Den Rene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
" Jeg kunne ikke hjælpe damen og hendes børn, uanset hvor meget det end smertede at lade være. Jeg måtte ikke blive opdaget, og desuden ville hun slippe for denne grusomme verden med det samme, hvis jeg hjalp hende, ville jeg blive brugt som avlsdyr, blive bundet til en væg og have det formål til jeg fyldte 40, hvor jeg så ville komme i boblen ligesom alle de andre og det samme ville ske med mine børn. "

Kajsa lever i en verden, hvor magi er forbudt. Hende og hendes far og lever i konstant frygt for at blive opdaget af kongen, som tager magien fra magikerne. Kajsa ved, at hun vil blive stærkere end de fleste, men vil hun have nok styrke til at passe på dem hun elsker?


- Skrevet af Anne Andreasen


- forsidebilledet er lavet af Elena Dudina, http://browse.deviantart.com/art/Baby-dragon-266390159.

11Likes
38Kommentarer
1386Visninger
AA

12. Presset for højt

Hej alle sammen, den allersidste del er meget intim. Jeg havde først overvejet at kalde dette kapitel nøgen mig, nøgen ham, men syntes ikke ligefrem det lød godt. Det er ikke noget vildt noget, men hvis man ikke har lyst til at læse sådan noget så stop, når Fortis henter ham.

Tak fordi i har læst så langt, det gør mig virkelig glad, og hvis i synes dette kapitel er for meget så lover jeg at slette det. Vil ikke skrive noget, som ødelægger historien, syntes bare lidt det var på tide, at der skete noget på den front. 

- AnAd

 

******************************************************************************************************************

Da det havde regnet i en uge, var alle dyrene blevet til mennesker og jeg min magis styrke var vokset.

    Jeg kiggede på dem og blev bekymret på deres vegne. De var ikke stærke nok til at klare dem selv endnu og jeg mærkede presset på mine skulder. Laszlo havde set mit bekymrede blik og krammede mig. Vi vidste, at de var vores ansvar nu. Det værste var, at de fleste var børn. Flokken var på tyve magikere og kun syv af dem var voksne. Det mindste var 4 år gammelt. Hun græd lige som så mange af de andre, fordi de savnede deres forældre. Vi forsøgte at trøste dem, så godt vi kunne. Men mig og Laszlo vidste lige så godt som de andre, at vi aldrig ville kunne trøste dem helt. Den lille pige, Eli, fandt trøst ved Juma, som fik Fortis til at sætte Eli på hendes ryg. Eli krammede sig til hende og ville ikke af igen.

   Tor og Freja havde ikke hjulpet os andre med børnene. De havde fået lavet en tømreflåde sammen med Parva, så vi kunne komme væk fra denne flod. Fortis havde været ham, som havde sørget for mad hele ugen. Hver gang han kom med noget pustede vi alle lettede op. Han kæmpede for os og jeg roste ham og talte med ham hver aften. Han gik mig nu til brystet og var nu begyndt på at skyde ild. Det var ikke helt godt endnu, men det var tæt på. Han kunne snart starte et bål. Det var endnu en ting de andre var taknemmelig for. De havde sat mig til at være deres leder med det samme, de var blevet magikere igen og jeg havde følt, at jeg ikke havde andet valg end at være det.

 

Jon og Laszlo havde fundet ud af, at de kunne gøre hinanden stærkere fysisk, så de var begyndt at slås med hinanden for sjov. Første gang de havde gjort det, var jeg gået fuldstændig amok og havde kastet dem fra hinanden med min magi. De ramte begge grinende vandet og råbte til hinanden. Jeg havde følt mig så dum, og gad ikke snakke med dem resten af dagen.

 

Vi samlede tæpperne sammen og begav os hen på tømreflåden. Børnene satte sig uden om mig, hvis jeg døde var der ingen, som ville overleve. Vi skubbede os væk fra øen, som ville være blevet vores død, hvis var blevet der. Jeg holdte øje med hver eneste af dem. De måtte ikke blive væk. Eli krammede sig stadig til Juma, som sørgede for, at hun ikke spærrede for hendes vinger. Jeg smilede ved det kærlige syn og sendte Juma et billede af, hvordan det så ud. Hun kiggede på mig og nikkede. Hun var koncentreret.  Alle skulle i sikkerhed. Freja og Tor gjorde alt for at der ikke skulle ske noget med tømreflåden og deres råb blev mere og mere hysteriske. Jeg rejste mig og spurgte, hvad der skete. ”Der er et vandflad forude!” råbte Freja. ”Hvor stort?”. ”Større end vi vil kunne klare”. Laszlo kiggede på mig og nikkede. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.

  Jeg satte mig ned og samlede magi sammen fra træerne og vandet om os. Jeg havde brug for hjælp til dette. I det jeg havde samlet nok energi rejste jeg mig op med lukkede øje og spredte mine arme ud til siden. ”obscurabit nos complectuntur, ad locum tutum fugiamus”.  Mens jeg blev ved med at gentage remsen, løftede tømreflåden sig fra vandet. Jeg åbnede ikke øjnene på noget tidspunkt, men jeg hørte de andres forundring og jeg mærkede Laszlos støttende hænder holde mig oppe. Jeg hørte bumpet, da vi landede og jeg følte de andres kys på min krop. ”Det er hende” hørte jeg Kalle hviske. Jeg åbnede øjnene og mødte hans blik med en sådan viden, at mine hænder sitrede med magi. ”Du brænder lyserødt!” skreg Jon og smed et tæppe på mig. Han kæmpede som en besat for at få ilden til at forsvinde sammen med Laszlo. ”Stop det!” skreg jeg. De fortsatte og det var først da de andre voksne fik fat i dem, at de stoppede.

  

Jeg stirrede på min brændende hud. Hvad mente han med hende?”Du er hende. Se hvordan din hud skinner. Du er hende som skal redde os”. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Er det en profeti du snakker om?”. ”Nej, men du er så stærk, at der burde have været en!” sagde han og nikkede anerkendende. ”Se bare, hvordan noget af din magi har trukket sig ud af din skal”. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg brugte bare noget af skovens og vandets magi” sagde jeg. ”Det er der heller ikke mange, som kan” svarede han igen. Han klappede mig på skulderne med begge hænder og gik så tilbage til de andre. Laszlo løb hen til mig og kyssede mig. Juma og Fortis skubbede ham væk og vendte mig væk. Jeg fik Jumas og Fortis’ syn på mit ene øje og så gik jeg sammen med Fortis. Jeg havde brug for at være alene. Juma ville styre det hele fint, imens jeg var væk. Det vidste jeg.

 

Da vi var kommet langt nok væk, spredte jeg igen mine hænder og bad om at være stærk nok til at beskytte disse magikere. Jeg rystede over det hele og tårer faldt ned fra mine øjne. Det var et alt for stort pres på en persons skuldre. Jeg kiggede på Fortis og bad ham hente Laszlo. Så gemte jeg mit hoved i mine hænder og lagde mig ned i fosterstilling. Det var alt for meget pres for mig. De andre måtte ikke se mig sådan. De havde behov for at have en som de følte sig tryg ved. En de troede kunne beskytte dem mod alt. Jeg var nødt til at være stærk for deres skyld. Jeg skreg og mærkede så nogle hænder tage mig. Jeg mærkede kroppen, som fik mig til at føle mig tryg. ”Laszlo” hviskede jeg mellem mine hulk. ”Du skal nok klare den Kajsa” sagde han og krammede mig indtil jeg forsøgte at komme fri fra ham. Han slap mig med det samme, men hans blik hængte sig fast ved mig.

   ”Laszlo” hviskede jeg igen og aede hans hoved med min hånd mens tåre stadig gled ned af mine kinder. Han lænede sit hoved imod min hånd og lukke sine øjne. Jeg flyttede hånden og skubbede ham ned på jorden. Overrasket kiggede han på mig. Jeg satte mig oven på hans mave og tog igen hans hoved i mine hænder. Så kyssede jeg ham igen og han trykkede mig tættere på med sine hænder på min hofte. Jeg var lige glad med alt andet end ham. Langsomt løsnede jeg hans trøje og han hev den over sit hoved. Så satte han sig op og kyssede mig så vildt, at jeg måtte trække mig væk for at få vejret. ”Kajsa” hviskede han og bed mit øre. Så trak han i min trøje og jeg tog den langsomt af. Han virkede så sikker og jeg følte mig tryg. Jeg lagde pinligt mine hænder over mine bryster bange for, at han ikke kunne lide dem. Han kiggede mig skuffet ind i øjnene og flyttede så mine hænder. Jeg lagde mit hoved tilbage af bar nydelse, da han kyssede mit bryst. ”Er du sikker?” spurgte han og rullede os rundt så han var over mig. Jeg nikkede og han hev langsomt sine bukser af. Hans muskler spændtes i et øjeblik og jeg nød synet af de store muskler. ”Du skal sige til, hvis det bliver for meget” sagde han bestemt og jeg lagde mine arme om hans hoved og nikkede. Langsomt fik han mine lange, brune læderbukser af. Jeg trykkede mig tættere på ham og sagde ikke stop på noget tidspunkt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...