Kold krig 2 - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 3 feb. 2014
  • Status: Igang
Fortsættelsen til Kold Krig - One Direction :)
Drengene, Sam, Alyssa og Emily flytter ind i Paris, efter at have overlevet tredje verdenskrig. Men selvom det snart er et halvt år siden og alt det ligger bag dem, så er der så meget som stadig sidder på dem. Traumer, oplevelser og chok kan godt komme forsinket, og frygten for at miste hinanden kan måske gå lidt for vidt..

12Likes
32Kommentarer
983Visninger
AA

17. Drenge er åndssvage

Zayns synsvinkel:

Liam skyndte sig hen til døren og flåede den op, men stoppede så. Der var noget der blokerede hans vej ned af trappen. Hvad end det var, måtte det nok tage og flytte sig i en fart, for Liam var virkelig ikke i humør til noget. Da opdagede jeg hvad der blokerede trappen. Ikke noget, men nogen. Jeg stod bare og stirrede, og det gjorde han vidst også.

"Du havde ret," hviskede Emily uden at se op på os. Hun stirrede bare ned på trinnet under hende.

"Emily," sagde Liam bare, og jeg kunne nemt se hvor målløs han var. Han havde forventet alt andet, end at hun sad ude foran døren. Og hvis jeg skulle være ærlig, kom det godt nok også som en overraskelse for mig.

"Er du ikke glad nu?" spurgte hun, og så op på Liam, næsten bebrejdende. Hun havde grædt, det kunne man tydeligt se. Men ellers så hun bare vred ud. "Er du ikke overlykkelig? Du havde ret, og nu kan du sige 'hvad sagde jeg' og nyde din sejr. Så kom nu i gang, og få det overstået. Jeg er da ligeglad."

Hun vendte ansigtet væk igen, og lod sit hoved hvile på sine hænder.

Eftersom Liam ikke kunne få sig selv til at sige noget, trådte jeg forbi ham, og gik ned af trappen så jeg kunne se hende i øjnene. Men hun undgik med det samme mit blik.

"Hvad er det, der er sket?" spurgte jeg oprigtigt bekymret.

"Han.." hun tøvede og så endelig op på mig med et opgivende udtryk i øjnene. "Han lo af mig. Det var det eneste han gjorde. Jeg kom hen til det aftalte sted, og han stod med en anden pige og lo af mig."

Jeg sukkede, og tog hendes hånd, imens hun bare bed sig i læben. Jeg kendte det træk alt for godt. Hun prøvede på ikke at græde.

"Han lo af dig?" spurgte Liam lamslået og satte sig ved siden af hende.

Hun nikkede bare, og kiggede desperat på mig for at undgå at se på Liam. Hun var nok bange for at han ville være vred, eller endnu være.. skuffet.

"Undskyld," hviskede hun så. "Jeg ville jo ikke.. jeg ville ikke løbe væk, men.. undskyld.. jeg.. det var ikke.. jeg er ked af det."

Hun skævede nervøst mod Liam, som bare så på hende, hvilket fik hende til at krympe sig lidt. Og så lagde han pludselig armen om hende.

"Det gør slet ingenting," sagde han beroligende, og hun lod til at slappe lidt af, da hun lagde hovedet mod hans skulder. Han skyndte sig dog alligevel at tilføje; "Bare du ikke gør det igen."

Hun nikkede, og sukkede. "Drenge er åndssvage." 

Liam nussede forsigtigt hendes arm, og undlod at tage det som en fornærmelse mod ham selv. Han var virkelig splittet mellem at være vred og have ondt af hende, det kunne jeg tydeligt se, og jeg valgte derfor at gå indenfor igen, og lade dem snakke, selvom jeg tvivlede på at der ville blive snakket særlig meget.

Da jeg lukkede døren efter mig, nåede jeg ikke at slappe særlig meget af, før mine tanker blev afbrudt af noget andet. Harry kom ned af trappen, svajende, og fuldkommen færdig. Med tårer strømmende ned af kinderne, snublede han desperat ned, trin for trin.

"Harry, hvad i alverden sker der?" spurgte jeg forvirret, og det var først der at han fik øje på mig. Med det samme han genkendte mig, fløj han hen til mig, og tog fat i mine skuldre.

"Er Alyssa kommet hjem?" spurgte han næsten helt nervøst med store øjne der var rettet direkte mod mig, og jeg rystede på hovedet, hvilket fik ham til at bryde fuldkommen sammen. Han faldt til jorden, og græd og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Niall og Sam kom ind, og stirrede på den hulkende Harry på gulvet.

"Harry, makker, helt ærligt, hvad sker der?" spurgte jeg overrasket, og satte mig på knæ ved siden af ham. Han så op på mig, og hulkede imens han prøvede at få ordene frem.

"Hvad sker der?" spurgte Niall, og kom hen til os.

"Jeg skal.. skal snakke.. jeg skal.. med.. Jeg skal snakke med.. Alyssa!" græd Harry, og jeg lagde ekstra forsigtigt min hånd på hans skulder.

"Slap af," sagde jeg langsomt, og han lod til at forstå, for hans hulken forsvandt lidt efter lidt. "Hvorfor skal du snakke med hende? Er det alvorligt? Hvad sker der?"

Harry stirrede på mig.

"Jeg har gjort noget forfærdeligt, Zayn."

"Hvad?"

"Jeg har gjort hende gravid." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...