Kold krig 2 - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 3 feb. 2014
  • Status: Igang
Fortsættelsen til Kold Krig - One Direction :)
Drengene, Sam, Alyssa og Emily flytter ind i Paris, efter at have overlevet tredje verdenskrig. Men selvom det snart er et halvt år siden og alt det ligger bag dem, så er der så meget som stadig sidder på dem. Traumer, oplevelser og chok kan godt komme forsinket, og frygten for at miste hinanden kan måske gå lidt for vidt..

12Likes
32Kommentarer
893Visninger
AA

4. Sams problemer

Nialls synsvinkel:

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på noget mere. Og ingen kunne hjælpe mig med det, da det kun var mig der vidste det. Sams problemer kunne jeg ikke dele med folk, og vores fælles beslutning i snart en måned havde været at lade som ingenting. Gå rundt med et smil på læben, og lade som om at alt var fint. Men nu kunne jeg ikke klare det mere.

Sam havde det dårligt, og det kunne jeg bare ikke holde inde mere. Det åd mig op indefra, som en lille parasit. Den blev større og større og jeg kunne bare ikke holde alt det, jeg gemte på, gemt. Det slog mig simpelthen ihjel. Jeg havde taget min beslutning, og jeg havde tænkt mig at sige det til hende den nat.

Da vi bevægede os op af trappen mod vores værelse, tog jeg hendes hånd for at berolige hende. Jeg kunne mærke på hende, at hun vidste at jeg havde noget i gære, men jeg ville ikke have hende til at flippe mere ud end nødvendigt. Hun så op på mig, og jeg kunne se uroen i hendes øjne. Ingen anden end mig ville kunne se den, og det gjorde mig også lidt nervøs. Jeg havde helt inde i mit hovede, skjulte tanker om at jeg skulle have gjort det her noget før. Det var ikke noget jeg tænkte på tit, det var mere end mavefornemmelse, jeg fik når Sam fortalte om sine problemer.

Min hånd rystede på dørhåndtaget, og jeg trak vejret dybt før jeg åbnede døren. Vores værelse var henlagt i mørke, da solen for længst var gået ned, og månen skinnede ind gennem vinduet, og skabte et lille svagt lys. Det gjorde at vi lige kunne skimte tingene fra hinanden.

Sam satte sig hen på sengen, og så afventende på mig. Hun vidste det altså. At jeg havde trang til at fortælle hende noget, som var meget vigtigt.

Jeg lukkede forsigtigt døren, og sukkede. Jeg var utrolig bange for hvordan hun ville reagere, men det var nu eller aldrig, og jeg kunne ikke bakke tilbage nu.

"Sam, skat," startede jeg, og kløede nervøst mit baghovede, uden at vide hvordan jeg skulle sige det.

"Bare sig det, Niall," sagde Sam, og sukkede utålmodigt. "Jeg ved at du vil sige noget. Du har opført dig mærkeligt hele dagen."

Jeg nikkede, og gik langsomt hen til hende. Trak tiden ud så meget jeg kunne.

"Sam," jeg trak vejret dybt, satte mig på mine knæ foran hende, og tog hendes hænder i mine. "Jeg har aftalt tid med en psykolog."

Hun stirrede overrasket på mig, og rystede så på hovedet af mig. Ikke som om jeg jokede, mere som om jeg var helt vildt dum.

"Nej, du har ej!" sagde hun lidt for højt.

"Jo," jeg sank en klump før jeg fortsatte. "Det vil hjælpe dig, søde. Det lover jeg. Og jeg skal nok tage med, ikke også? Stol på mig."

Hendes øjne udtrykte fortvivlelse og hun ledte desperat efter noget at gøre på sådan et tidspunkt.

"Jeg forstår det ikke, Niall," hun vendte blikket væk fra mig.

"Dine problemer.."

"Jeg har ikke problemer!" hun stirrede på mig, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig dum over at gøre sådan noget bag hendes ryg. Men det var for sent at fortryde nu.

"Det ved vi begge to at du har," sagde jeg langsomt, og efter en kort pause sukkede hun træt med blanke øjne.

Jeg rejste mig, og satte mig på sengen ved siden af hende. Hun lagde med det samme hovedet på min skulder, og jeg strøg hendes pandehår væk fra hendes øjne, hvorefter jeg plantede et blidt kys på hende pande.

"Hvornår?" hendes stemme lød så træt.

"Om en uge," jeg nåede ikke at stryge hendes kind, som var min hensigt, før hun flyttede sig, og lagde sig hen i den anden ende af sengen. Hun trak dynen op over sig, og med ryggen vendt mod mig prøvede hun forgæves at sove. Jeg sukkede, og vidste at hun var med, selvom hun ikke havde lyst.

Jeg havde heller ikke lyst til at tvinge hende, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

Så kom den faktisk før sommerhus :) Men nu tager jeg en pause, det er trods alt sommerferie, og er ikke sikker på at jeg kan skrive i sommerhus, jo! Men tak for at læse den, det betyder meget! Hav en god ferie, og håber at jeg kan få det næste kapitel ud, på næste mandag eller tirsdag ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...