Huset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
min historie handler om, en ældre herre der tinger tilbage på sit liv med både op og ned ture.

1Likes
1Kommentarer
272Visninger

1. huset

Huset

 

 

”BIB BIB” det gamle digital ur fra Panasonic ringede hver morgen kl. 7:30, ligesom nu. Han satte sig op i sengen stille og roligt, tog sine briller på, stoppede uret, rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset lige som han plejede. Han satte sig langsomt på toilettet, rejste sig, vaskede hænderne og sit hoved; derefter gik han ind og kiggede på det gamle bryllupsbillede.

”Efter din død har intet været det samme og når børnene er rejst og ikke har tid til at besøge en gammel mand som mig er der helt stille her på matriklen” Han gik indenunder og satte sig i stolen som han havde lavede for næsten 55 år siden i sit snedkeri. Det var det andet arbejde han nogle havde haft og de stole var noget af det sidste han lavede, inden han var nød til at tage af sted. Da han havde siddet der og reflekteret, gik han stille ind i stuen, hvor han tændte radioen.

”I dag skal 7 unge mænd mellem 17 og 21 år i retten, da de er sigtet for røveri af en 7-eleven, hvorefter de voldtog 2 kvinder, der stod omkring 750m væk fra butikskæden. Begge kvinder er på hospitalet. De er begge voldsomt kvæstede men den ene bliver snart udskrevet”.

Resten af nyhederne hørte han ikke de fadede ud i hans ører, der var sat propper ind til hans hjerne og alt andet lukket ude. Han huskede godt den aften for en 47 år siden. Det var den første gang han mødt hende. De løb alle 7 ud mod den lille Fiat Multipla, han kom ud af sine tankestrejf og sagde til sig selv mens han kiggede på bryllupsbilledet af ham og Else og sagde: ”Jeg kan huske vi, sad alle sammen så tæt, men det var ligegyldigt, vi skulle bare væk herfra”

Da han havde siddet det noget tid gik han langsom ud gennem det lille udehus hvor der nu kun står den lille sivsofa og de 3 planter Else havde været mest glad i hele hendes liv, som han nu har passet så fint siden hun forlod ham. Han fortsatte ud haven, ud til det gammle gyngestativ, ud til den høje tornehæk og ud til en massen minder, langsomt gik han over til den hængekøje hvor de begge havde siddet den aften for 35 år siden hvor de lige var kommet ind af døren da de hørte larmen fra alarmen ud i horisonten, kyssede de hinanden og løb mod hængekøjen for at gemme sig der. ” vi vidste godt at vi ikke kunne blive inde i huset da vi hurtigt ville blive spottet” sagde han og drømte væk igen.

De var lige ude foran huset nu hun kiggede på ham og smilte, han smilte tilbage men de var begge bange for at de blev opdaget. ”de fandt os ikke vi var at for snedige til dem” han fik et kæmpe smil på læberne og et glimt i øjet, nu rejste han sig for at gå ned mod den gamle sti som ham og else har gået på så mange gange han gik langsomt og en smule tævende da der var smattet og han ben ikke er hvad de var været ” jeg husker tydeligt den aften for 27 år da nummer 2 har kommet til verden”

De gik langsomt ned af stien Else med den lille nye på armen og han gik med den nu 5 årige lille Christina. Der var stille rund omkring dem da Johanne spurte ”far hvad skal hun hedde” han kigget ned på lille Johanne og svarede ” det bedste bud er dit bud?” hun tænkte længe og sagde så ” jeg syndes at hun skal hedde Mia, det er et rigtig flot navn” han kiggede over på Else som nikkede stille.

”Christina og Mia vores søde små piger, hvis vi ikke havde dem ville det hele gå i koks” han kiggede nu på det billede der blev taget den gang, en prikken i øjet fik han til at fælde en tårer for de tre piger som han nu mangler i sit liv. Han fortsatte sin gå tur ind mod byen, han vidste godt hvor de boede og det var ikke langt væk, men hvis det skulle gå galt ville det være dumt.

For mindre end 7 år siden var det hele en hel normal dag indtil der slog revner på facaden, som fik ham til at bryde sammen råbe, skrige og lange ud efter dem alle sammen både Christina og Mia fik et par slag, da de løb væk fra ham, fald han til jorden han vidste ikke hvad det var, havde gjort, hvorfor han havde gjort det eller hvorfor det skulle gå ud over dem.

 ”det var enden på det gode forhold mellem os alle sammen fra nu af var Else jeres ynglings forældre” han satte sig på en bænk og kiggede ind mod byen den lå ikke langt væk. Han sad halv livløs og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, nu rejste han sig for at gå videre han kigget mod himlen og så at store skyer var trukket ind over den mark han sad ved. Kort efter det var sket flyttede de hjemme fra men ikke forlangt væk så de stadig kunne se Else, han så dem næsten aldrig længere og han ville heller ikke opsøge dem da det kunne gå glat igen og det ville han gøre mod dem.

Han gik langsomt mens han kigget på et pas billedet Else og spurte ”hvad kunne have gjort andreledes og hvordan” Nu stod han stille og tænkte på alle de ikke færdig fortalte historier, som for 55 år siden han var nød til at rejse, fordi han havde stjålet værktøj for mere en 500,00 kr. eller for 47 år siden hvor han og 7 andre havde stormet en butik med ko-jern og jern rør, hvor de havde slået ejerne halv kvæstet og stjålet kassen. Eller da vi 35 år siden hvor vi 2 sammen løb ind i en lille købmand om aftnen hvor vi sparkede døren ind og stjal for omkring 670,00 kr. fra kassen og løb væk, vi kunne høre sirenerne i bagrunden men vi nåde hjem i sikkerhed uden at blive fanget.

Eller den slet ikke fortalte historie som forgik for under en måned siden præcis for 23 dage siden klokken 15:36 hvor du lå stille i mine arme, stakkels Else, du kigget op på mig og sagde en ting ”lov mig en ting, skab kontakt til Christina og Mia igen, få trådene redet ud igen og skab et godt liv med hinanden”

Klokken 15:40 gik Else W. Hansen bort.

Nu begynde han at gå stærkt og dirket hen mod det hus som han vidste Christina og Mia bor og da han kom hen til hovedvejen hvor han bare skulle dreje ned mod den side vej til venstre så kunne han se deres hus.

Han stod nu på den anden side af vejen og kunne se over til huset han gik hen mod den dør der vil ændrer hans liv foreviget om de vil snakke med ham eller de vil være i fred ville betyde en del, det hele bliver sat på et bræt nu han kan vinde det hele eller miste det hele, terningerne er kastet han er ikke længere herre over hvad der vil ske når han kommer og ringer på han står nu mit på vejen til liv lang lykke eller et tragisk slutning på 3 menneskers liv sammen.

Han kom over vejen og kom hen til havelågen hvor der stod Christina og Mia W. Hansen og trykkede ned i håndtaget, han kunne hører metallåsen gik op på den anden side. Han skubbede dør op og gik ind han fortsatte op til døren, nu stod han til ansigt for sine handlinger gennem tiden, han tog armen frem, og trykkede på klokken…                      

Slut lavede af Niclas B. Christensen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...