, jeg vil og så være sammen med dig, men... Du skal ikke lide efter min død. Det er jo for din skyld, kan du ikke se det?" Spurgte jeg bedende. Han rystede på hovedet, og smilede trist. "Nej, Scarlett. Jeg kan ikke se meningen i, at straffe mig fordi du skal dø en dag. Det eneste jeg vil er, at tilbringe hvert eneste sekund, jeg kan med dig."

Efter mit mislykkede break up, stod den på afslapning til mig, og Liam. Vi  havde købt is, og sad i Liams sofa og så Disney film. Det var åbenbart Liams yndlings film, for han kunne alle replikkerne. Da det blev aften kørte Liam mig hjem, og jeg listede stille op på mit værelse. Men nej, jeg kunne ikke slippe for ballade, efter 5 minutter kom min mor ind, og satte sig på sengen. "Nåh Scarlett, hvor har du været?" Spurgte hun, og hævede det ene øjenbryn. "Som sagt har jeg været hos en veninde." Svarede jeg bestemt. Min mor sendte mig et bebrejdende blik, som viste at hun langt fra var overbevist. "Det tror jeg ikke på. Jeg har snakket med både Ellie, og Sophie's mødre, og ingen af dem sagde, at du havde sovet der." Gav hun igen. Åh nej, jeg havde ikke lige tænkt på, at min mor var venner med mine eneste 2 veninders mødre. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare, men heldigvis kom Clary ind og reddede mig. "Mor, jeg sov da hos drenge fra jeg var 15! Så må Scarlett da også!" Sagde hun, og satte sig ved siden af mig. Hun vendte sig om mod, og spurgte mig akavet: "Nåh, fortæl! Havde i sex? Var det ikke bare fantastisk?!" Hun kiggede forventningsfuldt på mig, og jeg grinede af hende. Hun sagde altid tingene lige ud. Hun var fuldstændig upåvirket af, at vores mor sad lige ved siden af. "Nej, Clary! Vi har ikke haft sex endnu..." Svarede jeg, og rødmede. Min mor vendte sig brat, og hendes øjne lynede. "Endnu?" Råbte hun. "Du skal ikke have sex med... Den dreng det end er! Du er kun 18, og..." Hun tørrede vredt en tårer væk, og kiggede udfordrende på mig og Clary. Clary lagde en hånd på hendes arm, og sendte mig et irriteret blik. Men jeg vidste, at irritationen var vendt mod vores mor, og ikke mod mig.

Og så skete det værste der kunne ske på det tidspunkt. Liam ringede. Jeg tog forsigtigt mobilen op fra lommen, og gik roligt hen til vinduet. "Hej Liam, det er ikke så godt lige nu-" Sagde jeg, men Liam afbrød mig. "Scarlett, der er noget jeg lige vil sige... Efter det vi snakkede om i dag, så vil jeg bare lige sige... Lige meget om vi slår op, eller du går bort, så vil jeg aldrig glemme dig. Du vil altid være i mit hjerte, Scarlett. Jeg elsker dig" Og så lagde han bare på. Jeg kunne mærke tårerne presse på, og mærkede Clary lægge armene om mig. "Godnat Scarlett." Sagde hun, og kyssede mig let på panden.

"Godnat." Sagde jeg til stilheden. Clary var allerede ude af døren, og jeg stod lidt i mørket. Liam elskede mig. andet kunne jeg ikke tænke på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...