Never thought i'd feel like this.

Louis Tomlinson er skolens nørd. Han laver sine lektier, undgår at tale med særlig mange og pigerne sværmer bestemt ikke om ham, modsat skolens populære Harry Styles. De to er så forskellige, som man næsten kan blive, men alligevel har de en ting til fælles. Deres helt store passion er musik. Harry ved godt, at han kan synge, for det bliver han bekræftet i næsten hver dag. Louis derimod har aldrig sunget for andre end sig selv. Hvad skal der ske, når de to bliver parret sammen til et musik projekt, og Harry er den første til at høre Louis synge?

8Likes
11Kommentarer
1235Visninger
AA

1. My life - Louis.

Louis POV:

Jeg hedder Louis William Tomlinson. Ja, jeg ved godt, det er et rigtigt underligt navn, og at det er kedeligt og normalt. Jeg ved det. Jeg har brunt hår, der som regel er sat lidt tilfældigt, og det er meget uregelmæssigt. Oven i det har jeg nogle kedelige mørkeblå øjne, ligesom 70 % andre på min skole har. Mine lyse stemme er bestemt ikke en af mine fordele, og derfor snakker jeg ikke så meget, men udtrykker mig selv igennem sange. Jeg har ikke fortalt til nogen, at jeg synger, og at det faktisk er det eneste, der gør mig glad. Jeg ved, at det vil ødelægge mig endnu mere, og at jeg vil bliver mobbet endnu mere med det. Godt nok har jeg musik i skolen, men jeg nægter at synge, så jeg holder mig til klaveret. Jeg er ikke særlig høj - 172 cm for at være helt præcis. Jeg er en lille gnom i forhold til de andre på min skole, hvor alle drengene er høje og maskuline med mange tatoveringer. Faktisk har jeg selv tatoveringer, men jeg går altid med store trøjer, fordi jeg ikke vil have, at folk skal se dem. Mine tatoveringer er meget betydningsfulde, og det er ikke bare lige en, jeg har fået i en brandert. Jeg har forskellige, hvorpå der blandt andet står mange tekster fra sangere som Ed Sheeran og nogle af mine egne sange. Mange steder står der også mine mors, søsters og lillebrors navn, der døde for tre år siden i en flyulykke. Siden da har jeg holdt mig for mig selv, da det hele bare har været for hårdt. Jeg har nok cirka 40 tatoveringer, store som små. De mest markante er blandt andet det, jeg har til at stå tværs hen over det øverste af min brystkasse: It is, what it is. Dette beskriver min situation meget godt, fordi jeg ikke rigtig kan gøre noget ved, der hvor jeg er havnet. Den anden står op og ned af min underarm: I dont care what gender you are, what you look like, or which clothes you wear. If you treat me like i deserve, then i'll treat you like you deserve. Ja, det behøver vist ikke en forklaring. Sådan har jeg egentlig altid haft det, men desværre er der ikke rigtig nogen, der behandler mig, som jeg burde behandles. Jeg er træt af det hele, men jeg prøver at holde hovedet højt for min far og jeg, og i håbet om at det hele nok skal blive bedre en dag. Jeg prøver virkelig, men det er svært, når min far, straks efter deres død, røg ud i et massivt hash - stoffer - og alkohol misbrug. Han bruger de fleste af de penge, jeg tjener ind fra diverse arbejder i løbet af ugen, på dette. Jeg er træt af det, men jeg lader som ingenting, fordi jeg ved, at han har det lige så hårdt som mig.

Jeg går som regel med farverigt tøj, fordi det er det eneste, der gør mig glad. Jeg bliver selvfølgelig kaldt bøsse, ovre i skolen, for at have sådan noget tøj på, men det er jeg altså ikke. Jeg er en helt normal heteroseksuel dreng, der bare aldrig rigtig har følt 'det', mens jeg har kysset med en pige. Jeg har næsten altid røde, blå eller sorte bukser på med en stribet langærmet trøje, og til sidst tilsat et par Toms som jeg personligt synes, er utrolig behagelige at have på.  Jeg ved, at folk synes, jeg går med underligt tøj, men det er lidt det, der kendetegner mig. Jeg er underlig, og jeg er ikke ligesom alle de andre, der går med læderjakker og sorte jeans HELE TIDEN. Jeg har ikke sat mit hår op i det perfekte 'skihop', og jeg er efterhånden den eneste, der ikke har det, bortset fra skolens populære fyr. Harry Styles. Han har krøller, og de sidder tilfældigt på ham, men på en sød måde. Han har altid sorte skinny jeans på. Ja, han er populær, men han har aldrig haft en kæreste, og han viser heller ikke interesse for nogen som helst. Han styrer alt og alle, men han er ikke ond, og han er ikke en af dem, der som sådan mobber mig, det er mere hans slæng; Liam Payne, Niall Horan og specielt Zayn Malik. De fire danner skolens mest populære klike, og det er ingen, der tør at sige dem i mod. Harry bestemmer, men holder sig i baggrunden, mens de andre giver tæsk til dem, de ikke synes om. Sjovt nok synger alle fire, og de gør det faktisk utrolig godt. Det er derfor, at der er ingen andre på skolen, der tør at synge, fordi de er bange for, at de ikke er lige så gode som dem. Zayn har den her fantastiske stemme, der kan ramme alle de høje toner uden problemer. Liam har den der leder-stemme, der ikke som sådan er noget specielt over, men alligevel kan en gruppe ikke undvære den. Niall har en stemme, der tydeligvis er præget af hans usikkerhed, men det gør den meget speciel, og han har faktisk en ret fed stemme. Harry er en helt igennem fantastisk sanger, og hans stemme rammer alle tonerne, men det hans stemme er mest kendt for, er nok at den er så dyb og maskulin, hvilket pigerne synes er helt vildt frækt. Haha. Jeg er også selv bange for at synge offentligt, fordi jeg er bange for, at min stemme er for piget, og at folk vil synes, at den er underlig, eller at det slet ikke lyder godt. 

Ja, velkommen til mit lorteliv. Jeg bliver mobbet, og jeg har næsten ingen familie tilbage. Den eneste ting der gør mig glad, bliver jeg nødt til at gemme i frygten for, at folk skal synes, at jeg er dårlig til det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...