Deceive me, but love me...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Clarizza Lankford har aldrig haft held i kærlighed. Men da hun bliver kærester med skolens hotte og populære fyr, bliver hendes liv vendt på hovedet. Hun begår den fejltagelse at stole på ham, men da også forråder hende, kan hun ikke lade vær med at miste tilliden til folk.
Vil hendes kærlighed være gengældt, og vil Claire være i stand til at elske ham, selvom hun altid risikerer at få sit hjerte knust igen?

3Likes
9Kommentarer
393Visninger
AA

1. Prolog

Jeg lagde armene om hans nakke, og lukkede øjnene. "Jeg elsker dig," hviskede jeg sagte.
Jeg mærkede ham snuse duften af mit hår ind. Han rullede om på den anden side, og holdt mig tæt ind til sig.
'Jeg har gjort det..!' faldt det mig ind. 'Jeg gjorde det med ham, den person jeg elskede!'
Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og jeg puttede mig ind til ham. Mine øjne gled i, og jeg faldt i søvn, uden at have den mindste anelse om, hvor forfærdeligt næste dag ville blive.
Jeg vågnede ved, at Dimitri satte sig op, og tog tøj på. "Vækkede jeg dig?" spurgte han.
Jeg nikkede, og kunne ikke lade vær med at bemærke hans iskoldhed. Han rejste sig op, og tog sine bukser på. "Dimitri..?"
Han drejede hovedet mod mig. "Hvad er der?" Hans irriteret tone sårede mig, men jeg vidste, at han kunne være sådan nogle gange.
"Lad os følges til skole," smilede jeg for at opmuntre ham. Han så på mig, som om jeg var en idiot.
"Jeg vil ikke følges i skole med en ludder."
Smerten fór på tværs over mit hjerte, og fik mig til at gispe. Hvad..?
Jeg satte mig op, og fik fat på hans håndled. Han hev den til sig. "Hvad er der, Dimitri? Har jeg gjort noget galt?" Jeg hadede, at min stemme var så desperat, men jeg kunne ikke gøre for det. Hvorfor opførte han sig sådan mod mig, når han for mindre end et døgn siden havde hvisket søde ting i mit øre?
Han så hånligt på mig. "Hvad? Troede du virkelig, jeg elskede dig? Troede du virkelig på mig? Hvor lavt.. Det er typisk, det er så typisk! Man siger de tre ord til en pige, og straks falder de for det som en eller anden idiot."
Av... Det gjorde ondt. Hans ord, hans hadefulde udtryk, hans hånlige tone. "Dimitri, hvad med i nat? Hvorfor gik du så i seng med mig?"
Jeg ville mest af alt presse hænderne for ørene og råbe, mens han svarede. Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at høre sandheden, fra hans mund, lige her og nu.
"Okay, hør så her; Det kan godt være, at jeg gik i seng med dig. Men lad vær med at forveksle sex med noget så latterligt som kærlighed. Jeg vil aldrig komme til at elske nogen, mindst af alt én som dig. Er det fattet?"
Tårerne løb nu ned af mine kinder. Jeg greb mit tøj, og fór ud af værelset. Gispende uden for døren, sank jeg sammen. Jeg græd, og græd, til mit hjerte knækkede itu. 
Så, i sidste ende havde han levet op til sit navn. Playboy.
Mine hænder rystede, da jeg tastede Nicole's nummer ind. Hun svarede kort efter. Grædende fik jeg forklaret situationen. Min stemme rystede. Jeg kunne ikke klare Nicole's bandord lige nu, så jeg afsluttede opkaldet, og slukkede mobilen.
Fumlende fik jeg taget mine jeans og top på, og så løb jeg ellers ud af hotellet med en masse blikke rettet mod mig. Jeg løb væk fra hotellet og ham. Jeg kunne ikke klare det. Mit hjerte var sprængt i tusinde stumper. Jeg følte mig af helvedes til, og kunne ikke stoppe tårerne, som løb ned af mine kinder som vandfald.
Jeg løb over vejene, og hørte svagt dyttene fra bilene. De lød længere væk, end de var. Tårerne løb om kap ned af mine kinder, og jeg vidste, at jeg måtte se pokkers ud. Med løbende mascara, røde øjne og pjusket hår.. Men jeg var ligeglad. Jeg kunne ikke få hans iskolde stemme ud af mit hoved, lige meget hvor meget jeg rystede på hovedet.
Det næste øjeblik stod uklart for mig. Et højt dyt fra en bil og en masse larm var det eneste, jeg hørte. Angående mit syn, var der kun sort. Det var som at være til stede men så alligevel ikke. Jeg havde lyst til at lukke af for min høresans og skrige til verden, at de skulle lade mig være i fred. Jeg bad inderligt til Gud, at han sendte mig op til himlen. Jeg bad til, at når jeg åbnede mine øjne, så ville jeg se skyer og ikke mennesker. Jeg bad til ham om at gøre en ende på mit falske liv. Jeg bad så inderligt og fra bunden af mit hjerte, at jeg troede, jeg skulle dø.
Mit hoved snurrede rundt, min krop var følelsesløs, og min sidste tanke - før jeg enten døde, eller besvimede - var; Gud, lad mig dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...