Menneske eller myre?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvilken mening har livet? Hvad er hans formål? Det er spørgsmål som Adam stiller sig selv under en flyvetur. Er han et menneske eller en myre, og hvad er forskellen faktisk?
*Bidrag til kunstkonkurrence, inspiret af Fly (London) af Ulrik Møller*

0Likes
1Kommentarer
203Visninger
AA

1. Menneske eller myre?

I starten kunne man ikke mærke noget. Flyet var i fuld gang med at samle fart, og han ignorerede de små bump der var på vejen. Hans opmærksomhed var rettet mod det lille vindue ved siden af ham. De lettede, og lufttrykket ændrede sig pludselig. Det trykkede for hans ører, og opstigningen tvang ham svagt tilbage i sædet. Han kunne nærmest høre flyet synge. Motorerne var i fuld gang, og da han placeret sin hånd direkte på skroget, kunne han mærke det ryste svagt.

Børn skreg og skabte sig, men han ignorerede dem og fokuserede på at kigge ud af vinduet. Flyet rumlede, og han kunne mærke i maven, hvordan det steg lidt efter lidt. 

 

Adam kiggede endelig på sin refleksion i vinduet. Udover landskabet kunne man tydeligt se hans ungdommelige ansigt, de mørkebrune øjne, og hans pjuskede blonde hår. Han havde en ternet skjorte på med en grå sweater uden over. Han skulle jo nødigt komme til at fryse. Man ville ikke sige at han var flot, men han var heller ikke grim. Adam ville, af alle og enhver, blive beskrevet som gennemsnitlig, og det var han enig i.  Han havde ikke udrettet noget af speciel karakter endnu, og chancen for at han faktisk gjorde det, var meget lille. Adam var den slags person, som man hurtigt glemte. Han havde ikke noget spændende at sige, og derfor tav han for det meste. Få venner og endnu færre personer, som faktisk ville kendes ved ham i offentligheden. Måske var det derfor han fløj alene.

 

Han måtte fokuserer på noget andet. Han var ikke engang kommet af sted endnu, og han tænkte allerede på det igen. Han valgte at lade blikket kigge forbi sin refleksion, og studerede derfor landskabet nærmere. De store højhuse blev til bittesmå bygninger, de store veje til små streger, som på et kort, og de store busser blev til legetøjsbiler. Røg steg op fra skorstenene, men blev hurtigt opløst i himlen. Han kunne ligefrem forestille sig larmen, som ville være dernede. Dytten, fodgængerne, maskinerne, musikken. Det var lige til at få hovedpine af. Alt han fokuserede på nu, var flyets summen. Nu hvor han tænkte på fodgængerne. Menneskerne mistede selvfølgelig også deres størrelse. Deres størrelse skrumpede ind til de til sidst bare lignede myrer for Adam. Mennesker som myrer. Det var næsten til at grine af. Den klogeste skabning på Jorden, pludselig på størrelse med en myre. Alt blev bare mindre, og hele byer forsvandt lidt efter lidt, i takt med at flyet nåede nye højder. De mange store marker, grønne og gule, lignede oppefra et kæmpe puslespil, hvor det handlede om at udnytte mest mulig plads. De blev afbrudt af veje, små gårde og vindmøller, som var fordelt rundt over det hele. Nogle steder lignede det at de havde taget et område, og så fordelt det i firkanter med en lineal. Det så vidunderlig ud. Grønne og gule felter i symmetri rundt om på jorden. Man kunne sige at det hele lignede en legetøjsverden.
Det var et stort puslespil gennemtænkt af menneskene og udført over hele verden. Hele verden var faktisk opdelt på samme måde. Streger, linjer, arealer. På et eller andet tidspunkt, havde nogen bestemt hvad der var Danmark, hvad var Tyskland og hvad var Kina. Det var en mærkelig tanke. Grænserne ved de forskellige lande var noget man bare tog forgivet, men en eller anden havde med vilje opdelt det sådan. Måske var det for at forvirre hele menneskeheden, måske var det for at gøre det hele mere tydeligt. Adam vidste det ikke.

 

Nu var det nået væk fra landjorden, og ud over det store blå hav. De steg stadig, men man kunne ikke se det, når man kiggede ud længere. Havet var endeløst. Man vidste muligvis hvor langt det strakte sig, men man ville nok aldrig vide, hvor dybt det virkelig var. Der var stor uvished om hvad der fandtes dernede i dybet. Fisk helt klart, men hvordan de så ud var ingen klar over. Have var en af de eneste udfordringer mennesket endnu ikke var overkommet helt. Det kunne godt sejle over, men de kunne ikke dykke ret langt ned. Det var sådan noget Adam kunne tænke over i lang tid. Hans eget liv var ikke ret spændende. Det var sjovere at observer andre, samtidig med at han opdigtede historier om deres liv og deres gøremål. Man kunne kalde den hans hobby. Det var bare ikke sådan noget man snakkede om til familiesammenkomster eller til fester. Det var noget man holdt skjult, og Adam var sikker på at nogen ville mene at han skulle skamme sig samtidig med at det var mærkeligt. Jorden var bare så stor, og han kunne ikke undgå at tænke. Han ville næsten hellere tænke og observerer, end at leve sit eget liv.

 

Han tænkte tilbage på de mennesker, han havde set. De var som små myrer. De farede rundt for at til sidst nå tilbage til deres myretue. Der var så meget det skulle nå, dag ud og dag ind. Gå på arbejde eller i skole, tjene penge, ”underholdning”, spisning og alle de andre nødvendige ting for at få en dagligdag til at fungerer. De gjorde det samme igen og igen, i håbet om at de engang ville blive lykkelige. Adam kunne ikke forstå, hvordan man kunne tro man kunne blive lykkelig ved at gøre det samme man havde gjort flere tusinde gange uden held. Måske var det bare ham der var utålmodig eller måske var dem som var utroligt dumme.
Han følte sig almægtig, sådan som han kiggede ned. Adam havde svært ved at forstå at myrerne var mennesker ligesom ham selv. Han følte sig så meget bedre, men alligevel ikke. Han havde ikke et formål i livet. Måske var hans at dømme andre? Han var skabt til fokuserer på andre end ham selv. Han var jo i princippet ikke bedre end myrerne, han havde bare opdaget det.

 

De kom højere og højere op. Adam kunne næsten føle flyet suse gennem luften, så elegant som en fugl. De steg endelig op over skyerne og alt han kunne se var et tæppe af hvidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...