From the outside (SHINee) (Pause)

Madeleine og Henriette, to Engelske piger der begge bor i Sydkorea. Utroligt nok er de to Engelske piger, kommet ind på SM Town - Et Entertainment selskab i Sydkora. De har nu gået der et halvt år og skal tilbage fra sommerferien. I den første time på SM Town fortæller deres lære, at de skal have nye lærere og ikke bare hvilket som helst lærere, nej, de skal have nogle der engang har studeret på SM Town og nu er blevet berømte. Nemlig SHINee. Madeleine og Henriette er begge kæmpefan af SHINee, så hvordan reagere de da de ikke bare møder SHINee i timerne, men også udenfor skole tiden? Kan de håndtere både mødet med idolerne, de bitchede klasse kammerater og nogle påtrængende drenge? Måske, måske ikke...

5Likes
2Kommentarer
736Visninger
AA

8. 7. Kapitel

Madeline P.O.V.

 

Jeg vidste godt jeg var skør lige nu. Jeg havde mistet den smule fornuft jeg havde i mig. Det eneste jeg kunne gøre var at skride, hoppe og klappe. Onew var sikkert ret skræmt og hvis ikke jeg tog meget fejl, havde halvdelen af bygningen sikkert også hørt os. Men det vare bare så sindssygt! Jeg, Madeleine Nevergreen stod i samme rum som Onew fra SHINee. Lee Jin-kin. Et af mine største idoler. Det var uvirkeligt.

 

Henriette stoppede med at skrige men det stoppede heller ikke mig, jeg var så også kendt for og være ret så hyper hele tiden. Mens Henriette forklarede et eller andet - Jeg kunne overhovedet ikke høre noget for mit eget skrig - blev jeg bare ved med at opføre mig totalt hysterisk. Som en lille pige der lige havde mødt julemanden eller sådan noget. Henriette så dog ud til at få nok af mig, så hun skubbede Onew ud på gangen. Sikke dog en underlig handling, tænkte jeg bare.

 

Lige pludselig, mens jeg stadig fangirlede, greb Henritte hårdt fast i mine skuldre og nærmest tvang mig ned og sidde på gulvet. Jeg holdt dog stadig ikke op med og skrige."MADDY!" mit skrig faldmede og så lagde jeg surmulende armene over kors. Jeg lignede nok en på fem. Mens hun talte om, at skræmme Onew sad jeg bare og surmulede. Nu var jeg blevet fornærmet. Da hun så var færdig kiggede jeg bare på hende med mit surmulende fjæs.

 

"Du ved jeg ik' kan lide når folk råber af mig!" sagde jeg surt og skød underlæben frem. Jeg hadede når folk var sure! Og hvis de råbte af mig, fornærmede mig eller var onde mod mig, så kom Diva Maddy frem. Det var ikke nogen god idé at få hende frem. Faktisk var dét det samme som at skrive under på sin egen død. Stort set.

 

Jeg vidste dog udmærket godt det ikke nyttede at blive uvenner med Henriette, så jeg sukkede bare og trak på skuldrene."Vi er jo alligevel kendt som 'De skøre udlændinge' " grinte jeg og rejste mig op i mens. Jeg stillede min kuffert ved den ene seng og børstede støv af min lyserøde skole nederdel."Så kan vi godt invitere ham ind igen" sagde jeg og rettede for en sikkerheds skyld lige på mit hår."Maddy, hvor mange gange i minuttet retter du lige på dit hår?" mumlede Henriette."Pas du bare du egen biks moster" svarede jeg igen og rækte tunge af hende."Jeg elsker også dig!" sagde hun bare mens hun rullede med øjne.

 

Da Onew trådte ind af døren igen, kunne man godt se hvor genert hun lige pludselig blev. Hvis ikke jeg tog meget fejl kunne man lige ane en svag rødmen i hendes kinder. Jeg kiggede så på Onew og han så også ud til at blive ret genert."Aigo! Har du lige set det?!" udbrød jeg og styrtede over til dem."Aigo, Aigo, Aigoo~" jublede jeg mens jeg omfavnede dem begge i et stort gruppekram. Yup. Det var mig! Hende den weird tøs fra England.

 

"Aish Maddy! Du er sgu' håbløs!" mumlede Henriette bare og træk sig ud af gruppekrammet."Jamen så er det vel bare dig og mig?" drillede jeg Onew. Han så en smule nervøs ud, han tænkte nok over hvor sikkert det var at kramme en galning."Bare rolig! Jeg bider ikke!" drillede jeg og krammede ham så. Lige meget hvor utroligt det var, krammede han rent faktisk tilbage. En drøm var lige gået i opfyldelse. Hvor mange flere drømme ville mon gå i opfyldelse?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...