Say you love me⎪Justin Bieber

16-årige Clara er lige flyttet til Los Angeles, hun er flyttet til fra Spanien, hendes mor og far er blevet skilt, så hendes mor beslutter at flytte hen til hendes mors tante, fætter og kusine. Clara føler sig egentlig meget tilpas, men der var Clara er kommer der for det meste problemer, hun får hurtigt følelser for hendes fætters bedsteven Justin. Men det virker til at hun ikke er den eneste der har følelser for den flotte mørkhårede dreng. Og det ser heller ikke ud til at Justin ved hvem af de to piger han kan lide. Clara ved ikke hvad hun skal gøre.

*Justin er ikke berømt, han er bare en normal 18-årig dreng*

44Likes
45Kommentarer
2567Visninger
AA

10. Kapitel 8

Jeg vågnede og kunne med det samme føle at der manglede noget ved min side. Justin var der ikke. Jeg tog min arm ud mod min mobil på sengebordet, i håb om nogen havde skrevet til mig. Og til min store overraskelse havde jeg fået en besked fra min mor, "Hej skat, vi (din tante og onkel, Isabella og Chad og jeg er taget ud for at se på din nye skole, vi ville ikke vække dig, da det nok alligvel ville koste for mange af dine kræfter, vi tager derud en anden dag når du er mere frisk. Kys Mor" Jeg læste sms'en igennem igen, hun havde ikke nævnt Justin. Mon hun bare havde glemt ham, eller? Mit hjerte hoppede en ekstra gang i mit bryst, måske var jeg alene hjemme med ham. Jeg rejste mig stille op og i et kort øjeblik havde jeg glemt alt om mine sår. Men da jeg gik forbi spejlet, faldt mit blik med det samme på de mange plastre der pyntede min krop. I dag måtte jeg tage dem af. Jeg trak en stol hen til mig og satte mig ned foran spejlet. Jeg kiggede ned af mine ben og fandt det mindste plaster, altså også det mindste sår. 

Jeg bed tænderne hårdt sammen da jeg begyndte at pille plasteret af. Jeg bed mig hårdt i læben, da plasteret rev hårdt i min hud. Jeg slap det lidt da jeg havde fået lidt af det af. Jeg sukkede kort, hvordan skulle jeg overleve det her helvede, når bare det mindste plaster gjorde så ufatteligt ondt. Jeg lukkede øjnene, min mor havde altid sagt bare riv det af hurtigt, så er smerten også overstået hurtigst, jeg valgt at være stærk, jeg havde altid hadet at få billedet plaster af, eller fået taget splintre ud, ugh. Jeg pressede mine øjne hårdt sammen og tog så fat rundt om det hjørne der var løst, trak vejret dybt ind og trak til, smerten var hurtig og kraftig. Men det var af nu. Jeg havde stadig lukkede øjne, jeg åbnede det ene forsigtigt og kiggede ned, det så ikke så godt ud. Men du kunne også være værre. Men dette var jo også kun det lille. 

Men mon det ikke hjalp hvis jeg gik i poolen, ville plastrene så ikke være nemmere at hive af? Okay, jeg kunne i det mindste prøve. Jeg gik ind i mit klædeskab og fandt min ombré farvede bikini frem, fra pink til hvid, jeg fik den af min bedste veninde inden jeg tog afsted, hun har den samme bare i blå. Jeg tog stille mit tøj af, og tog den på, gik ud på mit badeværelse og tog et håndklæde. Jeg åbnede døren forsigtigt, men kom så i tanke om at jeg nok var alene hjemme. Jeg gik ned af kolde trin, men så så på det store ur at klokken kun var ti. Så jeg valgte at gå om til poolen der lå ud til vejen, for der var solen mest lige nu. 

Jeg gik udenfor hvor solen skinnede skarpt ned fra en helt skyfri himmel, jeg gik ud på terassens sorte fliser, som brændte helt under mine fødder, jeg gik derfor hurtigt over mod græsset, hvor jeg lagde mit håndklæde på den ene af de fem stole der stod. Den her pool var meget større end den omme bagved, jeg gik hen til trappen ned til poolen, og gik det første trin ned. Det kolde vand føltes så godt mod min varme hud. Jeg gik flere trin ned, indtil vandet nåede min navle, jeg gik lidt i hug, og stødte mig væk fra trappen, og svømmede to omgange, for at få varmen lidt. 

Jeg svømmede over mod den ene side af poolen, med ryggen mod huset, og satte mig op på kanten, og begyndte at pille lidt ved det ene plaster på  mit lår, limen havde opløst sig lidt, jeg begyndte at rykke det lidt af, da jeg pludselig hørte et ordenligt plask, jeg kiggede forskrækket over mod den side hvor lyden kom fra, og så en person der lige var hoppet i vandet, en dreng var under vandet, og selvfølgelig var det ham jeg havde aller mest lyst til at se. Justins fantastiske ansigt kom til syne, hans hvide smil lyste det hele op, jeg kunne ikke lade være med at smile, ved synet af hans smil. "Hvad så babe, har du set, de andre er væk" hans smil blev endnu større da ordene havde forladt hans læber, mens han svømmede over til mig.

Han 'stilte' sig foran mig, og holdte fast i mit ben, og kyssede det blidt, da han pludselig opdagede, at jeg havde taget det ene plaster af, "er du begyndt at tage dem af?" jeg nikkede svagt, "men det gør så ondt, jeg kan slet ikke få mig selv til det", han smilte, og tog så fat om mit håndled lagde den anden hånd på mit lår, lige ved det stykke hvor jeg havde pillet hjørnet af plasteret. Han strammede grebet om mit håndled og hev mig så ned i vandet, og ned i hans arme. Hans læber ramte mine med det samme, og alt omkring mig forsvandt, hans læber mod mine, var det eneste jeg kunne mærke, denne fantastiske følelse. Men pludselig gennemskar en smerte mig, jeg kiggede ned på hans anden hånd, og så at han tog den op fra vandet, og at han holdte et plaster op, jeg kiggede først på plasteret, så ned på mit ben. Han havde hevet det af. 

Jeg kiggede forbløffet på ham, "av, Justin! for fanden" bandede jeg, han smilte bare, og bed mig i læben, jeg skubbede ham væk, "hvad laver du?" okay jeg kunne ikke være sur på ham, for det havde ikke gjort så ondt igen, det ville have gjort mere ondt hvis jeg selv havde gjort det, "det var så lidt" hviskede han mod mine læber, mine hår på kroppen begyndte at rejse sig. Justins hånd undersøgt nysgerrigt mit lår, men jeg tænkte ikke videre over det, hvilket jeg skulle have gjort. Jeg følte igen en smerte på mit lår, "Justin!!" råbte jeg, jeg slog til hans brystkasse, "det gør jo skide ondt!" han begyndte at grine af mig, "men sådan går det jo hurtigere" jeg tog mig ømmende til låret, "av" hviskede jeg. 

Hans kyssede mig forsigtigt, "undskyld" mumlede han, jeg kiggede væk, "baby...." hviskede han, "undskyld, det er jo godt ment" jeg ignorerede ham videre, indtil han rev et plaster af på det andet ben, "JUSTIN BIEBER FOR FUCK SAKE" han fniste kort, jeg slog ham igen, men denne gang hårdere, "ikke en grund til at blive voldig. "JO! det gør skide ondt!" måbede jeg af ham. For det gjorde det virkelig, jeg kunne mærke mine øjne blive fugtige, og det så han vidst også, "ej undskyld baby" han kyssede mig forsigtigt på kinden, og så på munden. Jeg pressede mig helt tæt op ad ham. Han, tilgengæld pressede mig op ad poolen, og kyssede mig intenst, "alene hjemme" hviskede han, jeg smilte ind mod hans læber. 

Og da jeg gik op ad poolen, var alle mine plastre på benene af, jeg havde råbt og skreget af ham, men han havde bare kækt svaret "du burde råbe mit navn noget oftere" hvor efter han havde blinket med øjet, jeg havde bare skubbet ham og grint, og gået op ad vandet, hvor jeg var nu. Jeg kunne høre Justin råbe efter mig, og komme løbene, han havde hurtigt indhentet mig, og gik sammen med mig, men var nød til at gå ekstra langsomt da jeg heller ikke kunne gå særlig hurtigt.  Han tog forsigtigt min hånd og flettede sine fingre ind i sine.

Åh, hvilken effekt havde den dreng dog på mig, han betød allerede så meget for mig, at det ikke var til at forstå, jeg ved ikke, men måske elskede jeg ham. Jeg vidste det ikke, mine følelser for ham var så underlig. Jeg havde aldrig haft det sådan med en dreng før. Det hele var bare så forvirrende. Jeg kunne mærke hans blik hvile på mig, "hvad så, skat?" jeg rystede svagt hovedet, "ikke noget" svarede jeg bare ligegyldigt, "har bare ondt i maven" svarede jeg hurtigt, og som jeg pludselig lagde mærke til, det havde jeg faktisk, fuck. Den tid på måneden. Jeg slap hurtigt, hans hånd og løb så hurtigt jeg nu kunne op på mit værelse, det kunne bare ikke passe. Jeg skyndte mig ind på badeværelset og låste døren. Og satte mig på toilettet, ej come on, tænkte jeg, for jeg havde ret. 

Jeg gik ud på mit værelse igen, efter jeg havde klædt om til et par sorte shorts, men stadig min bikinitop. Til min overraskelse sad Justin på sengen. "den tid på måneden skat?" wow, den dreng vidste også alt, han smilte bare. Jeg nikkede bare svagt, og tog straks hånden til maven da en smerte pludselig spredte sig. For fanden, jeg hadede det. Jeg kiggede over på ham, "hvad har du lyst til at lave?" spurgte han, jeg trak bare på skuldrene. "skal vi se en film?" jeg nikkede bare, "jeg har et tv på mit værelse" sagde han glad og hoppede op på benene, og gik flygtigt hen mod døren. Jeg gik langsomt efter, han vendte sig om mod mig og smilte. 

"Skat, altså" han gik over mod mig, tog sine arme om mit liv, og pludselig løftede han mig op over hans skulder og begyndte at gå "Juuustttiiiiin!" skreg jeg, "sådan er det nemmere for os begge" sagde han grinende, han gik lidt ned ad gangen og åbnede døren ind til hans værelse, værelset lignede chads, bare at væggene var malet gule. Han satte mig ned på sengen, "sådan" sagde han, jeg rullede bare med øjnene, "hvad skal vi se?" spurgte jeg, "grown ups" sagde han smilende, jeg nikkede. Jeg tog en pude om til mit hovede og lagde mig tilrette. Justin kom og lagde sig ved siden af mig. 

Jeg ombesluttede mig så og lagde mit hovede på hans stadig nøgne brystkasse, jeg kyssede den svagt, jeg kunne mærke han få kuldegysninger, og jeg smilede for mig selv. Filmen startede og vi hyggede os rigtig meget, men jeg kunne ikke have det lige så sjovt som jeg burde, for min mave var ved at tage livet af mig. Jeg lagde hånden på min mave, og kunne med det samme mærke Justins hånd ligge sig på min hånd. Han nussede den blidt og flyttede så min hånd, og nussede min mave blidt, hvilket sjovt nok hjalp, han kyssede mig kærligt i håret. Og uden at tænke mig om hviskede jeg bare "Jeg elsker dig" 

What, sagde jeg virkelig det, det var slet ikke meningen, det var jo ikke det jeg ville sige! Arhg, jeg håber ikke at han tænkte at jeg var en eller anden freak nu. Hvad ville han tænke, hvad ville han svare, eller ville han bare ignorere det? Jeg bed mig hårdt i læben, hvorfor skulle jeg altid sige sådan noget upassende. Men idét blev mine tanker afbrudt. "jeg elsker også dig" hørte jeg ham hviske. Okay jeg var ved at eksplodere indeni. Han sagde lige at han også elskede mig. Jeg havde den største trang til bare at skrige. Men det ville virke mega akavet. Så jeg smilede bare ukontrolleret som en eller anden idiot på lykkepiller. Ej hvor var jeg glad nu. 

Jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tunge, og justins dejlige berøring gjorde mig så rolig. Gjorde at jeg følte mig så tryg. Og jeg lukkede øjnene i stille. Jeg nåede lige at opfatte uret på det lille natbord, klokken var kun tolv. Men sove kunne jeg ikke. Altså ikke sådan helt, det var sådan en søvn hvor man ikke sov rigtigt, hvor man stadig opfattede det omkring sig. Og hørte hver en lyd. Jeg åbnede kort øjnene da Justin rykkede på sig. "Undskyld baby, jeg ville ikke vække dig" jeg rystede svagt på hovedet, "det gjorde du ikke, jeg sov ikke sådan rigtigt" han smilte bare og kiggede mig dybt i øjnene. 

"Skal vi få taget de andre plastre af?" spurgte han nysgerrigt. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet, "det våger du på, Bieber" sagde jeg hurtigt. Han grinte af mit brug af hans efternavn, "Kan du stadig lide at bruge mit efternavn" jeg nikkede smilende, "ja, det kan jeg Bieber" han grinte og inden jeg nåede at sige mere plantede han sine læber mod mine. Jeg lukkede øjnene i og nød øjeblikket. Hans hænder lagde sig på min ryg, jeg tænkte ikke over det, hvilket var så dumt af mig. Med det sammen kunne jeg mærke noget blive revet af min hud. Jeg skreg op og bed ham i læben og rejste mig op. 

"Justin! Du er sådan en kælling" sagde jeg irriteret. Jeg vendte rundt på hælen og gik hen mod døren. Jeg tog fat om dørhåndtaget, men inden jeg nåede at åbne den vendte han mig rundt og trykkede mig op mod døren, "men du elsker det jo", sagde han med et smil på læben, okay det var at lyve, at jeg ikke kunne lide det. For det kunne jeg godt. At han ikke bare gjorde alt hvad jeg sagde, men at han gav mig lidt modstand, noget at lege med, men alligevel var her 100 procent for mig. Det betød virkelig meget for mig, at han bare var ham.

Jeg kiggede ned af ham, og blev selvfølgelig hængende ved hans mave, han smilte, jeg bed mig kort i læben, han havde trænet mere, det kunne tydeligt ses. "Det er ikke pænt at stirre" sagde han så, hvilket mindede mig om, en af de første aftener hvor vi havde været sammen, der til festen, hvor vi sov sammen på den madras, der havde jeg sagt det til ham, hvorefter han sagde det til mig. Jeg kiggede op på ham. "Nej undskyld" sagde jeg kækt, og smuttede ud af døren, og gik ned af gangen, og stoppede ved trappen. Jeg vendte mig om og så at Justin kom gående. Han lænte sig hen mod mig, og trak mig helt ind til sig. Hans læber ramte mine.

Og lige i dét åbnede døren sig. Og der stod Isabella. 

 

______________________________________________________________________________________

 

Undskyld, undskyld, undskyld at det tog så lang tid indtil det næste kapitel kom :(

jeg er et dårligt menneske, jeg ved det. :-(

Men her er det så, jeg ved at det blev et MEGET sukkersødt kapitel, og også lidt kort. 

Men jeg har bare ikke haft tid til at skrive, har så meget at gøre! Men vil selvfølgelig fortsætte. 

Der kommer snart noget drama, og en masse andet. 

Kommenter, like og favoriser gerne :D

Mange kys og kram, xx

 

(ikke rettet igennem) 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...