Where Did Jesus Go?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Igang
Meget kan nå at ændre sig på under et år. Alt for meget. Angel har den perfekte status i skolen, hun har venner, hun har familien. Udefra virker hun som en stærk, perfekt pige, som kan klare alt. Men allerede inden en pige ved navn Jessica prøver at skubbe hende af tronen, har hun sorte tanker om sig selv. Hun kan ikke klare at se på sig selv, og begynder at køre sig selv psykisk ned i et sort hul, som er svært at komme op af igen. Jessica prøver at knække hende ved at tage alt hun ejer – skolen, venner og familie.

12Likes
16Kommentarer
596Visninger
AA

4. 1. december 2012

1. december 2012

 

Angel havde levet de sidste par måneder forfærdeligt. Hun hadede sin tilværelse i skolen, og Jessica havde ødelagt det hele. Først var hun kommet ind med hendes søde smil og falske attitude, hun havde simpelthen fået alle til at forelske sig i hende. Angel måtte dog også indrømme at hun selv i starten var faldet for det, men efterhånden kunne hun sagtens se igennem det hele.

 

Det startede alt sammen med, at for lidt under to måneder siden, fik hun skubbet Angel helt af tronen som dronningen på skolen. Med et psykisk pres vel og mærke. Ingen andre havde lagt mærke til det, for det var så godt gemt væk, men Angel kunne mærke det, for det var hende, som det hele gik ud over.

 

Først vendte alle hendes venner hende ryggen en efter en, fordi de havde fået stukket en løgn op i ansigtet om noget, som ikke engang var sket. Men de troede alle på Jessica, for hun var jo ih, så åh, så fantastisk. Alle nærmest tilbedte hende som en dronning, hvilket hun på sin vis også var blevet til.

 

I dag, tre uger efter skolen var startet, valgte hun at iføre sig en grå hoodie og et par leggins. Det var intet specielt, for der var heller ingen, som lagde mærke til hende mere, så hvorfor gøre noget ud af sig selv? Hun lagde heller ikke andet make-up på end mascara, da det jo kunne være fuldkommen lige meget. Hvis du havde spurgt hende om hendes daglige forbrug af make-up for tre måneder siden, så skulle du nok ikke regne med at komme til den første time, men det med at gøre noget ud af sig selv mere, det gjorde hun bare ikke. Det gjorde ikke noget formål.

 

Som hun træt daskede ned af de trapper, som hun hver morgen så som en udfordring, overvejede hun ikke engang tanken om morgenmaden. For det første var hun tyk nok i forvejen, at muligheden for at spise noget slet ikke var der, men hun kunne ikke engang overskue det mere. Det at hun skulle gå hele vejen hen til køleskabet for bare at tage et æble, lød som en helt umulig opgave.

 

Dagen i dag var mandag, og det var et under, at hun faktisk tog i skole. Det var et sjældent syn, men det skete af og til. Angel havde aldrig brudt sig særligt meget om mandage, men hvem havde også det? Men på det seneste havde de set så forfærdelige ud, at der ikke var nogen grund til at stå op af sengen. Hun gjorde det kun på grund af en person – hendes bror.

 

Casper havde lagt mærke til, at der var sket noget ved hende, og de havde flere gange haft snakke, men hun havde forsikret ham om, at der ingenting var galt. Han havde ikke troet på hende, men for ikke at komme op og skændes med hans søster, så lå han det ligge.

 

Angel spejdede efter Casper, som, som altid, sad ude ved køkkenbordet og læste hans morgenavis. På en måde mindede han om en ældre mand, hvis man altså så bort fra hans ungdommelige udseende. Eftersom han tog avisen ned, regnede hun med, at han havde set hende komme.

 

”Hey sis,” lød det oprigtigt glad fra ham, og han sendte hende et kærligt smil. Hun prøvede at gengælde det, men det lykkedes ikke helt. Det var for hårdt at smile, og hvis hun gjorde det, så var de aldrig ægte. Det var nogle som hun plantede på hendes ansigt, når hun skulle skjule det hele, hvilket kun næsten gjorde altid, undtagen når hun sad på hendes værelse alene.

 

På det seneste havde hun brugt alt hendes fritid på at sidde inde på hendes værelse. En gang imellem kom hun ud, men det var ikke for at få mad, men for at gå ud på toilettet. Det var også kun få gange, at hun tog i skole. Det undrede hende faktisk en del, hvordan hendes forældre var begyndt at virke ligeglad med hende her på det seneste. Som om de ikke ville kendes ved deres egen datter af kød og blod.

 

Det var trist, men desværre også rigtigt.

 

Angel satte sig ned foran hendes bror. ”Nogle planer for i dag?” spurgte hun, og kiggede på ham. Et smil formede sig på hans læber, og hun kunne med det samme se, at der var noget i gære. ”Ja, faktisk så er der,” han holdte en lille pause for igen at snakke, ”jeg skal på date i dag.” Han kiggede spændt på sin søster, for at se, hvad hun sagde til det.

 

Hun var en smule overrasket over det, men blev glad på hendes brors vegne. Det var et stykke tid siden, han havde haft en kæreste og bare generelt havde været på date. ”Hvem er den heldige tøs så?” Angel kiggede indtrængende på Casper. ”Jeg tror du kender hende. Hun startede på din skole i starten af dette semester, en Jessica Carson.” Da navnet havde forladt hans løber frøs Angels åre til is.

 

Det kunne jo ikke passe, det kunne der bare ikke, tænkte Angel og kiggede nervøst rundt i lokalet. Hun havde allerede taget hendes plads og hendes venner, hun kunne simpelthen heller ikke tage hendes bror.

 

Med et for hun op fra stolen og kiggede ikke engang tilbage, da hun ville op på hendes værelse, for at kunne græde smerten ud. På vejen derhen gik hun forbi badeværelset, hvilket fik hende til at tage en drastisk beslutning. Hun havde aldrig tænkt over, at hun kunne finde på at gøre sådan noget. Det havde aldrig faldet hende ind, at hun nogensinde ville gøre det. Men det var nu, hun havde brug for at gøre det.

 

Hun spænede ind på toilettet, og sikrede sig hurtigt, at døren var låst, før hun gik efter skabet. Hun vidste lige præcis hvor det hun have brug for, gemte sig. De lå smukt i et krus, og ventede bare på, hun skulle samle dem op. Hun tog kun et blad op, og lod de andre ligge tilbage.

 

Hulkende startede hun vandhanen, og satte sig ned på hug ved væggen. Hendes hænder rystede, da hun tog sine leggins halvt af. Synet der mødte hende, fik hende bare til at græde endnu mere. Grimme, blege, fede ben, som hun aldrig kunne finde på at vise i offentligheden på noget tidspunkt. Hun skammede sig over, at hun så sådan ud. Hun hadede sig selv.

 

Med den tanke i baghovedet, lod hun barberbladet skærer gennem hendes lår. Hun følte stor smerte, men det var dejligt. Alt den smerte, som hun havde følt inden i, fik hun en måde at kontrollere udenpå. Endnu engang satte hun bladet mod hendes skind, og følte igen den dejlige smerte. Hun gjorde et hele seks gange, før hun lagde bladet fra sig igen.

 

Hun faldt hulkende sammen på gulvet og undrede sig over, hvordan det hele kunne være gået så galt, som det var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...