Det sidste skub!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Færdig
Dette har været den drøm, der gav mig det sidste skub. Det sidste skub der har været afgørende for mit valg, om jeg gad være sammen med mennesker jeg var bange for (bogstaveligtalt), resten af min skoletid. Jeg håber i vil forstå det da det har været noget der har fyldt meget inde i mig i alt for lang tid!

4Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

1. Det sidste skub!

Jeg har altid troet at drømme betød noget, at der var en mening med alt i det hele taget, men denne her drøm fik mig til at tage et valg jeg skulle have taget for lang tid siden. Det var som om, at den nat så jeg scener fra min skoletid. At jeg nærmest oplevede det hele igen. Det var ikke den gode tid, men alle de gange hvor ting har gjorde mig ked af det. Som alle nok ved, er det ikke alt i drømme der giver mening, men jeg vil forklare det så godt jeg kan.

 

Først var det for dengang jeg gik i nulte. Jeg så hvordan jeg bare sad og kiggede efter de andre, når de legede. Jeg forstod aldrig hvad jeg gjorde galt, men et eller andet må jeg have gjort galt. Den eneste der sådan rigtig gad være venner med mig dengang, var en der hed Silke. Hun var anderledes end os andre. Hun gik ikke i kjole ligesom os andre. Hun var ligeglad, med hvad andre sagde om hende. Gid jeg var sådan dengang. Men vi var sammen, det var det vigtigste.

 

Det næste jeg så var også fra da jeg var mindre. De andre børn syntes at det var sjovt at kalde mig øgenavne. Som sagt var jeg så fintfølende dengang, så jeg blev mere og mere ked af fra hver dag der gik. Jeg var bange for at gå ind i fritteren, fordi de syntes at det var sjovt at kalde mig øgenavne. Det var ikke kun dem fra min klasse, men også dem fra de andre klasser. Det værste af det hele er at jeg først fortalte det til mine forældre da jeg gik i anden. De fortalte det til min lære og han tog det op i klassen. Øgenavnene stoppede, men de første års mobning havde sat sine spor allerede dengang.

 

Nu har du fået et indblik hvordan den første del af mit skoleliv var, ikke helt fantastisk, vel? Du undre dig sikket over hvordan jeg er blevet til den glade pige jeg er i dag, men tro mig det her var kun begyndelsen.

 

Det næste er fra dengang, der startede en ny pige i min klasse. Det var fra femte klasse. Lad os bare kalde hende Alis. Det var den første nye pige vi nogensinde havde fået i vores klasse. De fleste ville nok beskrive hende som klog, smuk, sød, betænksom og alle mulige ting jeg vil le af i dag, men sådan så de på hende. Og så var der mig der ikke kunne se det fantastiske i hende. Silke var lige gået ud af klasse, så jeg havde ikke rigtig nogen at være sammen med. Alis var der ikke i mere end en måned, før hun gav mig et ar under hagen. Vil du vide hvordan? Nu finder du i hvert fald ud af det. Alis syntes at det var sjovt, at svinge os andre piger rundt, at bære rundt på os. En dag i frikvarteret gyngede jeg mellem to border. Alis syntes, at det kunne være sjovt at tage fat i mine ben, så det eneste jeg kunne holde fast i var bordet. Da mine hænder begyndte at glide, bad jeg hende om, at slippe mine ben. Det bad jeg hende om tre gange. På tredje gang slap hun, men det var for sent! Mine hænder gled, så jeg landede med hagen først. Av, tænker du så nok, men det er ikke det hele. Da jeg åbnede min øjne igen, var det første jeg så blod. Jeg fik sådan et chok, at jeg begyndte at råbe at folk skulle ringe efter en ambulance. Endnu en ting de syntes var sjovt at drille mig med senere. Efter ti minutter var jeg på skadestuen. Jeg fik at vide, at jeg skulle syes med fire sting. Jeg spurte om de kunne vente til at mine forældre kom, men det kunne de ikke. Et par dage senere fik jeg også rykket en tand ud, fordi den var flækket ned i roden, da jeg klappede tænderne sammen i faldet.

 

Det var nok uheldigt tænker du vel og ja det var det, men da jeg kom tilbage efter en uges symelding og var på vej ind i klassen var det første jeg hørte Alis sige ”det var også hendes egen skyld, det var hende der gav slip” sjovt nok blev hun meget stille da jeg kom ind i klassen.

 

Drømmen sluttede her, men jeg vil lige fortælle færdig.

 

De næste par år var jeg usynlig for andre. Det var kun nogle gange, at det var sjovt at drille mig med at gemme mine ting, skubbe mig når vi gik ind ad en dør og sige dumme kommentar om noget jeg havde gjort. De forstod ikke altid, det jeg gjorde. Jeg erstattede dem i min klasse med bøger, skabte mit eget univers kun for mig. Jeg endte med at blive gode venner med to fra min klasse og to fra klassen under. Det er der den glade pige kommer fra. De viste mig at det var okay at tage et valg og at drømmen bare havde vist mig at det måske var på tide, at gør det. Så den drøm har haft stor betydning for mig. Den viste mig hvor ked af alting jeg var og at en ny skole kunne være en ny start, så man kan nærmest sige, at jeg udlevede drømmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...