Den Rene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
" Jeg kunne ikke hjælpe damen og hendes børn, uanset hvor meget det end smertede at lade være. Jeg måtte ikke blive opdaget, og desuden ville hun slippe for denne grusomme verden med det samme, hvis jeg hjalp hende, ville jeg blive brugt som avlsdyr, blive bundet til en væg og have det formål til jeg fyldte 40, hvor jeg så ville komme i boblen ligesom alle de andre og det samme ville ske med mine børn. "

Kajsa lever i en verden, hvor magi er forbudt. Hende og hendes far og lever i konstant frygt for at blive opdaget af kongen, som tager magien fra magikerne. Kajsa ved, at hun vil blive stærkere end de fleste, men vil hun have nok styrke til at passe på dem hun elsker?


- Skrevet af Anne Andreasen


- forsidebilledet er lavet af Elena Dudina, http://browse.deviantart.com/art/Baby-dragon-266390159.

11Likes
38Kommentarer
1413Visninger
AA

4. Soldaterne kommer (Laszlo)

Jeg havde ikke forstået, hvordan hun havde haft modet til bare at løbe ind i hulen til det frygtindgydende dyr. Det kunne godt være at det skreg af smerte, men det var netop en af grundene til, at en hver anden ikke havde gjort det. Et dyr i smerte er klar til at kæmpe for sit liv. Normalt ville man kunne gemme sig fra drager og derved ikke komme i fare, men en såret drage ser alt. Jeg rystede på hovedet. Det kunne have endt alt for galt for os begge, hvis der var sket noget med hende, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde lige så lige fundet hende og hun var den eneste som jeg kunne stole på og det var selvom vi næsten lige havde mødt hinanden. Det, at hun havde gemt mig for de soldater og gjort, så jeg ikke blev opdaget, havde gjort, at jeg stolede fuldt ud på hende. Jeg ønskede at være der for hende og det var selvom, at jeg vidste, at hun var mere til gavn for mig end jeg var for hende. Jeg kiggede stille ned af mig selv og masede mine fingre mod hinanden.

 

Jeg hørte Kajsa komme over mod mig. I hendes hænder var der en skål og jeg kunne se røgen som steg fra den. Jeg duftede og smilede. Det var kartofler og noget hjort. Jeg rakte ud efter skålen og hun gav mig den med et smil. ”Vær så god” sagde hun og vendte sig rundt for at hente mad til hende selv. Jeg duftede en gang til og blev så afbrudt af min sanseprøvning. Drageungerne spiste højlydt af det stykke af hjorten som vi havde lagt på jorden til dem. Den største drageunge havde taget størstedelen og var gået hen i et hjørne for at spise det i fred. Det virkede bare ikke for den mindste bed den i halen og gjorde alt, hvad den kunne for at få fat i den. Jeg kunne ikke lade være med at smile af dem, men min mave knurrede, så jeg vendte igen min opmærksomhed til maden.

   Kajsa satte sig ved siden af mig. Hun spiste med et ansigt som så ud til at være på over arbejde. ”Hvad tænker du på?” spurgte jeg. Hun stoppede med at spise og kiggede på mig. ”Vi er nød til at tage videre”. Hun kiggede ned og jeg kunne se, at hun var trist. ”Hvorfor så tidligt?” spurgte jeg. Der var kun gået to dage siden vi havde fundet de tre drageunger og de var ikke vokset særlig meget, så de kunne nemt være i hulen. Deres størrelse ville ikke blive et problem for os i lang tid. ”Jeg var nede i byen i dag. Vi manglede ingredienser, så jeg ville hente det inden du stod op. Der nede hørte jeg flere snakke om, at kongen ville komme til byen for at kigge om magiforanstaltningerne stadig var intakte”. Jeg nikkede forstående. Kongen ville samtidig med dette have mange flere soldater med, som ville undersøge om der var nogen af os her. Det ville sige, at de nemt ville kunne finde os. ”Så lad os pakke efter maden” sagde jeg og lagde trøstende en hånd på hende skulder. Hun lænede sig ind i mod mig. ”Laszlo?”. ”Ja Kajsa” sagde jeg. ”Jeg håber virkelig, at de klare den”. Jeg aede hende på skulderen og sagde: ”drageungerne? Det håber jeg også”.

 

Lidt efter rejste vi os begge og begyndte at pakke. Drageungerne legede og flere gange gjorde deres leg, at tingene, som vi havde pakket skulle pakkes igen. Jeg satte den ene gang efter den anden drageungerne ned i hjørnet, men de blev der kun i får sekunder af gangen. Kajsa hyggede sig med at pakke. Hun gik og nynnede og grinede af drageungerne væltede ind i dem grinede hun og kiggede kort på mig.

  Jeg håbede virkelig, at det ville ende godt for os alle sammen, at vi ville finde et sted langt væk fra kongen og hans soldater. Et sted, hvor vi kunne være i fred og leve lykkeligt til vores dages ende. Jeg slog mig slev let på hovedet. Jeg havde fået for mange folkefortællinger ind i hovedet. Det lød som et eventyr. Jeg rystede på hovedet. Det ville være dumt at drømme om det, når det var langt fra ens rækkevidde. Stille pakkede jeg videre og lyttede til Kajsas nynnen, som lige så stille blev til sang.  

 

****************************************************************************************************************

Undskyld det var så kort. Håber, at i synes, at det var et okay kapitel alligevel.
Hvad synes i om, at jeg også tager Laszlos synsvinkel med?

Kh. AnAd :)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...