Me or her? | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Igang
Cassie Weingart ved hvordan det er at nogen leger med ens følelser. Hun er nemlig forelsket i den verdenskendte Harry Styles fra det store boyband One Direction. Det var efter de begyndte at lærer hinanden at kende, at hun fik følelser for Harry, men han er nu begyndt at lege med hendes følelser. Han er sammen med en anden pige nogle gange, og han afviser Cassie og nogle gange gør han ikke. Han nyder virkelig at lege med hendes følelser, men til sidst får hun altså også nok. Hun kan dog ikke slippe af med følelserne for ham, men hun begynder at blive kold overfor ham. Hvad sker der den dag han får følelser for hende og hun afviser ham, men stadigvæk med følelserne for ham bag sin facade? Hvad vælger hun? Dropper hun ham eller ville hun være sammen med ham stadigvæk? Og kommer den anden pige han havde før tilbage?

38Likes
26Kommentarer
3708Visninger
AA

5. I'm broken

Det er nu omkring de to uger siden jeg sidst har været sammen med Harry, sidste gang var da jeg fik af vide at jeg skulle gå og for en gangs skyld lade ham være alene. Han bad om det, og nu lader jeg ham være, så længe jeg kan holde til det.

Og ærligtalt så har jeg virkelig lyst til at drøne over til ham, og bare være hos ham.

Jeg savner ham.

Virkelig...

I dag har jeg aftalt med Louis at vi skulle være sammen i dag - altså ikke mig og Harry, men mig og Louis, får han vil gerne høre hvordan det går, og om jeg overhovedet får snakket med Harry eller ikke.

Med rolige skridt gik jeg ned imod mit værelse, for at finde noget afslappende tøj. Vi havde ikke aftalt noget specielt stort, så det bliver bare til nogle løse bukser, og en løs bluse, selvfølgelig stadigvæk noget som er indenfor den nuværende mode.

Jeg fik mig frisket op med at sætte håret op i en let rodet knold, noget vand i ansigtet, hvor jeg lagde noget Foundation, mascara og lidt eyeliner, ikke alt for meget. Det skulle ikke ligne at vi skulle på date, hvilket det nok ikke kommer til i forvejen.

Efter allerede noget der lignede en halv time, kom Louis og ringede på, mange gange efter hinanden. Det fik mig til at grine, det er så typisk ham, det gør han hele tiden. Ringer på igen og igen, og han stopper ikke, selv når man åbner døren, kan han finde på at blive ved med at stå og trykke sin finger ind på knappen, som får det til at ringe.

Luntende kom jeg ud i entréen, hvor jeg låste op og trak i døren så den åbnede sig, mit blik lagde sig med det samme på Louis, og et smil bredte sig på mine læber.

"Du ved godt hvor irriterende det dér er ikke?" Spurgte jeg leende, og hentyd til det med ringeklokken. Han trak på sine skuldre, og jeg gik til siden så han kunne komme indenfor.

"Jeg er fuldstændig ligeglad, det ved du også godt." Svarede Louis med mig, med et drillende toneleje.

Jeg daskede ham på skulderen, inden jeg fortsatte ind imod stuen, ynglings sted når man er sammen med Louis, stuen.

"Vi skulle ikke noget stort i dag, vel?" Spurgte jeg lige idet jeg valgte at lade mig dumpe ned på sofaen, blikket fandt hen på ham og han rystede på hovedet.

"Næh, egentlig regnede jeg bare med at vi skulle være her?" Sagde han, og jeg nikkede til det han sagde.

"Det lyder helt fint." Svarede jeg med et dæmpet toneleje, hvor jeg derefter lagde benene op på sofaen, og han satte sig oven på dem.

"Louis, du vejer.." Sagde jeg mumlende, men med en leen som fik lov til at folde sig ud over de smalle men velformede læber. Kunne tydeligt høre hans grin, og han løftede sig fra mine ben.

"Løft dine ben, så kan du ligge dem på mit skød." Sagde han og viftede op ad med hænderne. Jeg gjorde som han sagde, løftede benene og han satte sig og derefter lod jeg benene falde roligt ned i hans skød.

Louis lagde sine hænder på mine fødder og så hen imod mig, tv'et kørte.

"Hvordan går det så med dig og Harry? Har du fået snakket med ham siden?" Spurgte Louis mig, jeg fugtede stille mine læber og rystede på mit hoved.

"Nej egentlig ikke, men jeg savner ham, faktisk utrolig meget." Svarede jeg ham og sukkede derefter stille, hvor jeg tiltede hovedet på skrå, og lod det støde på sofaens ryglæn.

Det er rart at kunne tale med Louis omkring sådan noget her, han ved at jeg har følelser for Harry, men det værste er at Harry ikke taler åbenlyst om sine følelser længere, ikke når det gælder piger. Han holder det for sig selv, og det betyder at Louis heller ikke ved om Harry egentlig kan lide mig, eller om han ikke kan.

"Hvad sagde han egentlig helt præcist til dig?" Spurgte Louis derefter, en smule tøvende. Nok mest fordi han så mig komme grædende ud af Harrys værelse, hvilket også er forståeligt nok, fra mit synsvinkel.

"At jeg skulle gå, og for engangsskyld lade ham være i fred.." Sagde jeg stille og trak på mine smalle skuldre.

"Han sagde at jeg han på ham, og at jeg forlangte for meget af ham.." Tilføjede jeg derefter, og sukkede, imens jeg så på Louis. Han gav mig et skævt smil, og så ud til at overveje hvad han skulle sige, men jeg afbrød ham i det.

"Har du eller en af de andre drenge snakket med ham?" Spurgte jeg ham roligt om, og han rystede med det samme på hovedet, det overraskede mig og så alligevel ikke. Harry har jo ændret sig meget her på det sidste, men alligevel, de plejer at snakke en del sammen, lige meget hvad.

"Han har været sammen med en anden pige her på det seneste.." Louis lød meget stille, han sagde det nok lavt fordi han ved at jeg har følelser for Harry.

Hvis det er hende som jeg så komme ud af Harrys hus, så dør han.

Så dør jeg.

Det er så sårende...

Jeg nikkede ganske stille, og bed mig en anelse i underlæben.

"Louis?" Spurgte jeg og så fortsat på ham. Han nikkede som et tegn på at jeg bare skulle gå videre.

"Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke om Harry føler det samme som jeg gør.." Jeg lød måske en anelse forvirret, men det er jeg egentlig også et eller andet sted.

Han trak på sine skuldre, og så kort rundt inden han så imod mig.

"Jeg ved det ikke Cass, men må jeg være ærlig? Jeg tror desværre ikke at Harry har helt de samme følelser for dig. Det er ikke sikkert at jeg har ret, men prøv at se hvordan han behandler dig.. Plus han har været sammen med en anden pige.." Noget af det sidste sagde Louis en smule mere lavmeldt, for at prøve at få mig til at indse noget.

Igen nikkede jeg ganske stille. "Jeg ved det godt.." Endte jeg med at sukke, og jeg så mig kort rundt, inden jeg foldede mine hænder sammen, imellem mine ben, for at holde dem en smule varme.

"Elsker du ham meget?" Spurgte Louis efter ganske kort tid, og det fik lidt tårer til at forme sig i øjenkrogene. Roligt nikkede jeg til hans spørgsmål imens jeg så ned imod mine hænder imellem mine ben. "

Jaa, det gør jeg." Mumlede jeg derefter lavmeldt, og så til sidst løftede jeg blikket imod ham, og han lagde vidst godt mærke til de små tårer i mine øjenkroge.

"Du skal ikke græde.." Sagde han stille, og klemte mit skinneben, beroligende. Jeg rystede svagt på hovedet.

"Det er svært Louis, især når det gælder om store følelser.." Sagde jeg lavmeldt, og fugtede stille mine læber.

 

Efter snakken fik mig og Louis set en film, og så skulle han også videre, hen til Eleanor da han havde en aftale med hende også. Jeg sukkede kort, og så mig rundt i køkkenet.

"Jeg må se at glemme Harry, og komme videre.." Mumlede jeg pludselig for mig selv, hvordan kunne jeg egentlig sige det? Det kunne jo godt være at Harry kunne lide mig, han turde bare ikke vise det, eller?

Nej...

Det er en stor løgn, han kan Ikke lide mig, sådan er det.

Jeg må overleve.

Men det kan jeg snart ikke mere..

Nogle må altså komme og redde mig op fra det sorte hul.

Snart.

Mine tanker blev afbrudt af ringeklokken som ringede igen, og jeg krummede en anelse i brynene.

Hvem kunne det dog være?

Jeg ventede ikke nogle her, jeg ventede kun Louis før, men lige nu venter jeg jo ikke nogle, har ikke flere aftaler.

Med rolige skridt gik jeg ud i entréen, for at låse op endnu engang og derefter trække døren op, og synet jeg fik mig gjorde at jeg fik en overraskelse, men jeg viste det ikke så meget.

"Harry?" Spurgte jeg og hævede mine bryn, jeg ved godt at jeg har store følelser lige nu, og lige nu har jeg lyst til at springe i hans favn, fordi jeg har savnet ham. Men egentlig vil jeg gerne vide hvad han egentlig laver her, han burde ikke være her.

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg, og holdte nu en kold tone.

"Jeg vil bare kigge forbi.." Han trak på sine skuldre imens han talte, nok et tegn på at det ikke var sandt det han sagde.

"Løgn.." Svarede jeg ham og hævede mine bryn en anelse mere, og jeg lænede mig op af dørkarmen, og så direkte på ham.

"Det er ikke løgn.." Sagde han.

"Jo." Svarede jeg hurtigt efter ham, og så fortsat på ham, han krummede nu selv i brynene.

"Fint.. Jeg vil gerne undskylde for mig opførsel.." Hans ord overraskede mig, det havde jeg ikke troet. Men lidt efter kom jeg i tanke om at det jo cirka er to uger siden han sagde jeg skulle lade ham være, så det er lidt sent nu.

"Kan du ikke bare gå?" Spurgte jeg kort imod Harry, og rettede mig op for at virke en anelse mere kold, og jeg foldede armene hen over mit bryst.

"Det er squ lidt sent du kommer og undskylder Harry, faktisk alt for sent, men nå ja.. Du har også haft travlt, du går og knalder med en anden pige! Tror du så jeg gider tilgive dig! Hva'?! Nej.." Svarede jeg ham koldt, og så på ham med hævede bryn.

Lige nu pissede jeg ham vidst af.

"Vil du gerne have det skal være på den måde eller hvad? Jeg kommer fucking her og undskylder og så gider du ikke tilgive mig.. Jeg går squ da ikke og knalder med en anden, jeg har været sammen med de andre drenge!" Råbte han efter mig og jeg så overrasket ud i hovedet nu.

"Har du været sammen med de andre drenge? Du ved godt at jeg har været sammen med Louis i dag ikke?" Spurgte jeg, og dér blev han helt stille.

Så kunne han lære det!

"Det beviser intet.." Mumlede han og så mere nervøs ud i hovedet nu.

"Ha, jo det gør Harry! Louis snakkede om at du havde været sammen med en anden, plus jeg har set en komme gående ud af dit hus! Du lyver for mig, Harry fucking Edward Styles.." Det sidste fnyste jeg efter ham, og jeg nikkede ud af, han skulle gå.

"Gå så, du har intet at komme efter her." Svarede jeg ham derefter. Han nikkede kort.

"Fint.." Mumlede han og vendte sig om for at gå, han gik med hænderne i lommerne. Jeg lukkede derefter døren og åndede lettet ud. Tårerne formede sig hurtigt i øjenkrogene, og hobede sig op og røg ned af kinderne. Jeg hulkede, jeg afviste ham lige, for første gang. Jeg lod mig glide ned langs døren, med knæene op imod mit bryst. Jeg gemte hovedet imellem benene.

Jeg finder aldrig den rigtige.

Det er som om det er ham der er den rigtige, men han vil ikke selv være det.

Det er noget rent ud sagt lort.

Lort...

____________________________________________________________________________________

615 læsere.. Woaw.. ♥

Jeg synes lige i fortjente dette kapitel folkens, i er så dejlige! :) ♥

 

Like, favorit og alt det dér.. I kender den såkaldte rutine.. ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...