I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1420Visninger
AA

4. One word, love.

Scarlett's synsvinkel:

Jeg så ned på den lille seddel jeg havde fået af Liam. Han havde virkelig ramt mig, og jeg følte mig allerede forelsket! Det kunne man vist kalde kærlighed ved første blik... De sidste 3 timer, havde jeg siddet i min seng, og stirret skiftevis på den lille seddel Liam gav mig, og min gamle Nokia. Men mobilen havde ikke ringet. Jeg vidste ikke noget om drenge, og dates, og så videre, men jeg havde da håbet på, at han ville ringe hurtigst muligt. Jeg prøvede, at overbevise mig selv om, at han nok spillede koncert med hans band, og det virkede næsten. "Scarlett! Vær sød, at komme ned! Vi skal spise." Det var min mor, der råbte nede fra stuen. Jeg rejste mig dovent fra sengen, og sukkede højlydt. Jeg havde jo ligesom travlt med, at vente på et opkald.

Jeg slæbte mig ned af trapperne, og satte mig ned på den stol jeg altid sad på når vi spiste. Den var blødere end de andres, så jeg kunne sidde behageligt. Clary kom ind, og satte sig ved siden af. "Jeg ved godt, at du ikke ville snakke om det, men var hvem den dreng, der var så interreseret i dig?" Hun slog mig blidt i siden, og smilte. "Det var bare en dreng... Han var virkelig sød, og vi fik hinandens numre!" Hviskede jeg, så min mor ikke hørte det. Clarys øjenbryn røg i vejret, og hun smilte fjoget til mig. "Uuuh... Skal I på date?" Spurgte hun nysgerrigt. Det var en af de første gange, jeg snakkede om mig selv med min søster. "Det ved jeg ikke, hvis han ringer, og inviterer tager jeg da med!" Jeg tog mig selv i at fnise tøset. -Det havde jeg aldrig gjort før! Clary skulle til at svare, da mine forældre satte sig ned. "Nåh, piger! Hvad har I så lavet i dag?" Spurgte min far formelt. "Vi var til det der arrangement mod kræft. Og vi mødte en masse spændende mennesker." Hun lagde tryk på ordet 'masse', men min far lagde ikke mærke til noget. Hun blinkede diskret til mig, og jeg var lige ved, at få maden galt i halsen af grin. Min mor gav mig et strengt blik, og jeg spiste resten af min mad i tavshed. Da jeg var færdig gik jeg stille op på mit værelse. Jeg satte mig ulykkeligt ned på sengen. Hvofor ringede Liam ikke?

Og næsten som om, at Liam kunne høre mine tanker, ringede telefonen. Jeg trak langsomt telefonen op af lommen, og stirrede på skærmen. Jeg havde tastet hans nummer ind, så der stod med stor skrift LIAM. Jeg trykkede besvar, og var stadig helt forundret, da jeg hørte Liams stemme i den anden ende. "Hej Scarlett, det er Liam." Jeg smilede ind i skærmen, og kom i tanker om, at jeg nok burde svare. "Hej Liam! Jeg havde ikke regnet med, at du ville ringe." Det var ikke løgn. Jeg havde inderligt håbet han ville ringe, men jeg havde ikke regnet med det.

"Selvfølgelig ville jeg ringe! Hør Scarlett, jeg ville spørge om du ville med på en... Altså en date? Nej, bare glem det. Det var dumt jeg ringede..." Jeg kunne høre ham sukke i den anden ende, og vidste ikke hvad jeg skulle svare. "Øhm... Liam, er du okay? Jeg vil gerne med på en date, men ikke hvis du ikke har lyst?" Han grinede, og lød lettet. "Okay, skal vi sige på lørdag klokken 18?" Jeg kunne mærke smilet klistre til mit ansigt, og jeg svarede fraværende "Okay.". "Okay, jeg kommer og henter dig klokken 18, men hvor bor du?" Jeg fik sagt adressen, og vi fik sagt farvel. Hold da op, hvor var jeg spændt! Jeg skyndte mig ned til min søster, og hev hende med op på mit værelse. Hun satte sig forpustet sig ned på min seng, og kiggede undrende på mig. "Hvad er det der er så vigtigt?" Spurgte hun irriteret. "Clary, han ringede! Han ringede!" Hun lavede store øjne, og kiggede forvirret på min mobil, der lå på sengen. "Hvad? Ringede han? Skal I på date? Og fortæl mig nu hvem han er!" Hun kiggede forventningsfuldt, og jeg grinede af hendes nysgerrighed. "Ja, vi skal på date, på lørdag. -Og han hedder Liam. Han er virkelig sød, og har også selv haft en slem sygdom." Clary fniste, og hævede øjenbrynene, på den der måde der siger: "Uhlala!"

"Nåh, så skal Scarlett have sig sin første kæreste!" Sagde hun og skubbede mig, så jeg lå nede på gulvet. "Jeg havde faktisk en kæreste, da jeg var 12." Påpegede jeg, og fik dermed Clary til, at flække af grin. "Ja, så siger vi det, Scar."

-Undskyld, kapitlet er ikke særlig langt... :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...