I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1477Visninger
AA

7. I love you, Scar

Liam's synsvinkel:

Hun var lidt indviklet den kære pige, men flot om morgenen. Jeg skulle nok ikke have sagt ja til at komme med op, men som hun havde sagt "gjort er gjort". Jeg glædede mig allerede til imorgen, hvor skønjomfruen ville komme. Eller vent. Var hun jomfru? Arggh, det kan være ligemeget så længe hun har følelser for mig, og det ved jeg i den grad at hun har. Skønjomfru var dog et bizart ord nu hvor jeg tænkte over det. Middelalderligt, men med moderne elegance. Stop, Liam. Ikke flere tanker om et mærkeligt ord. Idiotik, Liam. Det var hvad man kunne kalde det du tænkte over! 

Mine tanker blev afbrudt af en telefon der ringede. Jeg samlede den dovent op fra natbordet og lagde den op til mit øre.

 

"Hallo?"

"Liam, det er Zayn. Jeg ville lige sige undskyld til dig. Du ved på grund af det der skete ved kongressen"

"Jamen, det er fint. Alt er tilgivet" sagde jeg fraværende og lagde mig ned.

"Hørte fra Louis at du var på date igår?"

"Øhm......" Louis! Du skulle ikke have fortalt ham noget som helst! Nu ville han bare blande sig i mit privatliv!

"Liam? Liam?!" Sagde han højt ind i telefonen.

"Jeg er her stadig" svarede jeg. Nu handlede det om at spytte ud om igår.

"Jeg spurgte dig om noget, ikke sandt? Hvad skete der igår?" 

"Vi var ude og spise på den italienske. Du ved, Luigi's. Vi tog hjem til hende og så overnattede jeg. Ved godt hvad du tænker nu, ingen seksuel kontakt. Hun smed mig ud imorges, da hendes forældre ville slå hende ihjel, hvis de fandt mig i hendes seng. Det var det der skete" nu gad jeg så heller ikke snakke mere med dig.

"Elsker du hende?" Spurgte han.

"Ja, jeg elsker hende, Zayn" det var det dummeste spørgsmål han kunne stille mig. Selvfølgelig elskede jeg hende. Hun var siruppen på min pandekager, hun var regnbuen på en solskinsdag, hun var min. Min Scarlett. 

"Jeg smutter nu, Liam. Perrie er lige kommet hjem og hun er i humøret" jeg vidste hvad han mente med "humøret", så jeg sagde farvel til ham og lagde straks på. 

 

Jeg kunne ikke vente til at Scarlett kom imorgen. Jeg rullede om på siden for at falde i søvn, så dagen ville gå sin vej og sende en ny dag afsted. Jeg faldt med succes i søvn og vågnede først næste dag. 

Jeg kiggede på uret og så til min forskrækkelse at klokken var ti i et. Fuck! Jeg kunne ikke nå at klæde om, hvis jeg skulle hente hende. Ingen skulle jo se mig udover hende, så... Nej, Liam. Jo, Liam. Du måtte ikke komme for sent. Jeg ville tage pusten fra alle mine naboer, men jeg måtte køre nu. Jeg smed mig ud af sengen og løb ud til bilen. Jeg startede bilen med det samme og kørte for fulde drøn afsted mod hendes hjem. Jeg nåede kun lige i tid til Scarlett's hjem og hun stod allerede udenfor og ventede på mig. 

"Hvorfor er du ikke påklædt, Liam?" sagde hun, da hun havde sat sig ned. "Jeg ville komme for sent, hvis jeg skulle finde tøj. Nu må du lige finde dig i at jeg kun har dette på" jeg fik nok sagt det lidt for vrissent, men Scarlett sagde ikke mere omkring min manglende påklædning.

"Liam, jeg vil godt lige snakke med det om noget vigtigt" begyndte hun, da vi var kommet hjem til min lejlighed. "Okay, men kan jeg lige få noget på kroppen inden du siger mere?" hun grinte, men nikkede til sidst. Jeg løb ind og fandt noget tøj frem. Jeg skyndte mig at få diverse ting på og komme ind til Scarlett igen, men da jeg var ved sofaen hvor hun sad faldt jeg for næsen af hende. Det var pinligt, men Scarlett var ved at dø af grin. "Du ville snakke vigtige ting" sagde jeg og satte mig ved hendes side. "Ja, Liam. Jeg bliver nødt til at fortælle dig at jeg ikke har lang tid igen" sagde hun. "Til high school er slut?" jeg vidste godt hvad hun mente, men jeg ville ikke have at hun skulle sige det. "Lægerne siger at min tid snart er ovre, Liam. Jeg var bange for at fortælle dig det, da vi mødtes, men nu er tiden inde. Du måtte have at vide at vores forhold ikke har lang tid igen, men jeg vil have at mine sidste dage tilbringes sammen med dig. Ikke min familie" hun sendte mig et lille smil, men med øjnene fyldt af tårer. "Scarlett, jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det... Jeg elsker dig, Scarlett, og jeg vil elske at være ved din side når din tid engang kommer, hvis den altså overhovedet kommer" jeg smilte til hende og kyssede hendes pande. 

Hun græd videre, mens jeg holdte hende ind til mig. Jeg trøstede hende i et kvarter og lavede te til hende for at få hende ned på jorden igen. Hun skulle forkæles lidt oven på alt dette. Hun burde ikke havde forklaret sig. Jeg kunne sagtens forstå hvad hun mente, jeg havde jo trods alt selv været alvorligt syg engang. Jeg var ked af at hun havde fortalt mig det om hendes chancer for overlevelse. Jeg vidste godt at lægerne var eksperter inde for det område, men i mit hoved ville Scarlett overleve hvad som helst. Hun måtte ikke dø. Hverken hun eller jeg var parat til det. Vi havde jo et forhold, der var ved at blive bygget op. Jeg ville ikke kunne holde ud at være ved hendes side den dag, men jeg var nødt til at se det i øjnene. Hun havde ikke de bedste chancer for overlevelse, men jeg ville ikke tænke mere over det. 

"Jeg elsker dig, Scarlett" hviskede jeg i hendes øre.

"Jeg elsker også dig, Liam" sagde hun og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...