The Transformation of Mhysa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
...

1Likes
1Kommentarer
266Visninger
AA

1. En afbrudt ceremoni

''My Lady!''
Det hamrede hårdt på den store dør, mens hun satte sig op i sengen. Hendes lysebrune hår siddende til alle sider, i store krøller grundet hendes fletninger fra ceremonien dagen forinden. De blege, næsten hudfarvede læber, samt aftegningerne på hendes hud, antydede at hun ikke var en Darnell, som hendes mor.
''My Lady!'' lød det igen, denne gang mere panisk. Det havde bare at være vigtigt, siden hun skulle vækkes på dette tidspunkt af døgnet!
''Hvad er der, Thoren? Hvad er klokken!?'' spurgte hun søvndrukkent, mens hun trak dynen om sig.
''Den er næsten middag! Men... De er her! De er her! Kom nu, De skal skynde Dem! Deres far, han vil præsenterer Dem nu!'' Thorens stemme dæmpede ud, i takt med at han løb ned af korridoren. Raslen og klirren, fra de vagter der ventede foran hendes dør, kunne høres tydeligt.

Var det allerede i dag? Det var jo i går aftes, ceremonien blev afbrudt.
Hun fik rejst sig fra sengen, da en af hendes kammertjenere - en tynd ung pige, som ikke var mere end 15 år - kom ind for at hjælpe hende i tøjet.
''Hvilken kjole i dag, My Lady?'' spurgte kammertjeneren, inden hun tog et par stykker frem fra deres bøjler.
''Det er lige meget, Kahlan. Bare en der ikke afslører for meget.'' sagde hun, inden hun lukkede øjnene og satte sig foran spejlet. At vise for meget hud, til den mand der snart skulle være hendes ægtemand, kunne give et forkert signal. Et signal om at hun ville...

''De er jo helt bleg, My Lady.'' sagde Kahlan, inden hun begyndte at rede hendes hår ud for at sætte det i smukke fletninger, for at vise ladyens uskyld frem.
Først da Kahlan var færdig med fletningerne, svarede hun.
''Jeg har bare ikke sovet så godt, Kahlan. Men sig det ikke til Lorden.'' sagde hun inden hun rejste sig, og gik hen for at få kjolen på.
Kjolen, var hvid og af det blødeste materiale de kunne skaffe: Nymerium. Det var en kæmpeedderkop, som spandt det som tynde tråde der senere kunne høstes og væves til stof. Med det stramme kjoleliv, og de bløde passager på arme og ben, lignede det at hun svævede når hun havde den på. Brystet og maven havde et elvisk guldbroderi på, som lignede et hjortehoved.
Men kjolen var en pinsel at få på. At trække vejret i den var ikke muligt, og man kunne ikke sidde ned normalt. Men den så godt ud, og det var alt sammen om udseende, i aftalte ægteskaber.
''De bliver så smuk, My Lady.'' sagde Kahlan.
''Nu må vi bare håbe, at Han også mener det.'' svarede hun, med en opgivende stemme.

''Mhysa! Hvor bliver du af!? Alle venter på dig!'' råbte en på den anden side af døren. Hendes barnepige Eleanor, den kvinde - eller rettere sagt krage - der havde undervist hende i flere år.
''Jeg kommer!'' sagde Mhysa, og fik sine sko på. Kort efter, var hun ude af døren og blev fulgt på vej ned til den store sal, af tre vagter. Fanget, som hun var i sit eget hjem. Efter forsøget på at forhindre håndfæstningen i går, havde de ikke ladet Mhysa være ét sekund. Og nu, skulle hun selv undskylde, overfor den kommende ægtemand hun hverken havde set, hørt eller talt med før.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ti minutters gang fra hendes gemakker, lå Den Store Sal. En sal, hun som barn havde lejet i med stor glæde. Med kranierne på størrelse med en vagt, som man kunne gemme sig i og med hendes bror Dhalen, som altid havde støttet hende og hjulpet hende. De havde trænet etikette, leget at de var store krigere i et slag om tronen. Og nu... Nu var hun på vej ned til sin egen henrettelse - hendes håndfæstning.

Iført den kjole, hendes trolovede snart skulle flå af hende og tage hvad der var hans, stod hun og ventede på at de store døre ville blive åbnet. Vagterne trådte til side, og lod hende træde ind i det der snart ville være et helvede i flammer.
Midt i den store sal, midt i hele sad de. Hendes far - Lord Khoury, hendes bror - Lord Dhalen, hendes fars kone - Lady Khoury men født Darnell, ypperstepræsten - Lord Stupper, og... Hun så ned, mens hun mærkede smerten i hendes underliv brede sig til ryggen og videre. Hun hev efter vejret kort, inden hun stivnede ved hendes fars ord:
''Der kan du se, Soris, hun er en smuk en!'' Hun forventede ikke et samtykke på sin fars udtale, men hun havde heller ikke forventet at han ville rejse sig for at se hende an.
Der var kun tyve - måske fyrre meter mellem hende og Soris. Men afstanden forsvandt hurtigere og hurtigere for hvert skridt han tog. Hun holdt vejret, skræmt. Hvad skulle hun gøre? Hilse? Hun var som frosset.

Soris så kort tilbage på Lord Khoury. Med et accepterende nik. Hun var godtaget.
Mhysa så ned, opgivende. Ingen vej tilbage.
''Ceremonien vil blive genoptaget i aften!'' erklærede Soris. Han var høj, med tæt sort hår der ikke var mere end én, måske to centimeter langt. Hans øjne var grålige, med store sorte pletter. Han bar en skjorte, af samme stof som hendes kjole, og skinbukser. Støvler i læder. Et stort sværd i hans bælte og en ring i en kæde om halsen. En ring hun snart skulle bære. Han så ud til at have været nybarberet for blot én dag siden.

Han bukkede sig ned, og hviskede i hendes øre:
''Om blot fem timer, Mhysa af huset Khoury, vil du være min hustru, og jeg sværger, du skal føde mig så mange sønner at du ikke vil have én dag uden der vil være en fødselsdag!'' hans ord var kolde, hårde. Han ønskede ikke et ægteskab, han ønskede en hore til at føde ham børn. Og nu, skulle hun være den hore.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...