Jeg vil se op til dig, til jeg dør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Sofia ser utrolig meget op til sin søster, Line, men hvad sker der, når Line pludselig får en spiseforstyrrelse?

1Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

3. Del 3

"Godmorgen, Sofia." Jeg forsøgte at åbne øjnene, selvom jeg var så træt, at det føltes umuligt. Line stod i min dør i sit løbetøj. Hun havde kørt sin løbnings-halløj i fem uger nu. Tænk at hun gad. Hun stod op klokken halv seks for at løbe tre gange om ugen. Hun fik tit kvalme eller ondt i hovedet om aftenen, så hun ikke kunne spise noget. Så gik hun i seng, og lod mor sidde i stuen hele aftenen med hendes bekymringer. Hun sagde altid: "Husk nu at få drukket en masse vand, nu når du er begyndt at løbe. Det har din krop brug for." Line nikkede, men glemte det alligevel tre timer efter, mor havde sagt det. Så hun sagde det hver eneste morgen og hver eneste aften. Hun sendte endda beskeder med det nogen gange. Vi spiste næsten aldrig med hende mere. Når hun tit stod så tidligt op, spiste hun alene. Så spiste hun i skolen. Ved aftenbordet deltog hun næsten aldrig. Jeg kiggede på hende, selvom jeg ikke rigtig kunne se så meget, på grund af søvnen. Jeg var sikker på, hun havde tabt sig. Hun så tyndere ud. Ville hun gerne tabe sig? Det var der da ingen grund til.
"Godmorgen," mumlede jeg og trak dynen over hovedet. Jeg lyttede til hendes fodtrin hen over mit gulv og til lyden, da hun åbnede mit vindue. Hun åbnede altid mit vindue om morgenen. Hvorfor vidste jeg ikke. Det gjorde hun bare. 
"Klokken er ti over syv. Du skal til at have fart på," sagde hun og tøffede ud af mit værelse igen. Jeg lå lidt. Hun havde jo tabt sig! Ikke så meget, men det var nok til, at jeg kunne se det, hvis jeg kiggede efter. Jeg vidste bare, at jeg stadig ikke skulle prøve at stoppe hende, for det ville ikke lykkedes. Hun kæmpede, for hvad hun ville. At forsøge ville være spild af tid. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...