Tiden står stille.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Jeg har fået inspiration fra Ulrik Møller billede: Fly (London).

3Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

1. Tiden står stille.

Jeg kunne mærke hvordan min mave vendte sig. Den kolde luft lagde sig som en kuppel om mig, mens mine øjne flyttede sig fra lysreflektion til lysreflektion. Min bror havde altid fortalt mig, at når man fløj så ville ens hjerne kun opfange det nødvendige. Det allermest nødvendige. Han havde deltaget i mange krige, og havde slået endnu flere mennesker ihjel – og ligesom krigene og menneskene var han nu gået bort.

Jeg flyttede langsomt min hånd fra det U-formede rat, og lod min hånd glide hen ad det kolde vindue, som når man kærtegner sin elskedes kind. Min handske var for tynd til at holde kulden ude, og konsekvensen af det, var at jeg måtte lægge den tilbage på rattet. Det gav et lille ryk i flyet da min hånd igen var tilbage på plads.

Jeg trak vejret dybt ned i maven. Den stramme pilotuniform, gjorde det næsten umuligt, men kraften fra min brystkasse fik til sidst udvidet den. Luften lod jeg blive i mine lunger. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte slog – først hurtigt, så langsomt. Jeg lod luften slippe ud. Den ramte klasset som et tæppe, som bredte sig mere og mere i takt med at jeg gik i panik.

Det gik nu op for mig, at jeg skulle have lyttet til min kone. Hendes bedrøvede øjne havde fortalt mig det hele. Det uendelige spørgsmål havde stået skrevet i dem: ’Hvorfor?’ Jeg havde ikke troet at min alder ville havde svækket min dømmekraft, min pilotuddannelse. Men jeg måtte se mig slået ud af 62 sølle år. 62 år, som på alle måder nu syntes at forsvinde bag mig. Ligegyldigheden i dem stod nu helt klar.

Jeg lod mine hænder glide ned ad rattet, hvor de til sidst gav slip og landede trygt i skødet på mig selv. Jeg lænede nakken tilbage, lukkede øjnene og lod min hjerne finde en rytme i de tusindevis af lyde, som til sidst fyldte cockpittet. Tiden stod nu ganske stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...