Deceive me, but love me...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Clarizza Lankford har aldrig haft held i kærlighed. Men da hun bliver kærester med skolens hotte og populære fyr, bliver hendes liv vendt på hovedet. Hun begår den fejltagelse at stole på ham, men da også forråder hende, kan hun ikke lade vær med at miste tilliden til folk.
Vil hendes kærlighed være gengældt, og vil Claire være i stand til at elske ham, selvom hun altid risikerer at få sit hjerte knust igen?

3Likes
9Kommentarer
377Visninger
AA

4. Hjerteknust... Igen.

En uge efter kom jeg i skole igen. Alle sagde 'hej' til mig på gangene. Jeg prøvede så godt, som jeg nu kunne at smile tilbage. Jeg havde netop taget mine fysikbøger ud, da jeg så et alt for genkendeligt ansigt.
Dimitri kom gående for enden af gangen. Hans venner hang over ham, men Dimitri havde et non-face. De kom gående modsat min retningen. Jeg skulle i den retning, de kom fra, så jeg vidste, jeg blev nødt til at passere dem.
Jeg rev mit blik fra ham, og gik forbi ham med et susj! Jeg hørte ham stoppe op, men jeg gik videre uden at vende mig om. Da jeg nåede det sted på skolen, hvor der var blomsterbeder, stoppede jeg endelig med at gå.
Mine øjne fyldtes med tårer. Jeg gjorde intet for at få dem væk. Med ét følte jeg mig pludselig svimmel. Min skulder hamrede ind i et træ, og mit blik blev slørret.
Jeg sank grædende sammen. Jeg pressede hånden mod munden for at forhindre mig selv i at græde højt.
"Jeg hader dig, Dimitri.. Jeg hader dig virkelig!"
Hvorfor? Hvorfor elskede jeg ham stadig, når han havde gjort det her mod mig? Hvorfor forstod mit hjerte ikke, at han blot havde leget med det?
"Claire.."
Stemmen fik mig til at se op. Dimitri stod foran mig. Der var noget ved hans øjne, der fik mig til at se væk.
"Stadig vover du på at nærme mig, tale til mig og se mig i øjnene. Hvad er du for et menneske, Dimitri?"
Til min overraskelse faldt han på knæ med hovedet sænket. "Undskyld," hviskede han hæst.
Dimitri's hoved faldt ned på min ene skulder. Jeg veg tilbage, men kunne ikke. Jeg havde ryggen mod træet. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han placerede hænderne på hver side af mit hoved, og lod mig ikke trække mig væk. "Dimitri, gå væk..."
Mit hjerte hamrede afsted, da han lagde armene om mig.
"Giv... slip," gispede jeg.
Hans greb om mig strammedes. "Aldrig.. Jeg giver aldrig slip på dig!"
Jeg hulkede. "Vær nu sød..."
"Lad vær med at bede mig om det, for jeg har ikke lyst."
Jeg skubbede ham voldsomt væk. "Nej!"
Hurtigt kom jeg på benene, skønt de rystede. "Du har altid løjet. Altid, altid! Du har aldrig elsket mig, og det vil du aldrig komme til. Jeg er for dig endnu en af de mange piger, du har været i seng med."
Jeg bakkede væk, mens jeg tørrede de tårer, der var begyndt at løbe ned. "Jeg vil aldrig falde for dine forbandede løgne igen."
Han rejste sig op, og så mig i øjnene. Ligegyldigheden i hans øjne skar som knive i mit hjerte.
Vreden blussede op i mig. Jeg fik fat på en tom coladåse, og smed den i hovedet på ham. "Dit følelsesløse dyr!"
Jeg gik med hastige skridt væk fra ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...