Den Rene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
" Jeg kunne ikke hjælpe damen og hendes børn, uanset hvor meget det end smertede at lade være. Jeg måtte ikke blive opdaget, og desuden ville hun slippe for denne grusomme verden med det samme, hvis jeg hjalp hende, ville jeg blive brugt som avlsdyr, blive bundet til en væg og have det formål til jeg fyldte 40, hvor jeg så ville komme i boblen ligesom alle de andre og det samme ville ske med mine børn. "

Kajsa lever i en verden, hvor magi er forbudt. Hende og hendes far og lever i konstant frygt for at blive opdaget af kongen, som tager magien fra magikerne. Kajsa ved, at hun vil blive stærkere end de fleste, men vil hun have nok styrke til at passe på dem hun elsker?


- Skrevet af Anne Andreasen


- forsidebilledet er lavet af Elena Dudina, http://browse.deviantart.com/art/Baby-dragon-266390159.

11Likes
38Kommentarer
1388Visninger
AA

13. Rejsen for frihed (Laszlo)

little Angel, hope you like it:)

****************************************************************************************************************

 

Et brøl skar sig gennem skoven og jeg lagde mig tungt ved siden af Kajsa. Hun pustede lige så meget som jeg gjorde. ”Sikke et brøl du kan komme med” grinte hun pustende og jeg drog hende ind til mig. Hun kyssede mig i mens hun lagde hendes ben over min hofte og jeg kyssede hende igen. ”Vi er nødt til at tage til bage til de andre” hviskede hun. Hun havde også mere lyst til at blive her. Det vidste jeg. ”Husk at du skal dele presset med mig. Jeg er her for dig og det samme er vores drager og Jon. Presset ligger også på vore skulder” sagde jeg. Hun nikkede og jeg fandt hendes stramme læder bukser frem. ”Vil du bade først?” spurgte jeg. Hun smilede bare til mig og klipsede. En masse vand ramte ned over os og hun strakte sig så lang hun var. Jeg lod min finger glide hen over hendes krop og hun fulgte den. ”Hvordan har jeg kunnet fortjene en som dig?” udstødte jeg. ”Da du løb ind i min hule og gjorde mig tryg, selvom du var bange” svarede hun sikkert. Jeg lo.

   Jeg gav hende bukserne på og tog så selv mit tøj på. Så tog jeg hende i mine arme og kyssede hende. Jeg elskede den pige højere end nogen anden. Hendes øjne skar igennem mig og fortalte mig, at mit liv bestod i at beskytte hende uanset hvad.

 

Dragerne kiggede lusket på os, i det vi kom tilbage. Kajsa blev rød i hovedet og jeg blinkede til dem. ”Heldige rad” sagde Kalle, ”han må være godheden selv, siden han har fået hende som mage!”. Han trampede hen til os og klappede mig på skulderen. ”Tillykke min dreng, må alt lykke være jeres”. ”Hold op” sagde Kajsa og fik sig løs fra mit greb. Hun gik over til Jon og spurgte, hvad hun kunne gøre. Fortis lettede igen. Han skulle finde et sikkert sted og der gik ikke længe før han kom tilbage og fortalte, at der var en hule stor nok til, at vi ville kunne bo der. Vi samlede tæpperne og ødelagde tømreflåden. Kajsa fik en regnsky til at være bag os og skylle alle sporerne væk med det samme. Jeg gik hele tiden tæt på hende og kunne ikke lagde være med at røre hende en gang i mellem. Hun smilede altid til mig og nogen gange kyssede mig på kinden. ”Lad det nu ikke stige dig til hovedet”. Det var for sent. Jeg kunne ikke lade være med at smile og på et tidspunkt var jeg bare nødt til at løfte hende og råbe, hvor glad jeg var for hende. Hun blev helt rød i hovedet og kiggede rundt. ”Laszlo!” sagde hun og grinte ”Jeg elsker også dig trolderik”.

    Jon kiggede på os hver gang og han virkede også lykkelig. Han klappede mig på skulderen og gav mig en high five. Han stod tættere på os end de andre i flokken, for han sov sammen med os og snakkede mest med os. Han var allerede en del af vores familie og vi stolede på ham.  

 

Vi kom til hulen og min familie gik ind i den og efterladte flokken uden for. Der var helt stille der inde. Fortis og Juma fløj rundt og ledte efter andre væsners tilstedeværelse. Parva fløj langsomt efter dem. ”Der er ingen i hulen” sagde Parva til mig. Jeg gjorde tegn til at der var sikkert, men holdte alligevel hånden op for at vise de andre, at de skulle vente. Så løb jeg selv en runde og så, at hulen var inddelt i flere rum. Dette var et perfekt bosted. Jeg gik anerkendende tilbage til de andre. ”Der er rum, så vi skal finde ud af hvad de forskellige skal bruges til”. De gik ind for selv at undersøge hulen. Dragerne, Jon, Kajsa og jeg fik et rum sammen. Vi vidste, at dette kun ville være det sted vi skulle tilbage til. Vi skulle videre.

 

Kajsa havde fået en busk til at gro foran hulen så den ikke kunne ses af nogen. Kalle havde fået alt sin magi tilbage. Han kunne styre ild, ikke så meget som dråbe, men han kunne starte et bål, bestemme hvor mange grader og slukke det igen. Freja og Tor fik nogle træer ind og byggede små skibe til børnene, så de havde noget at lege med. Jon og jeg fældede træer og skar diverse ting ud af det. Vi arbejdede hårdt for at vise Kajsa, at vi også var nyttige. Kajsa var væk i tre dage sammen med dragerne for at finde metal. På det tidspunkt hun kom tilbage lignede hulen et hjem. Børnene legede sammen med hinanden. De vidste allerede nu, at udenfor kun var et sted man måtte være med en voksen. Det var for farligt. Igen følte jeg, at vi var i sikkerhed og havde ikke lyst til at forsvinde igen. Gad vide, hvordan det fik Flamme og Dråbe. Jeg krydsede fingre for, at de var sluppet fri. Det havde de fortjent.

 

”Sikke alvorlig du er” sagde Kajsa og aede mig på kinden. ”Jeg tænkte på Flamme og Dråbe” svarede jeg. Hun nikkede og pegede over på Jon og dragerne. ”De klarer sig. Vi må videre og redde flere til vores bande sted”. Hun lo af navnet. ”Jeg ved, hvordan vi kommer ind og redder nogle få” sagde jeg. Hun kiggede nysgerrigt på mig og jeg fortalte hende min plan. ”Den vil gå” sagde Jon.

 

Fortis var blevet så stor, at han kunne flyve med Kajsa på ryggen. Han gjorde det hele tiden mens vi rejste mod kongeriget. Jeg nød synet af hende, Fortis, Juma og Parva flyve sammen. Jeg ønskede at være sammen med dem der oppe, men vidste at der ville gå mindst en uge før Juma ville kunne flyve med Kajsa på ryggen. Fortis havde forsøgt med mig, men han følte sig ikke sikker med det endnu, så jeg måtte vente. Det føltes også som om man fløj på en pony med vinger i stedet for en stor mægtig drage.

   Da vi kom til den første bondegård sneg vi os hen til det for at se om der var noget vi kunne bruge. Stedet var helt tomt og var det ikke for geden ville man have troet det havde været forladt i meget lang tid. Vi tog geden med os, den kunne være nyttig senere. Vi høstede lidt korn fra marken og sendte Fortis og Juma tilbage til hulen med det, da der ikke var så langt. Parva var stadig usikker med sin flyvning, så vi turde ikke risikere noget. Så gemte vi os i buskadset lidt fra gården og ventede på de to. Geden havde ikke sagt en lyd siden vi fandt det. Det gumlede i stedet græs og hø i sig som om den ikke havde lavet andet hele dens liv. Parva var fornærmet over, at han ikke måtte komme med, så han fløj surmulende rundt i luften. Højt nok til, at han bare var en plet på himlen. Selvom han var sur, blev han ved med at sende mig billeder af hvad han så og jeg takkede ham for det hver gang.

 

Da dragerne kom tilbage gik vi alle sammen videre, for dragerne var tætte efter den meget flyvning. Vi stoppede med at gå, da vi kunne se solnedgangen. Så gik vi ind i skoven til vi var langt nok væk fra vejen til ikke at blive set. Parva lagde sig et stykke fra os og Fortis lagde sig foran ham.  Hans farve var blevet mere og mere tydelig som om modernatur ville vise, at han ikke var nær så stærk som de andre drager. Jeg var stolt af ham, for han holdt sit hoved højt og trænede for at blive bedre. Han gav ikke op. Det hjalp mig til at kæmpe for at blive stærkere.

 

Vi gik indtil vi kom til et stort åbent område. Der var gyldne blomster over det hele og en summen lød fra alle vegne. Man kunne se bierne, som fløj mellem blomsterne og nogen gange tittede en harens hoved frem. Vi kiggede alle rundt for at finde fare, men ingen af os opdagede noget. Der virkede så fredeligt der. Parva undersøgte stedet oppe fra. Han kunne ikke se fare, så vi gik ind mellem blomsterne. Kajsa plukkede en og duftede til den. Med et var alt summen forsvundet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...