Hansen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
En erindring om den barndom, som gør en mand til en mand! En historie om en drengs barndom, hvor han oplever en masse ting hos Hansen. Han oplever det gode og det dårlige. Og det værst tænkelige. Han udforsker den verden, som han så pænt bliver opdraget i. Alt dette i et enkelt hus. Hos Hansen.

Inspirationen kommer fra billede fra vester Åby.

"Ulrik Møller. Centrumpladsen i Vester Åby, 2010. Olie på krydsfiner, 2010 21 × 30 cm (foto: Anders Sune Berg)"

0Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

1. Bopælen

Det skønneste syn jeg længe har set. Huset står, som vi forlod det for flere år siden. Intet er ændret, og bilerne passere stadig i mindre antal, som da vi boede her. Intet er ændret. Intet. Ikke engang lygtepælen er opdateret, utroligt nok. Den har vi sparket meget til, bare for at se om vi kunne få den til at slukke. Gaderne ligger øde hen, og de er ikke overfyldte, men det var de heller ikke dengang. Kun den dag. Kun den sommer. Vi hang ud hos Hansen. Stedet, som blev kaldt ”bopælen”. Ja – vi kan i hvert fald ikke prale af at være kreative, men sådan var vi nu. Vi var fire gutter som boede i byen – eller der boede nok nogle flere, men de var mine bedste venner. Vi var altid sammen, og vi lavede altid nogle skøre ting, især når vi var hos Hansen. Bopælen var et helt almindeligt hus med et helt almindeligt tag, og det var der Hansen boede. En ældre herre, som elskede at drikke øl og ryge, og han elskede, når vi hang ud i hans hus. Og man var altid velkommen, og specielt når man medbragte en kasse øl. Vi har ikke været andet en 11 år dengang. En flok gutter, som bare konstant prøvede at passe ind i den lille by, hvor alle kendte alle, og hvor alle vidste alt. Man kunne ikke lave noget lort, uden at nogen straks havde delt det med hele byen. Kun på bopælen var der plads til alt det drenge lort, vi ville nå før vi blev for gamle. Alt det lort som bare skulle prøves. Det var på bopælen jeg var fuld første gang. Det var der jeg røg for første gang. Og det var der mig og gutterne lærte, at Hansen var mere end bare flink.

Jeg husker tydeligt, de gange Hansen fortalt de skøreste historier fra hans ungdom eller fra hans yngre dage. Han havde været gift med en vaskekone, som havde forladt ham til fordel for en sømand. Vi vidste faktisk slet ikke, hvad Hansen var uddannet eller hvad han arbejdede med dengang, men han snakkede aldrig om sådanne ting. Vi var ikke de eneste som kom på bopælen – nej – Hansen havde næsten altid gæster, og selvom vi ikke mødte dem, så forstod vi, at Hansen var en populær mand, som alle bare godt kunne lide. Jeg har heller aldrig hørt mine forældre snakke grimt om ham, faktisk tror jeg aldrig jeg har hørt nogen snakke om Hansen, for han var en rigtig flink fyr. Hans dør var altid åben, og han havde altid tid til en snak. Vi kunne altid få en øl hos Hansen, selvom vores forældre havde sagt, at man ikke skulle drikke før, man var gammel nok, men hos Hansen var man åbenbart gammel nok. Men en øl var ikke gratis den kostede, og vi betalte med glæde.

Bopælen var et trygt sted, hvor man havde mulighed får at afprøve diverse ting, uden at ens forældre skulle vide det. Der var frihed og plads. Der var en plads til alle. Og vi elskede det, det var fantastisk. På min 13 års fødselsdag tog vi også hen til Hansen, og der instruerede han os til noget nyt. Han havde noget grønt/brunt i hånden, det lignede nærmest et stykke sammenpresset vat eller sådan noget. Jeg vidste ikke, hvad det var, og jeg havde aldrig set noget lignende. Ingen af os vidste noget om dette sammenpresset vat. Han fandt en pibe frem, en magen til den min far altid sidder med i sin lænestol sammen med avisen. Han tog vattet og puttede det ned i pibe enden, også satte han ild til vattet. Det lugtede kraftigt, som når landmanden brændte gammelt halm af ude på marken. Det var en forfærdelig lugt, men ingen sagde noget. Alle stod bare forventningsfulde og ventede på Hansens næste trak. Han tog piben og gav den til den ene dreng i vores gruppe og sagde: ”Sug! Sug alt, hvad du kan. Så skal du se, hvad der sker.”. Drengen tog piben og suget. Han suget alt, hvad han kunne. Og lige pludselig begyndte han at hoste helt vildt, han kunne næsten ikke stoppe igen, men Hansen sad bare rolig og sagde: ”Det er squ meget normalt første gang.”. Piben fløj rundt mellem os drenge, og da man havde suget, og man var færdig med at hoste, så skete der noget skørt. Det snoede rundt. Det hele drejer rundt. Rummet drejer. De andre drejer. Man bliver skør i bolden, og man siger nogle mærkværdige ting. Det var meget skørt. Og Hansen. Hansen sad bare og grinte og grinte og grinte. Han grinte bare. Vi havde det rigtig sjovt. Selv dag jeg lå i min seng om aften flere timer senere, føltes det stadig som om alt bare drejede. Drejede. Dreje. Drej.

Hansen skulle selvfølgelig også have penge for vattet, men det klarede vi nu fint. Og vi kom der tit, og vi røg tit. Oftere og oftere. Ofte. Vi havde det simpelthen bare så sjovt. Og vi grinte og grinte og grinte. Vi elskede at komme der. Vi oplevede gang på gang, hvad det ville sige at være høj. Meget høj. Det var som at lette fra jorden og flyve helt op over skyerne, men efter noget tid faldt man pladask ned igen og ramte jorden med et brag, men tro mig, det var det værd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...