I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1416Visninger
AA

12. I'm dying, just so you know

Scarlett's synsvinkel:

 

Jeg vågnede op på hospitalet, og opdagede, at jeg bare lå i en normal hospitalsseng uden slanger eller noget. En sygeplejerske kom ind, og gav mig lidt mad. "Du kan tage hjem når du har spist, men du skal huske, at med din sygdom kan du ikke klare så meget, vel? Lov mig, at du passer på dig selv." sagde hun, og smilede moderligt. Jeg nikkede skyldigt, og spiste op. Pludselig kom jeg i tanker om noget meget vigtigt. "Hvor er Liam? Liam Payne, min kæreste?" spurgte jeg undrende. "Han tog afsted tidligt i morges. Han skulle et eller andet med sit band, sagde han." svarede sygeplejersken, og hjalp mig ud af sengen. "Tak for hjælpen!" sagde jeg og gik ud til taxaen, som skulle køre mig hjem fra hospitalet.

Clary åbnede døren, og så helt lettet ud. "Det er hende!" råbte hun ind i stuen, hvor jeg gættede på, at mine forældre sad. De kom begge løbende ud, og omfavnede mig. "Hvor er jeg glad, for at se dig!" sagde min mor, og lukkede døren. Omtumlet satte jeg mig ind i sofaen, hvor jeg hurtigt fik skænket en kop varm te. "Var du sammen med din kæreste eller hvad?" spurgte min far. "Ja, han sov hos mig på hospitalet, men blev nødt til at tage afsted tidlig, da han skal på turne med sit band." Mine forældre rynkede forvirret brynene, men kunne godt se, at jeg var for træt til at snakke om det.

Vi sad lidt i stilhed, indtil min telefon ringede. Jeg tog den hurtigt op af lommen og så, at jeg havde gættet rigtigt. Det var Liam. Jeg tog den hurtigt op til øret, og hørte Liams blide stemme. "Hej Scarlett, undskyld fordi jeg skred, men jeg skulle på arbejde." Jeg smilede for mig selv, og ville ønske han var hos mig. "Det gør ikke noget, Liam. Hvor er i egentlig?" spurgte jeg nysgerrig. Jeg havde aldrig været ude for UK. "Danmark. Her er ret fedt. Louis er helt vild med det." Svarede han og grinede. "Okay, vi ses. Jeg elsker dig.!" Sagde jeg lavt, og skulle til at lægge på, da Liam nåede at sige noget. Jeg tog telefonen op til øret igen, og nåede lige at høre hvad han sagde: "Jeg elsker også dig. -Jeg ringer hver dag, men vi kommer først hjem om en uge." sagde han, og lagde på.

Da jeg gik i seng kom mine tanker selvfølgelig til Liam. Det var så dumt et hele, at nu hvor det gik så godt... Skulle jeg snart dø. Væk fra denne verden. Og væk fra Liam. Det gav ingen mening, hvorfor skulle det gå udover mig? Liam opførte sig som om vi skulle være sammen for evigt. Som om han ikke ville indse, at jeg skulle dø. Men han blev nødt til det - meget snart!

Jeg vågnede op til en sød besked fra Liam og smilede til min mor som kom ind for, at vække mig. "Fortæl mig om ham Scar, din kæreste." sagde hun, og satte sig på sengekanten. "Han er helt vildt sød. Han hedder Liam... Og ja, han er bare fantastisk!" sagde jeg smilende. "Men... Scarlett, har du fortalt ham om din sygdom, og om... At du ikke har så lang tid tilbage?" spurgte hun, og nervøst. "Ja, mor. Jeg fortalte om det, den dag vi mødtes. Han tog det helt pænt." sagde jeg.

Under morgenmaden blev jeg udspurgt om Liam, og jeg fik forklaret, at han var i et verdenskendt boyband, men jeg ikke mærkede det så meget. Til sidst lod de mig endelig gå, og jeg tog afsted.-Hjem til min bedste veninde, Zoey. Hun var vildt sygt special, men hun var perfekt for mig. Og så fik jeg altid grinet når jeg var sammen med hende, hvilket jeg synes var ret vigtigt, når jeg nu ikke havde lang tid tilbage. Jeg blev mødt af et kæmpe kram, mens Zoey stod med en halvdrukken cola i den ene hånd, og en Playstation-controller i den anden. Som sagt lidt mærkelig. Vi gik hurtigt ind på hendes værelse, og mens hun spillede videre på sit playstationspil, fortalte jeg hende alt om mig og Liam. Hun grinede på de rigtige tidspunkter, og kom med de rigtige "Aww!", hun var virkelig den bedste lytter!

Jeg vidste, at hun på trods af hendes forunderlige side, var fan af det samme boyband som alle andre: One Direction. Så da jeg var færdig med historien, kom hun med en overraskende kommentar: "Nåh, jeg skal lige tjekke de seneste nyheder om 1D, for jeg er blevet admin på en 1D-side. Er det ikke vildt?" sagde hun begejstret. Ved hjælp af sin playstation kom hun på nettet, og fik tjekket samtlige andre fansider inklusiv sladderblade. "Det ser ud som om de er til en slags fest i Manchester." sagde hun. Jeg fik et chok, og så forundret på Zoey. "Hvad er der?" spurgte hun. "Liam sagde de var i Danmark... Er du sikker på, at de er i Manchester?" spurgte jeg, og Zoey scrollede lidt videre. Pludselig udstødte Zoey en forskrækket lyd, og jeg vendte mig om mod skærmen. Et stort billede af Liam kom frem. Men han var sammen med en anden, og de hyggede sig virkelig! Det så ud som om de havde lyst til at æde hinanden, og det lignede også, at det var det de var i gang med. Med åben mund kiggede jeg på teksten under billedet: 'Det ser ud til, at Liam Payne har fundet sammen med sin eks, Danielle Peazer igen.'

Jeg vendte mig mod Zoey, mens tårerne piblede ned over mine kinder. "Det kan ikke passe! Sig det er løgn!" råbte jeg, men Zoey sagde ikke noget. Hun så bare medfølende på mig, og trak mig til sidst ind i et langt tårefuldt kram.

 

UNDSKYLD!

Virkelig mange gange undskyld!

Jeg har været så langsom til at opdatere, men jeg har bare så mange ting kørende for tiden... Jeg er virkelig ked af det... Håber i kan tilgive mig. <3

Kram Maren Directioner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...