I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1458Visninger
AA

10. Okay, so this was a mistake...

Scarlett's synsvinkel:

Jeg var lige vågnet, og kunne mærke, at jeg allerede savnede Liam efter ikke, at have set ham i 4 døgn. Sidst havde havde vi siddet, og set Disney-film, og jeg havde fået et mærkeligt opkald fra ham. Og nu skulle vi så mødes i aften. Liam havde sagt, at vi skulle ud og spise, men han havde ikke fortalt hvor. Det var mærkeligt, han havde stort set ikke skrevet  andet end invitationen til middagen, og jeg var begyndt, at få bange anelser. Var der sket noget?

Jeg havde tilbragt dagen, med shopping sammen med Clary, og jeg havde fundet den smukkeste  kjole i verden, syntes jeg i hvert fald selv! Jeg glædede mig helt vildt til, at Liam skulle se mig i den nye kjole, og kunne slet ikke vente til han kom hentede mig.

Da klokken blev 18.00 stod Liam smilende foran min dør. Han kiggede overrasket på kjolen, som jeg havde taget på. "Er du klar?" Spurgte han, og jeg nikkede. Han tog mig i hånden, og vi gik sammen ud til bilen. Vi sad lidt i stilhed, da jeg brød tavsheden med det der havde pint mig i nogle dage: "Liam? Har du tænkt dig, at slå op? Du har stort set ikke taget kontakt til mig siden vi så hinanden sidst!" Sagde jeg hårdt, og fortrød den desperate klang i min stemme. Han behøvede ikke vide, hvor meget jeg havde savnet ham, og hvor meget jeg havde brug for ham. "Jeg ville bare give dig lidt plads", sagde han undrende. "Jeg kan ligeså godt lade vær med, at spille kostbar. Jeg har savnet dig, og jeg vil være sammen med dig. Jeg har ladet som om, jeg kunne klare mig selv, men det kan jeg ikke. Jeg har ikke brug for plads, jeg har brug for dig!" sagde jeg og sukkede. Jeg så hen på Liam, og fik et chok, da jeg så tårer flyde nedover hans kinder. Han kørte hen til en vejkant, og stoppede bilen. Han lænede sig ind over mig, og kyssede mig som han aldrig havde kysset mig før. Det var som om tiden blev sat på pause, og jeg ville bare have øjeblikket til, at vare evigt. Da vi endelig slap hinanden, var det ikke på grund af mangel på lyst, men derimod mangel på luft. Liam kiggede ud af vinduet, men jeg kunne se, at han smilede.

Vi kørte videre, og ankom endelig til en restaurant, der så virkelig dyr ud. -Alt for dyr ud. Chokeret åbnede jeg munden, men Liam rystede bare på hovedet og smilede. "Come on! Det er den bedste restaurant i byen", sagde han, og rakte ud efter min hånd. Jeg tog imod hans hånd, mens jeg stirrede målløs på den yderst dyre restaurant. "Liam, det her er alt for meget. Virkelig." Sagde jeg, og rystede på hovedet. Det var ufatteligt, at en fyr virkelig ville have mig med på byens bedste restaurant! 

"Nåh, hvordan smager maden?", spurgte Liam akavet. Der sad en del mennesker og gloede, inklusiv tjenerne. De fleste viste tydeligvis hvem Liam var. Jeg havde aldrig tænkt på ham som Liam Payne fra One Direction, jeg havde altid bare set ham som Liam. -Og nogen gange som min Liam. "Det smager helt fantastisk!", snage jeg i et forsøg på, at få samtalen til at køre. Men det var som om det var liiiidt svært, når der sad 20 mennesker, og gloede. De gad ikke engang skjule det. Til sidst brød vi op. Liam betalte, og vi gik ud til bilen.

"Undskyld. Jeg havde ikke lige tænkt på, at jeg ja, er kendt, du ved..." sagde Liam, og smilede nervøst. "Det er okay, det er jo ikke din skyld, at folk ikke kan styre sig. -Selvfølgelig kan de ikke styre sig." Svarede jeg, og sukkede. Vi satte os ind bilen, og Liam tændte bilen. "Vil du med hjem til mig?", spurgte han, og begyndte at køre. "Ja!", svarede jeg, og tænkte på vores hede kys før middagen. Sådan nogle kunne jeg godt vænne mig til! Men eftersom jeg ikke ville overleve meget længere, skulle jeg nok ikke blive alt for vant til dem.

Jeg trådte ind ind hos Liam, og smed min jakke, over stumtjeneren. Liam kom ind og tændte lyset. Det tog mig 2 sekunder, så havde jeg besluttet mig. Jeg trak Liam med hen til sofaen og smed ham ned. Jeg snoede min ben rundt om ham, og lænede mig ned, og kyssede ham heftigt. Først lå Liam bare og så chokeret ud, men lidt efter lidt begyndte han at kysse mig tilbage. Hans hånd røg op under kjolen. "Kjolen er virkelig smuk til dig, men lige nu vil jeg bare helst se dig uden", sagde han, og smilede. Jeg grinte, og trak den af. Bagefter røg Liams trøje og bukser, og snart bar han mig ind i hans seng. Jeg vidste ikke hvad der havde givet mig alt den selvtillid, men pludselig føltes det som om jeg kunne klare alt. Det sidste af tøjet røg, og vi begyndte på det jeg altid havde haft lyst til. Som Clary havde fortalt så meget om. Jeg var ikke længere jomfru, og jeg havde endelig haft sex. -Og så endda med den mest fantastiske dreng i verden!

Da vi var færdige lagde vi os under dynerne. Jeg lukkede øjnene, og Liam strøg mig over håret. Han kyssede mig på panden, og mumlede lavt: "Jeg elsker dig, Scarlett." Jeg smilede for mig selv, og kyssede ham blidt på brystet. "Jeg elsker også dig, Liam", svarede jeg, og lagde mig helt ind til ham.

Det var hvad jeg ville kalde en perfekt første gang!

 

Undskyld!!! Ej, virkelig undskyld, jeg har brugt så lang tid på det her kapitel, men jeg har bare virkelig haft travlt... Håber i kan tilgive mig :-)

Men ja... Det var så første gang jeg skrev en sex-scene... :-D (Okay, næsten en sex-scene..) Og jeg ved godt, det er noget lort, men altså... Jeg er nok bare ikke lige den bedste til sådan noget ;-)

Kram herfra, og god efterårsferie!

~Maren Directioner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...