Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Oneshot til "Inspireret af en sang" konkurrencen :)

Efterfølgende prøvede jeg virkelig at holde hovedet højt. Jeg lod intet standse mig, og spredte mine vinger og fløj. Selvom du ikke huskede anden del af vores lillesøsters ord, gjorde jeg. Og jeg gjorde alt for at holde dem. Dog var det sværere end som så. For dog var min største svaghed:
Dig.



3Likes
0Kommentarer
281Visninger

1. Oneshot: Wings

Det var næsten for sent. Jeg kunne se din beslutsomhed, blandet med dine tårer, i dine hasselnøddebrune øjne. Du sagde at jeg ikke forstod. Og det gjorde jeg heller ikke dengang. Ikke før din sommerfugleflugt.

Da den lille sommerfugl, din lillesøster, fik vinger, flød bægeret over. Det var som om at du havde opgivet alt. Men jeg ville have dig til at huske noget som din lillesøster sagde. Hun tog din hånd, aede den, knugede den, og sagde: ”Spred dine vinger lille sommerfugl, lad dem ikke få dig ned…”

Du var god det det meste, det vidste alle. Du var den perfekte pige.  Når du fik stukket en blyantstump i hånden, kunne du skabe de mest legende, levende billeder på få minutter. Når du fik stukket et papir med noder i hånden, kunne du tage én med til steder man aldrig havde været før, med din musik. Du var helt unik, og fantastisk. Dog havde du én svaghed: Din skrøbelighed.

Du fortsatte op ad trapperne, imod det højeste punkt på bygningen. Jeg trak vejret i hurtige forpustede stød, mens du bare svævede elegant op af trapperne, med lynets hast. Da jeg nåede toppen stod du næsten på kanten, med ryggen til mig. Næsten. Dit lange blonde hår flagrede i den kraftige vind, og din kjole blæste omkring dig. ”NEJ!” råbte jeg, og løb desperat imod dig. Og der gik tiden som nærmest i stå. Du vendte dig om. Kærtegnede min kind. Fældede en tåre. ”Jeg vil aldrig blive den jeg var uden hende. For min største svaghed er dog min skrøbelighed.” Jeg kiggede på hende og holdte hende fast. ”Kan du huske hvad hun sagde? ”Spred dine vinger lille sommerfugl?” ”Ja og kan du ikke huske anden del!?” sagde jeg desperat og rystende. Men du svarede ikke. I stedet forvandlede du dig til en sommerfugl. Problemet var at du havde glemt vingerne.

 

Efterfølgende prøvede jeg virkelig at holde hovedet højt. Jeg lod intet standse mig, og spredte mine vinger og fløj. Selvom du ikke huskede anden del af din lillesøsters ord, gjorde jeg. Og jeg gjorde alt for at holde dem. Dog var det sværere end som så. For dog var min største svaghed:
Dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...