Alice {Færdig}

Alice er en pige på seksten år. Alting er helt normalt og fint indtil hun møder den mystiske dreng Romeo, som bliver ved med at fable op om at være en dæmon.
Det viser sig at være rigtigt, men han er også jagtet af de to dæmonjægere.

9Likes
21Kommentarer
753Visninger
AA

3. Dæmoner findes ikke vel?

Seriøst, den dreng var uhyggelig. Han havde de her gigantiske stirrende øjne. Man gik nærmest bare og ventede på at han dræbte en, mens man sover. Nå ja, min mor lod ham blive her lidt. Han sover bare på gæsteværelset. Hun talte om at sende ham på børnehjem. Det har jeg faktisk ikke særlig meget imod. Som sagt, han skræmte mig. Nå, men jeg stod op. Jeg tog tøj på og sådan noget, og så gik jeg ind til Romeo. Han sad i den vakkelvorne lænestol, med en tyk bog i skødet. Det var helt mørkt. Ikke et eneste lys var tændt.

"Kan du virkelig læse i sådan et bælgravende mørke?" spurgte jeg. Han kiggede ikke op fra bogen, men svarede bare: "Hvem tror du jeg er? Jeg er ikke ligesom dig. Jeg er en dæmon." Nå ja, det glemte jeg vist. Lige siden han kom her hjem havde han fablet løs om dæmoner og sådan noget. Det var faktisk pænt trættende.

"Øm, ja ja. Men vil du have noget morgenmad?" Han rystede på hovedet. "Okay så, men jeg tager altså noget nu."

"Nå." Tåbelige dreng. Han kunne sgu da ikke være bekendt bare at svare nå. Jeg gik ud ad døren og nedenunder. Jeg blev mødt af en lækker duft af hjemmebagte vafler.

"Vil du have nogen?" spurgte min mor. Seriøst hvor dum kunne man være. Vafler. Hvem ville sige nej til vafler.

"Selvfølgelig," svarede jeg smilende. Hun læssede en masse vafler over på en tallerken.

"Soft ice og hindbær?" Jeg nikkede. Hun stillede en velduftende tallerken med vafler foran mig. De forsvandt på fem minutter.

"Hvad gør vi med ham Romeo?" spurgte jeg.

"Jeg tror vi sender ham på børnehjem." Jeg nikkede. "Jeg går lige op og snakker med ham," sagde jeg. Jeg måtte lige spørge ham om han heller ikke ville have noget når der nu stod vafler på menuen. Jeg gik op på hans værelse og åbnede døren. Et lille gisp undslap mine læber. Romeo sad med en bog flyvende over hans skød.

"Du er jo en dæmon," hviskede jeg forfærdet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...