Never thought i'd feel like this.

Louis Tomlinson er skolens nørd. Han laver sine lektier, undgår at tale med særlig mange og pigerne sværmer bestemt ikke om ham, modsat skolens populære Harry Styles. De to er så forskellige, som man næsten kan blive, men alligevel har de en ting til fælles. Deres helt store passion er musik. Harry ved godt, at han kan synge, for det bliver han bekræftet i næsten hver dag. Louis derimod har aldrig sunget for andre end sig selv. Hvad skal der ske, når de to bliver parret sammen til et musik projekt, og Harry er den første til at høre Louis synge?

8Likes
11Kommentarer
1112Visninger
AA

4. What are you doing?

Louis' POV:

 

De første timer gik, som de plejer. Ingen snakker rigtig med mig, og jeg holder mig, så vidt som muligt, for mig selv. Jeg sørger for at være forholdsvis stille, men alligevel følger jeg med i timen, og sørger for at komme med input engang i mellem. Jeg kan mærke alle folks blik i nakken på mig, hver gang jeg siger noget, og jeg kan også godt høre, at de hvisker ting om mig. Næste time er matematik, og mens jeg, imod hvad jeg plejer, sidder i min egen verden, kan jeg høre læreren mumle noget omkring en ny elev, der skal komme i denne time. Fedt, tænker jeg. Endnu én der bare har tænkt sig at slutte sig til Harrys og de andre populæres gruppe. Forskellen på vores populære gruppe og grupper på andre skoler er nok, at her samler de populære så mange elever som muligt, der kan være med i deres gruppe, så dem der ikke er med i gruppen, kan føle sig EKSTRA udenfor end, hvis der f.eks. er et hierarki med 'populære', 'middel', 'lav status', eller 'dem, der i følge de populære, ikke burde have lov til at inhalere skolens luft'. På vores skole er der desværre bare kun den første og sidste gruppe, og jeg er så uheldig at havne i den sidste. Eller faktisk kan man vel ikke kalde mig uheldig, for jeg har i princippet haft rigeligt med chancer for at havne i den populære gruppe, men jeg har nægtet. Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg hver dag skulle sidde og hakke på andre mennesker, og konstant skulle tænke på, hvad andre synes om en. Nej, aldrig i mit liv, skal jeg være sådan en modbydelig person. Det er derfor, at hver gang der kommer en ny elev på skolen, ved jeg, at han/hun højst sandsynlig bare bliver en af populære, fordi det på et eller andet led er nemmest.

 

"Elever, jeg ved godt, at det er først på semesteret, og at det er jeres sidste år, og at i højst sandsynlig alle er skoletrætte, men jeg vil alligevel gerne, at i lige tager jer sammen, og tager godt imod den nye dreng," og med det gør vores lærerinde Miss Christ en uigenkendelig bevægelse med hånden, og ind træder den nye dreng. Jeg vurderer ham et kort øjeblik, og bliver hurtigt enig med mig selv om, at han ligner en, der tilhører den populære gruppe. Med hans læderjakke, skinny sorte jeans, trøjen hvorpå der står 'Nirvana; Best band ever to exist', og hans hår det er sat op i en perfekt 'quiff', ligner han KLART en, der hører til hos Harry Styles og co.

 

 Han starter, modvilligt, men efter Miss Christs opfordring, med at introducere sig: "Uhm, jeg hedder Zayn. Er fra Bradford. Er 19 år... og uhm, jae." Han taler langsomt og ikke så tydeligt, ikke grundet nervøsitet tror jeg, mere for at lyde cool. Han har den her vildt sjove accent, med en anelse Geordie indblandet, hvilket gør det virkelig underholdende at høre ham tale. Da han ser sig udover klassen, indser jeg, at det som sædvanlig kun er to pladser ledige, når nu der komme nye elever. En ved siden af mig, som der egentlig står tom året rundt, eller den ved siden af Harry Styles, der kun er ledig, når nu der kommer nye elever. Det lille tricks laver Harry altid, og så får han alle sine venner til at sværme om ham, så den nye elev kan se, at han er den populære, og at det er bedst at sætte sig ved siden af ham, og ikke mig, hvor der ikke sidder nogen i miles omkreds. Hans tricks har altid virket, da der er ingen, det tør eller vil sige Harry imod. Jeg sidder i min egen verden, da jeg kan høre stolen ved siden af mig skramle hen af gulvet, og Zayn sætter sig ned ved siden af mig. jeg kan se Harry kigge på os med store øjne, men selv tror jeg, at jeg har lige så store øjne. Ærlig talt, så må Zayn da kunne se, at Harry (man tydeligt kan se er populær) gør plads til ham, men alligevel vælger han at sætte sig ved siden af mig, hvor man tydeligt kan se, at der ingen popularitet over mig.

 

"Hvad laver du?" siger jeg til Zayn, med et lettere irriteret toneleje.

 

"Hvad ser det ud til? Jeg sætter mig på en ledig plads," slutter Zayn af, og jeg kan skimte en anelse forvirring i hans øjne, hvilket egentlig er forståeligt nok.

 

Jeg kigger på ham, og prøver at forklare:" Altså skolens mest populære fyr, Harry Styles, lige derovre tilbød dig lige, at du kunne sidde ved siden af ham."

 

Han kigger på mig, og siger på mig i forundring: "Jeg er sguda ligeglad." Jeg trækker lidt på skulderen (stadig lidt i trance over, at han valgte at sætte sig ved siden af mig i stedet for Harry Styles).

 

Da timen slutter, skynder jeg mig væk fra matematiklokalet, og finder hurtigt frem til mit skab. Næste fag er musik, hvilket helt klart er et af mine yndlingsfag. Jeg har aldrig sunget foran nogle før, og det har jeg heller ikke planer om. Nu i tænker i nok, hvad jeg så laver i musik?  Jeg spiller klaver, og bliver faktisk rost ret meget for det selvfølgelig kun af læreren. De andre elever undgår at tale med mig, fordi de synes, det er træls, at jeg får ros. Jeg holder mig mest for mig selv i musiktimerne, da jeg elsker at fordybe mig i det.

 

"Klar til musik?" jeg ved godt, hvem det er, der lige sagde det, og ærligt burde han stoppe med at tale med mig for hans eget bedste. Jeg vender mig om, og jeg har ret. Foran mig står Zayn.

 

"Ja," siger jeg kort for ligesom at hentyde, at alt det her 'talen-med-mig-ting' ikke er en god idé. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...