Ny Indsigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Igang
En typisk dansk pige fra en gennemsnitlig dansk familie skal sejle med færgen over Atlanterhavet. Men ubevidst for denne pige, får hun en ny indsigt på livets værdier, da hun møder en tre år yngre fattig sælgerpige på netop samme færge.

Novellen er realistisk og en øjenåbner.

0Likes
0Kommentarer
110Visninger

1. Ny Indsigt

Ny Indsigt

 

Færgens snude deler Atlanterhavet. En hvidgullig abnorm cirkel giver genskær i mine øjne som det eneste lys, når jeg skimter ud på de bælgmørke vande.

Torsdag morgen indtager, og solen bryder ud af de velformede bomulds skyer og kaster adskillige stråler på mine sorte klæder, da jeg træder ud fra familiens og mit værelse. Jeg tumler ud til rælingen. Kval­mende, tunge bølger slår om stævnen, og ligesom jeg tror min mave har afgivet den sidste por­tion syre, erfarer jeg, at jeg tog fejl.. Jeg har aldrig sejlet før, og jeg kan lægge et sikkert løfte om, at dette bliver min sidste gang til vands.

      ”Når vi snart kyst?” råber en lille pige blot to meter fra mig, af sine lungers fulde kræft. Spørgsmålet når gennem til moderen, som befinder sig i den an­den ende af færgen. Jeg kunne lide at få svar på akkurat det samme spørgsmål! Men det må forblive et ubesvaret spørgsmål, som nok vil presse og stikke i min tinding, når jeg skal sove.


Solen har nu gemt sig bag de nu mørke vattede lagener, og den ser ikke ud til at ville ændre tilstand. Min mave ter sig, og jeg må bukke under og adlyde, selvom jeg ikke er meget for at tvinge køkkenbesæt­ningens ædelse ned. Kræsne mig! Jeg går ind i kan­tinen og bestiller et måltid bestående af rejer til en forandring. Det er udmærket, men ædelsen mangler salt!

Ud af den store dør, der skiller inde og ude, træder jeg endnu en­gang. På et fartøj som dette er der ikke meget at give sig til, man er fanget som et dyr i bur! Jeg sætter mig på en hvidmalet, halv­rusten bænk. En mørklødet pige står på hjørnet til færgestuen og forsøger at sælge et lille udvalg af farverige kjoler og bandager. Hun har ikke den helt store handel, det har jeg lagt mærke til efter 2 timers tom flakken ovre fra min bænkplads. Den mørkglødede pige ser fattig og glædeløs ud, så impulsivt vandrer jeg hen til udvalget af kjoler og griber en gul en af slagsen.
Den er hæslig, men sølle 80 kr. kan jeg undvære. Hun har nok ikke råd til meget her i verden, men alligevel kan hun give mig det varmeste smil, jeg har set længe. Det luner mig sådan indeni.

Jeg går udenfor på dækket om aftenen til den samme bænk jeg tankeløst hang ved for få timer siden. Der er stjerner på det sorte lærred. Ud af det blå dukker den mørkglødede sælgerpige op igen på samme afkrog. Hun sidder ude for at beundre nattehimmelen, ikke for at sælge. Der er ingen på dækket uover os. Før jeg ved af det, er vi faldet i snak. Snakken går på vores forskelligheder: Jeg har nok, hun har intet. Vores omfangsrige dialog kører derudaf. Fra Nepal, men flygtede til Danmark for 8 år siden med sin mor, som gik bort af kræft for halvandet år siden. Hun er 13, tre år yngre end mig, men alligevel snakker hun som en voksen kvinde, der har oplevet livets op- og nedture og de værdier hun sætter højest: Hun snakker om at sætte pris på familien og den uendelige kilde af kærlighed en familie indeholder. Sæt pris på hverdagen, nuet og det man har lige her. Vi går hver til sit, ved midnat.      

Jeg kan ikke sove, sælgerpigens og min lærerige snak har fanget mig i en sløjfe af tanker, som omhandler ét: Min familie.
Det er underligt, for jeg har lyst til at rive min lillebror, far og mor ud af sengen og fortælle dem at vi har det så godt, at vi ejer alt hvad hjertet begærer. Jeg har lyst til at se på nattehimmelen med dem. Men alt dette må vente til den dugfriske næste morgen!

Over natten har vi nået kyst, og vandet langs Den Nye Verdens er spejlblankt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...