Jeg vil se op til dig, til jeg dør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Sofia ser utrolig meget op til sin søster, Line, men hvad sker der, når Line pludselig får en spiseforstyrrelse?

1Likes
0Kommentarer
221Visninger
AA

5. Del 5

For en gangs skyld spiste Line med til aftensmaden. Og hun spiste mere, end hun havde gjort de sidste tre måneder. Hun spiste mere, end jeg gjorde. Far sad bare tavst og smilede stolt.
"Godt, du kan spise noget," sagde mor muntert. Line nikkede bare. Hun var koncentreret om maden og sagde ikke et ord. Jeg betragtede hende, mens hun skar alt ud i små stykker. Jeg lagde mærke til, hvordan hun delte tingene op. Hun plejede ikke at spise sådan. Hun plejede næsten ikke engang at skære maden over. Hun var mere opsat på bare at få det ned. Men det var så længe siden nu, at jeg knap kunne huske det. Hun tog lang tid om at spise, men vi ventede til hun var helt færdig. Mor og far fandt det vel hyggeligt, at vi for en gangs skyld alle tre sad ved bordet, og spiste som vi havde gjort for bare tre måneder siden. Jeg fandt det bare skræmmende. Line skræmte mig. Hun havde forandret sig så utrolig meget. Jeg kunne ikke sætte fingeren på hvordan, men hun var ikke sig selv mere. Jeg sad og stirrede på hendes kraveben, der efterhånden stak mere og mere ud.
"Tak for mad!" sagde hun og smilede stort. Først der følte jeg, at jeg kunne være bekendt at gå fra bordet. Jeg skyndte mig op på mit værelse, hvor jeg lagde mig under dynen og stirrede op i loftet. Hvad var der med hende? Så spiste hun. Så spiste hun ikke. Havde hun droppet alt det der løbe-spise-halløj? Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Og om jeg overhovedet skulle gøre noget som helst. Jeg lå sådan længe. Pludselig hørte jeg lyden af en, der brækkede sig. Toilettet lå lige ved siden af det værelse, jeg havde været så heldig at få. Jeg vidste med det samme at det var Line. Mor og far havde deres eget toilet nedenunder. Jeg sprang hurtigt op af sengen og stod ved døren ud til toilettet. 
"Er du okay?" spurgte jeg så lavt, at jeg var i tvivl, om hun overhovedet havde hørt det.
"Jaja," svarede hun så efter et par halvkvalte lyde. "Jeg fik det bare lige dårligt." Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare, så jeg stod bare lidt og stirrede på håndtaget, mens jeg lyttede til toilettet, der blev skyllet ud, og vandhanen der løb. Så blev dørhåndtaget revet ned, og hun kom ud. Selvfølgelig smilede hun bare. Det gjorde hun altid. Det var begyndt at skræmme mig lidt. Havde hun det overhovedet godt?
"Du må hellere gå i seng..." sagde jeg stille. Hun nikkede.
"Det tror jeg også, jeg gør." Mere snakkede vi ikke den aften. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...