Alice {Færdig}

Alice er en pige på seksten år. Alting er helt normalt og fint indtil hun møder den mystiske dreng Romeo, som bliver ved med at fable op om at være en dæmon.
Det viser sig at være rigtigt, men han er også jagtet af de to dæmonjægere.

9Likes
21Kommentarer
697Visninger
AA

1. For sent igen.

Jeg proppede en skefuld af det kedelige grå morgenmads produkt, ind i munden. Det smagte lidt af pap. Og til alle dem der ikke havde smagt pap, kunne jeg informere om at det ikke smagte særlig godt. Hoveddøren gav sig knirkende og ind trådte min mor. Hun hed Sally River. "Hej Alice," sagde hun med et friskt smil på læben. Hun var en af de der typer der stod op klokken fem, tog et bad og løb ud til fitnesscenteret. "Hej," sagde jeg og besvarede hendes smil. Jeg var langt fra ligesom hende. Jeg stod op klokken otte, selvom jeg skulle møde kvart over henne i skolen, gjorde mig klar, og smed mig på sofaen med noget morgenmad. "Hovsa, skat du skal være i skolen om to minutter," sagde min mor hektisk. "Ups. Det glemte jeg bare en lille smule. Tilgiv mig." Jeg så bedende på hende. Hun smilte. "Så se dog at komme af sted tøs." Jeg rejste mig op, smed resten af min morgenmad i skraldespanden og tog sko og taske på. Så trådte jeg ud ad døren. Det var en lun sommermorgen uden den mindste sky på himlen. Da jeg var nået et par hundrede meter hørte jeg skridt bag mig. "Stop Alice, stop," stønnede min mor helt rød i hovedet. "Du glemte din madpakke." Hun rakte en lille plastik æske frem mod mig. Jeg tog i mod den. "Takker mor," sagde jeg og smilte. "Så lidt, jeg må hellere løbe hjemad. Jeg skal til forældremøde på skolen." Hun vinkede imens hun løb hjemad. Jeg stoppede madpakken ned i tasken, og gik videre mod skolen.

*****

Det var for længst ringet ind da jeg trådte ind i den øde skolegård. Selv ikke fuglene gav et pip fra sig. Den store skolebygning tårnede sig dyster op foran mig. Jeg valgte bare at vente til der var frikvarter. Det var nemlig pænt akavet når man trådte ind midt i en time. Jeg satte mig derfor på en lille træbænk, og fandt en bog frem. Som sædvanlig læste jeg en fantasy bog. Harry Potter og dødsregalierne. Pludselig ringede det ud. Elever strømmede ud af alle døre. Det var ikke særlig fedt at blive trådt over fødderne hvert halve minut, så jeg trak mine fødder op på bænken. Jeg lagde min bog tilbage i tasken. Så stillede jeg mig op og gik hen mod en af dørene. Jeg var fast besluttet på ikke at komme for sent. Det var bare lidt svært at mase sig igennem en helt masse mennesker der bevægede sig modsatte retning som en selv. Jeg havde matematik. Det var nok mit værste fag. Hvis jeg selv skulle sige det var jeg pænt god til alt det andet. Efter fem minutters slid nåede jeg op til matematiklokalet. Jeg satte mig på min plads. Vores matematiklære hr. Pendleton trådte ind ad døren. Han stillede sig og til katederet, og åbnede munden så man kunne se alle hans gule tænder og sagde: "Nå miss River. Har du endelig besluttet at beære os med dit selskab?" Jeg rødmede og stirrede ned på mine fødder. Alle vendte sig mod mig. "Find jeres matematikbøger frem dovne unger," sagde han og smilede ondt. Han var helt klart den ledeste lorte lære på hele skolen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...