I love you, but I won't survive the summer [1D]

Da den kræftsyge Scarlett ved et træf for støtte mod cancer møder Liam Payne, forandres hendes verden fuldstændigt. Hendes sygdom forbedres hastigt, mens hendes nyetablerede forhold til Liam blomstrer og blomstrer.
Men så begynder det pludselig at gå den anden vej igen. Scarlett bliver tvangsindlagt på hospitalet, mens Liam er på turne med drengene. Mens hun ligger på hospitalet finder hun ud af at Liam har haft et sidespring. Hendes verden går atter under.
Hvad sker der med hendes sygdom? Bliver hun nogensinde rask? Vil hun kunne tilgive Liam?

17Likes
6Kommentarer
1433Visninger
AA

2. Hard life, lots of dreams

Scarlett's synsvinkel:

Jeg kunne i det mindste ikke få det værre end nu.

Det sagde jeg til mig selv inden jeg trådte ind i den store sal. Jeg var taget med min søster til en støttedag mod kræft. Jeg havde selv haft kræft i over 5 år, og havde kun lige klaret den. Jeg havde lungekræft, og i et pænt slemt stadie. Jeg var lige fyldt 18, og det var jeg virkelig lykkelig for. Den sidste måned havde jeg nemlig haft det værrere end nogensinde før. -Men det havde kun gjort mig stærkere. Altså psykisk stærkere. Og det havde gjort, at jeg nu ville støtte kræft. Jeg var nu i stand til at tænke på andre end mig selv, hvilket jeg ikke havde været i stand til i flere år. Det var ikke fordi jeg var selvglad eller egoistisk, men alt i mit liv havde handlet om mig selv.

Lungekræften havde virkelig taget på mig den sidste måned. Jeg var blevet tyndere, og jeg var i forvejen meget slank. Mit hår havde mistet sin glans det plejede, at være skinnende kastanjebrunt, men nu var det bare noget slidt brunt hår. Mine øjne, som altid strålede, var nu helt trætte og matte. Og min hud, som altid var okay brun, var nu helt bleg som et lagen.

Men mig og min søster var altså til den her kræftkampagne. Vi gik rundt, og snakkede helt almindeligt. Min søster var et år ældre end mig, så vi kunne sagtend snakke sammen om vigtige ting, som: Min søster Clary, Clarys nye make up stil, Clarys nye flirt, og så lidt mere om Clary. -For ja, mit liv var ikke ligefrem spændende. Jeg vågnede op hver dag hjemme hos mine forældre, spiste, snakkede med min mor, gik en tur, kom hjem, spiste, tog på hospitalet til det daglige check, talte lidt med min far og søster, hørte musik, spiste, læste, og gik i seng. Ikke ligefrem den mest sjove rutine, vel? Når der så endelig skete noget spændende, som når jeg skulle til støttedag mod kræft, glædede jeg mig i flere dage.

Vi gik op til bordet hvor fortalerne sad. Det vil sige de berømtheder, som støttede op om kræftkampagnen. Jeg kiggede ligefrem, og så et af mine største idoler: Adele!

Jeg var lige ved at skrige af begejstring, men i stedet trak jeg Clary med hen til hende. "Hej, undskyld... Øhm Adele?" Hun kiggede mærkeligt på mig, og jeg så, at hun snakkede med en mand med et kamera om halsen. Jeg kiggede skuffet ned i jorden, og mærkede pludselig en fremmede drengehånd på min skulder. "Hun er nok ikke færdig lige foreløbig. De har allerede snakket i en times tid. -Men jeg er ledig til at snakke." Jeg vendte mig og kiggede forskrækket ind i en grinende drengs ansigt. Jeg genkendte ham straks som "En af dem fra One Direction", for ja, jeg var måske ikke ligeffrem fan. Jeg kendte dem godt (Hvem gjorde ikke det?), men jeg kendte ikke hans navn.

"Ehm, hej." sagde jeg akavet, og han grinede igen. "Hvad hedder du?" Han kiggede nysgerrigt på mig, og jeg forstod virkelig ikke hvorfor han var interesseret. "Scarlett. Jeg hedder Scarlett." svarede jeg, og gav ham et nervøst smil. Han virkede helt rolig, og snakkede videre, mens jeg så min søster ovre ved en fremmed flok piger. "Hej Scarlett! Jeg er Liam Payne fra One Direction.- Hvis du ikke vidste det." Han smilede og trak mi væk fra mylderet. "Jeg keder mig, og har ikke nogen, at være sammen med, og jeg synes du så interessant ud, så... Har du lyst til at snakke?" Jeg sendte ham et overrasket blik, og nikkede. "Fortæl noget om dig selv!" Kommanderede han. Jeg kiggede ned i jorden, og begyndte at fortælle...

"Jeg hedder Scarlett Smith. Jeg er lige fyldt 18. Jeg har lungekræft, og har haft det i 5 år. Jeg bor i London... Øh... Jeg har en søster der hedder Clary, som er et år ældre end mig... Jeg har altså et ret kedeligt liv." Smilte jeg, og tilføjede "Din tur." Han kiggede usikkert på mig, og begyndte så sin fortælling: "Jeg hedder som sagt Liam Payne, jeg er 19 år, men snart 20. Jeg har 2 søstre, og 4 brødre- det vil sige de er ikke mine rigtige, men mine 4 bedste venner, som er ligesom brødre for mig. Jeg er fra Wolverhampton, men bor nu i London, når jeg ikke er på tur med drengene. Jeg støtter op om folk med kræft, da jeg selv har haft sygdom og døden meget tæt ind til livet." Han blev tavs, og kiggede ned i jorden. Normalt ville jeg aldrig have turde det, men ved Liam føltes det helt naturligt, da jeg tog hans hånd i min, og gav den et klem. Da han mærkede min hånd røre hans, kiggede han op, og rødmede. HAN RØDMEDE!! Det så SÅ sødt ud, at jeg ikke kunne lade være med at fnise. Jeg slap hans hånd, da min søster kaldte på mig. "Scarlett! Scarlett?!" Jeg gav Liam et undskyldende blik, og gik hen til min søster. "Scarlett, jeg synes vi skal gå hjem nu." Hun lagde en hånd på min ryg, og skubbede mig blidt fremad. Vi nåede hen til indgangen, da jeg hørte en kalde på mig. Jeg vendte mig overrasket om, og så Liam stå forpustet foran mig. "Scarlett! Må jeg få dit nummer?" Han smilte sødt, og jeg fniste igen. Der var aldrig nogensnde en dreng der havde spurgt om mit nummer. "Øhh... Ja, okay..." Jeg skrev mit nummer ned til ham, og gik med brændene røde kinder ud af hallen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...