One Time- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvor stor er chancen for at være Louis Tomlinsons bedsteveninde, og nogle gange lidt mere? Ikke ret stor, men en skal jo være det og hende møder I her.
Cara har truffet nogle dumme valg mens Louis har været på tour, men nu er han tilbage og vil bruge alt sin tid på Cara, hvilket resulterer i at hun flytter ind i huset med ham og drengene, men hvordan vil det mon gå? Drengene, der kun har mødt hende en enkelt gang, vil de kunne huske hende, og hvordan vil de overhovedet tage imod hende? Hvad med hendes og Louis' forhold, er de virkelig bare venner, eller er der flere følelser end de lige vil indrømme? OG når hele det her 'One Time' eventyr er slut for Cara, vil hun så stadigvæk have Louis' ved sin side, som sin bedsteven? Følg med i One Time, og find svaret på det hele.

5Likes
0Kommentarer
544Visninger

2. 2

Louis åbner venligt døren til huset for mig, jeg smiler roligt til ham, tager den ene af mine tasker med ind i gangen, Louis kommer bag mig med den anden, hans hånd lægger på min lænd og guider mig ind i stuen, hvor jeg hurtigt stopper op og stirrer på de 4 verdensstjerner, som venligt stirrer tilbage.

Louis griner kort ved mig side, og kysser hurtigt min kind.-

"Drenge, jeg har en overraskelse til jer!" griner han.

"Lad mig gætte, du har taget en eller anden tøs med hjem, fordi du mangler det efter den lange tur uden huh?" ler Zayn hånligt, jeg kigger chokeret på Louis, som bare ryster kort på hovedet.

"Bestemt ikke derfor nej, dette er Cara, min veninde" smiler han selvsikkert til drengene, som hurtigt retter sig op, og kigger opmærksomt på mig.

"Såå Cara?" lyder det spørgende fra Harry, jeg retter mit blik mod ham, og venter spændt.

"Er der en særlig årsag til taskerne?" forsætter han, og gør mig nervøs.

"Bare vær' dig selv!" hvisker Louis sødt i mit ører.

"Ehhm, ja, jeg flytter ind, her, de næste par uger" siger jeg skælvende.

"Flytter ind?" lyder det forbavset fra Niall.

"Ja, Louis sagde han troede det var okay med jer, det er bare, jeg har savnet ham, og havde regnet med at bo med ham hjemme, men han uhhm, ja han skulle jo bo her med jer, så han forslog jeg flyttede ind på hans værelse i ferien, så vi fik tiden sammen alligevel" mumler jeg panisk, Louis griber roligt min hånd, og vender mig halvt mod ham.

"Søde slap af, det er okay" hvisker han, og retter så blikket mod drengene igen.

"Det er sådan det bliver" siger han roligt.

"Cara, du kan få det ekstra værelse, hvis du alligevel skal være her i 2 uger, kan du ligeså godt føle dig hjemme" smiler Liam, og får mig til at rødme en smule.

"Tak Liam" mumler jeg svagt.

"Heey, har vi egentlig ikke mødt dig før?" spørg Niall undrende, og kigger rundt på de andre, som alle nikker sig enige, med undtagelse af Zayn, som bare sender mig et ulæseligt blik.

"Jo det har I, inden I gik i gang med pladen, og touren, men det er jo lang tid siden, det er ikke sikkert I hu..." mumler jeg, men bliver afbrudt af Harry.

"Selvfølgelig husker vi det, du var jo hende Louis boede sammen med, det er faktisk underligt vi ikke så mere til dig dengang" smiler han varmt, jeg trækker kort på skulderne.

"Tja, jeg havde vel nok bare travlt dengang" smiler jeg, og slapper lidt mere af end før.

"Lad mig vise dig værelset" siger Louis roligt, og tager, roligt, min ene tasker, og trækker mig med ned af en lang gang.

"Jeg havde ellers håbet du ville sove med mig" mumler Louis, da jeg smider mig i den store seng i gæsteværelset, jeg sender ham et sødt smil.

"Det ville aldrig gå, vi går ikke, det har vi snakket om, eller du har snakket om det" smiler jeg og rykker mig, så han kan lægge sig ved min side.

"Jamen, det er lang tid siden, mens Eleanor og jeg stadig, ja, måske har det ændret sig med os" mumler han, jeg ryster roligt på hovedet.

"Louis skat, jeg elsker dig, jeg var forelsket i dig, jeg er endelig kommet over dig, og jeg ved ikke om jeg tør gå igennem det samme igen, jeg stod allerede klar til dig før Eleanor, du lagde bare ikke mærke til det" hvisker jeg, og kanmærke min indre smerte, smerten af en håbløs forelskelse i sin bedsteven, der allerede har en anden, smerten i frygten for at blive taget i forelskelsen, frygten for at ødelægge venskabet.

"Jeg lagde mærke til dig, det ved du, allerede for første gang jeg så dig lagde jeg mærke til dig" mumler han, og stryger mit hår væk fra min hals.

"Men der var så mange andre, og jeg ved det ikke kun var dig, det var også mig, men du rejser om to uger, hvilket endnu engang vil efterlade mig alene med et ødelagt hjerte" mumler jeg.

"Så alt det i parken?" hvisker han, og kysser blidt min hals.

"Mente jeg, men jeg jeg." mumler jeg nervøst.

"Vi tager det med ro" mumler han, og forsegler mine læber med et varmt og kærligt kys, som får mig til at smile alt for stort til ham, idet han trækker sig fra mig.

"Og vi starter nu" hvisker jeg, og trækker hans hoved ned til mit igen, og kysser ham lidenskabeligt.

"Lad os gå ud til de andre" hvisker han, og trækker mig op at stå, jeg nikker roligt, selvfølgelig skal vi være sociale, men jeg har allermest bare lyst til at lægge her med Louis uden andet i tankerne end ham.

"Så hvad bringer aftenen drenge?" spørg Louis idet vi slår os ned i en af sofaerne, jeg ender med at sidde mellem Louis og Harry, mens de 3 andre er klemt sammen i den anden sofa.

"El ringede for lidt siden, jeg lovede du ville ringe tilbage" siger Niall højtideligt, mit ellers søvnige blik, som har hvilet på gulvet flyver op og kigger Louis i øjnene, han sender mig et roligt smil og rejser sig op, lidt efter lyder hans dæmpede stemme i et af de andre lokaler.

"Så Eleanor, hvornår er de begyndt at snakke sammen igen?" spørg jeg nervøst, og frygter egentlig svaret på mit spørgsmål.

"De begyndte at snakke sammen for nogle uger siden, under touren, vi ved ikke helt om de finder sammen igen, de råber i hvert fald ikke mere, det kunne hjælpe meget at de fandt sammen, både bandet, men også Louis, han er forandret." smiler Liam roligt. Jeg rykker uroligt på mig ved Harrys side, følelsen af en kniv i siden rammer mig pludselig, han snakker med Eleanor, som i hans eks, personen, der altid kom imellem os, og han har slet ikke fortalt det?

"Ehhm ja, de var, eller er et fantastisk par" smiler jeg falsk, og fisker efter et nyt emne at komme op med, heldigvis redder Zayn mig, og jeg er ham evig taknemmelig, samtalen om det perfekte par Eleanor Calder og Louis Tomlinson, er ikke lige mig, hvis i forstår.

"Cara, hvad plejer du at lave? Altså når Louis ikke er hjemme?" spørg Zayn, som min redning, jeg smiler lidt for stort ned i gulvet, over tankerne om mine normale bedrifter på en aften som denne, den alt for store mængde alkohol, de alt for mange fyre, og det helt forkerte slæng.

"Feste, alt for meget" småler jeg, og kigger rundt på drengene, som rent faktisk smiler endnu større end jeg.

"Så nu hvor du bor her, er vi nød til at tage med dig i byen engang imellem ikke?" lyder det fra Harry.

"Øhh, hvor vil I hen?" spørg jeg undrende.

"Vi må ikke rigtig tage i byen og drikke, men hvis nu vi havde noget at fejre, eller nogle, som vi blev nød til at holde lidt øje med er der ingen der kan sige noget til det!" lyder det jublende fra Niall.

"Hey I skal ikke bruge mig som undskyldning, jeg er udmærket i stand til at passe på mig selv i byen" siger jeg hurtigt og krydser mine arme.

"Jaja, hjælp os nu bare lidt" tigger Zayn, og til sidst nikker jeg bare, for at slippe af med alles bedende blikke, dog ved jeg at Louis ikke bliver specielt begejstret for det, da meningen med det hele jo lidt var at han skulle holde mig væk fra byen og visse mennesker.

"Skal vi ikke indvige Cara i fællesskabet med en film aften?" spørg Liam glad, jeg kan ikke lade vær med at blive helt varm om hjertet, da de alle nikker, men øjeblikket bliver ødelagt da Louis kommer ud fra sit værelse, og alle synes at vågne op og kigge spørgende på ham.

"Jeg går lige en tur" mumler han, jeg kniber øjnene sammen og glor skeptisk på ham da han går ud af døren.

"Tomlinson are getting something tonight" griner Harry, og de andre griner med.

"Hvilken film skal vi se?" mumler jeg irriteret efter flere sex-jokes omkring Louis og Eleanor.

"Aner der ikke, Harry du styrer sæt en på!" griner Niall, og lægger sig til rette, på en stor madras, som han og Zayn har slæbt ind på gulvet, Liam lægger i den anden sofa, og jeg ser mit snit, til at lægger mig og fylde denne sofa da Harry rejser sig op, for at sætte film på.

"Hey" mumler Harry da han i mørket når tilbage til vores sofa, og ser mig ligge og fylde det hele.

"Du kunne bare lade vær' med at rejse dig" hvisker jeg, og rykker mig en smule ud mod kanten, Harry griner hæst og kravler over mig for at putte sig ind til mig bagfra.

"Cara, vi skal i seng" hvisker en af drengene lavt, jeg nikker tungt, og har egentlig bare lydt til at sove, en hånd nusser kort min ryg, og jeg slår øjnene ordentlig op, jeg lægger ovenpå Harry på sofaen, da jeg kigger mig omkring er de andre gået i seng, jeg rejser mig træt op, og venter på Harry, som roligt lægger sin arm om mit liv, og guider mig vejen frem til mit værelse.

"Er Louis kommet hjem?" spørg jeg da jeg står i døråbningen.

"Nej ikke endnu, han kommer nok i løbet af natten" mumler Harry, jeg nikker tungt, og vender mig halvt om.

"Jeg er glad for at du er her Cara, han er glad for du er er her, du hjælper ham, det har han brug for" mumler Harry roligt, jeg nikker tungt, ikke det jeg havde brug for at høre, for mens jeg hjælper Louis, med at blive sig selv igen, bliver jeg endnu engang håbløst forelsket, han finder sammen med Eleanor, og er mig evig taknemmelig for at hjælpe ham til at blive normal, så han kunne vinde hende tilbage, alt imens, jeg når det uundgåelige mål i bunden af katastrofehullet af en venskabs-forelskelse.

"Godnat Harry" hvisker jeg, og lukker roligt døren foran ham.

Jeg vender mig og kigger kort ud af vinduet, og beundre synet af natte London, før jeg tager mit tøj af, og lægger mig i sengen kun iført mit undertøj.

Pladsen ved siden af mig i sengen, giver langsomt under for vægten af en person, der lægger sig, jeg slår øjnene op og stirrer direkte op i Louis' ansigt.

"Hvad laver du?" hvisker jeg forvirret.

"Jeg vil bare gerne sove ved dig, have dig så tæt som muligt" hvisker han, og lægger sig i sengen, jeg sætter mig hurtigt op og kigger vredt på ham.

"Hvad fanden bilder du dig ind, tror du ikke jeg kunne tænke mig at vide hvis du er sammen med Eleanor igen, jeg gider ikke at være en eller anden ventedukke, mens I ikke er sammen, du skal ikke bruge mig, det er ikke det jeg er til for" hviske-råber ad ham, han tysser hurtigt på mig og sætte sig op, og placerer sine hænder på begge mine skuldre.

"Du vrøvler, jeg er ikke sammen med hende! Du har og vil aldrig blive en ventedukke, jeg elsker dig, du er min bedsteveninde!" hvisker han, og bang der faldt bomben, spillet er ude, han elsker mig, jeg er faldet, men hans ord truer med at dræbe mig, han elsker mig, som sin bedsteveninde, ikke mere, ikke mindre.

"Jeg elsker også dig!" snøfter jeg, og lægger mig ned i hans arme, han trækker mig tæt ind til sin krop, og kysser min nakke.

"Jeg behøver dig ved min side, ellers er jeg ikke stærk nok" mumler han, og jeg falder  søvn med en eneste tanke på hjernen, han elsker mig fordi han behøver mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...