Flyve for evigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Alt ville være bedre, hvis jeg kunne flyve. Jeg ville sove på de varme, trygge bomuldsskyer og springe fra den ene til den anden. Jeg ville være fri. Fri for alt. Flyve for evigt og aldrig bekymre mig mere. Mærke vinden mod mine blodrøde kinder og føle solens kærlige omfavnelser. Det kalder. Jeg rækker ud efter friheden, men nogen eller noget holder mig hen.

Alting stopper og tilbage står jeg uden ingenting. Her er mørkt. Stemmer i mit hoved råber, og en lang pibelyd strækker sig. Hvor er jeg?

Min historie handler om liv og døden. Om det at være fanget og om følelsen af at være fri. En drastisk ting sker i historien og min hovedperson står med to muligheder. Den ene vil tage hende væk, men om hun kommer afsted kan du læse her.

0Likes
0Kommentarer
189Visninger
AA

1. Flyve for evigt

                                                            ............Flyve For Evigt..........

Jeg kan høre en maskine. En eller flere. Den summer, brummer og bipper. Jeg ligger ned, og kigger op. Himlen er blå, og kalder på mig.  Hvor er jeg henne? Alt omkring mig er sløret, men orange, røde og blå farver når mit øje. Dybt inde i mig vokser en stigende uro. Jeg er limet fast, og kan ikke komme fri, men alligevel giver jeg et desperat forsøg på at bevæge mig. En råben hvisker i bag­grunden. En banken i mit hoved lukker mine øjne, og jeg falder hen.

Himlen er tilbage, men denne gang bryder en flyvemaskine billedet. Flyvemaskinen glider fredeligt henover det blå, uforstyrrede lærred, og visker min druknede angst væk. Jeg kan huske, da jeg var mindre, og så flyvemaskiner. Jeg forestillede mig altid, at jeg selv sad i en. Jeg plejede at lukke mine øjne og lade som om jeg sad derinde. Jeg kunne kigge ned på de velformede marker eller flyve over skyerne og ind i solen. Alt ville være bedre, hvis jeg kunne flyve. Jeg ville sove på de varme, trygge bomuldsskyer og springe fra den ene til den anden.  Hvis jeg kunne flyve, ville jeg aldrig gå. Jeg ville ønske jeg kunne flyve op til flyvemaskinen. Den sejler stille og roligt over him­len. Gad vide om dem deroppe kunne se mig nu? Kigger de mon ned på mig, og tænker på at samle mig op? Jeg vil gerne derop. Flyve for evigt og aldrig bekymre mig mere. Mærke vinden mod mine blodrøde kinder og føle solens kærlige omfavnelser. Flyveren kalder. Jeg rækker ud efter friheden men solen blænder mig, og trækker mig tilbage. Et underligt sug kommer inde fra mig. Lyset går fra mit ene øje til det andet, og det piber for mine ører. Jeg vil se, hvad der sker, men uden hjælp vil mine øjenlåg ikke lade mig se. Min hud prikker og brænder, men jeg ved ikke hvorfor. Er det her en drøm? Jeg vil tilbage. Jeg drukner i en tyk, kvalm og varm masse. Min mund smager af jern, og giver ikke plads til luft. Følelsen svinder ud, og tilbage står jeg uden ingenting. Her er mørkt. Stemmer i mit hoved råber, og en lang pibelyd strækker sig.

Græsset er grønt og halvfugtigt. Jeg kan mærke, hvordan de små dråber listigt træder igennem mit tøj. Jeg bevæger mig ikke på trods af fugtigheden, men ligger bare stille, og kigger op. Den rene, blå himmel nedkøler mig, men ikke helt. Noget holder mig stadig varm. Den ene flyvemaskine er blevet til et dusin flyvemaskiner. Jeg kan høre en lav hvisken og brummen for mine ører. Jeg tager mig til mit øre. Det er ømt og varmt. Jeg holder for det, men den brummende lyd når mig stadig. Flyvemaskinernes røde og blå lys blinker til mig, og jeg kan høre mit hjerte. Blinklyset blinker i takt med mit hjerteslag. Himlen skaber et ekko af min hjertebanken, og lyden bryder ud over hele min verden.

En varm følelse lægger sig i min højre hånd. Jeg løfter, og kigger ned på den, men kan ikke se no­get. Luften er frisk, og jeg trækker vejret dybere end nogensinde før. Luften heler mig, og kilder alle mine celler vågne. Som en ballon med helium bliver jeg lettere, og rejser mig nogle centimeter fra jorden. Min vejrtrækning fortsætter. Jeg føler ingen trang til at stoppe eller puste ud. Tværtimod giver luften mig energi og liv; et nyt liv. Min hjertebanken bliver utydelig, mens jeg rejser mig. Blodet i mine årer lyser op, og jeg skinner indefra og ud. Den lange pibelyd skubber mig af sted. Jeg mærker vinden mod mine hvide kinder, og føler solens velkomst. Flyvemaskinen kalder stadig, den vil have mig med hjem. Jeg flyver derop, omfavnet af lys, med orange og røde bomuldsskyer. Endelig er jeg fremme. Endelig er jeg her. Her hvor alting starter og alting slutter. 

 

 

                                                                                                        Pernille Hammer Jeppesen 15 år

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...