Say you love me⎪Justin Bieber

16-årige Clara er lige flyttet til Los Angeles, hun er flyttet til fra Spanien, hendes mor og far er blevet skilt, så hendes mor beslutter at flytte hen til hendes mors tante, fætter og kusine. Clara føler sig egentlig meget tilpas, men der var Clara er kommer der for det meste problemer, hun får hurtigt følelser for hendes fætters bedsteven Justin. Men det virker til at hun ikke er den eneste der har følelser for den flotte mørkhårede dreng. Og det ser heller ikke ud til at Justin ved hvem af de to piger han kan lide. Clara ved ikke hvad hun skal gøre.

*Justin er ikke berømt, han er bare en normal 18-årig dreng*

44Likes
45Kommentarer
2703Visninger
AA

14. Kapitel 12

"Men med det samme blev jeg afbrudt af Justin der blidt pressede sine læber mod mine. Slap igen og hviskede "jeg elsker dig" og lukkede så det hul mellem os igen. Han trykkede sig blidt op ad  mig og holdt sin hånd på min kind, men han gav mig endnu et blidt og intenst kys. 

 

Han havde aldrig nogensinde, ud af alle kys, kysset mig sådan før. Aldrig. Med sådan en ømhed, og ikke mindst sårbarhed. Og med det vidste jeg allerede at jeg slet ikke ville kunne være sur på ham. Jeg kunne ikke klare at ignorere den person der betød mest for mig. Udelukke ham jeg elskede aller mest. Og jeg kunne ikke leve uden ham mere.

Hans læber slap mine blidt, hans hænder lå på mine kinder og kærtegnede dem blidt. Jeg lukkede øjnene kort i den fortvivlelse om at det hele bare havde været en drøm. Men da jeg åbnede dem igen så jeg ind i de varme brune øjne som håbet. "Undskyld," hviskede han blidt, hans næsetip rørte blidt ved min. Jeg lukkede øjnene igen. Hans hånd tog blidt fat ved min nakke. Hans hånd gravede sig ind i mit plask-våde hår. Min hånd lage sig på hans bryst. Jeg kunne mærke hans hjerte banke hurtige slag. "Kan du mærke det?" hviskede han. Hans ånde kildede mod mine læber. Jeg nikkede svagt. "Det banker kun for dig!" Jeg kiggede op på ham. Og inden jeg nåede at sige noget kyssede han mig igen. Hans greb om min nakke strammede sig.

     Hans tunge strejfede blidt min underlæbe, hvilket fik mig til at åbne munden en smule. Hans tunge trængte stille ind. Og det var langt fra et voldsomt kys. Det var så stille og intimt som jeg aldrig havde oplevet det før. Hans tunge, rørte roligt ved min, den hånd der før havde været i mit hår kørte han langsomt ned af siden af mig, og stoppede ved hoften. Han tog blidt fat om den nøgne hud og trykkede mig helt tæt ind til sig. Intet kunne skille os ad i dette sekund. Hans hånd slap ikke presset, men holdt ved som om, at han var bange for at give slip og miste mig. Som om at han ikke ville lade mig afbryde det. Som om at det her var det eneste han ville.  

Jeg trak mig stille fra ham, hans ansigt lyste af ren skuffelse, "Men vi bliver stadig nød til at snakke om alt der er sket, Justin! Det ved du godt, ikke?" han nikkede, ikke på en trist måde, men heller ikke glad. Og inderst inde var det jo fordi han havde håbet på vi ikke havde behøvet at snakke om det. "Selvfølgelig," nikkede han. "Godt." Sagde jeg og lyste op i et smil. Han bed sig svagt i læben, som om der var noget han ville sige, men intet sagde han. Regnen strømmede stadig ned fra himlen, og her stod vi plask-våde og hunde-frøs. Det gjorde jeg i hvert fald. Vi blev sikkert syge eller sådan noget. 

 

Jeg sagde det jo, gjorde jeg ikke. Her lå vi, Justin og jeg, på hver vores værelse, begge syge. De andre, det vil sige alle andre, var taget af sted for at tage afsked med min onkel, han skulle til Finland på foratningsrejse. Jeg havde sagt farvel da han kom ind til mig her imorgen, men jeg havde været syg, lagt med høj feber og haft det som om at jeg skulle brække mig. Og eftersom hvad Isabella sagde, så havde Justin det også sådan. Desuden, Isabella og jeg havde snakket om hvad der var sket mellem Justin og jeg. Hun havde været glad på mine vegne, men sagt jeg skulle passe på. Men nu var de alle taget afsted og kom først hjem igen imorgen aften. 
     Jeg blev smidt væk fra mine tanker da det bankede på døren, hvilket rungede sygt meget i mit hovede. "Kom ind!" sagde jeg, dørhåndtaget blev trykket ned og Justin fantastiske ansigt kom til syne i døren. Jeg lyste automatisk op i et ukontrolleret smil. "Det var måske ikke den bedste måde at slutte fred på, mit ude i regnen?" grinede han mens han smed sig i sengen. Hans ansigt nærmede sig mit, "men det havde da en positiv side," mumlede han, "og den er?" spurgte jeg nysgerrigt, "at vi er alene nu, helt til imorgen aften." Jeg nikkede anerkendende. Jeg lukkede de få centimeter luft der havde været imellem os ved at presse mine læber mod hans. Han rullede hen oven på mig, med benene på hver sin side. Han støttede sig på sin arm for ikke at falde ned på mig. Jeg kunne mærke ham smile i kysset. 

"Gud hvor har jeg savnet det her," hviskede han mellem hvert kys. "Måske skulle jeg bare lade være med at kysse dig, hvis det er det eneste du har savnet." Jeg lod ironien lyse ud af stemmen, men trak hovedet væk fra ham, "Hvor du led, baby" sagde han grinende, men da han prøvede at kysse mig, trak jeg mit hovede over til den anden side, "not funny," mumlede han, et kort grin undslap mine læber. Jeg kiggede på ham, og fugtede mine læber blidt med tungespidsen, han troede selvfølgelig han ville få et kys nu, men da han lænte sig ind mod mig, tog jeg min hånd på hans mund. Jeg kunne mærke huden brænde der hvor han havde kysset den. Han kiggede irriteret over på mig. "Hvor du led," "jeg ved det, skat. Men det er det du får ud af kun at sige du har savnet at kysse mig." Hans øjne borede sig ind i mine. "Jeg vil vide hvad du mere har savnet," mumlede jeg. 

"Har du tid til det," hviskede han mod min kind, som fik alle hårene på min krop til at rejse sig. Jeg nikkede, "jeg har helt til imorgen aften," svarede jeg ham flabet igen, "du er så fucking flabet, Clara!" jeg løftede diskret det ene øjenbryn, "og jeg har savnet det!" sluttede han sin sætning. "Jeg vil høre mere, Bieber!" Han smilte over at jeg kaldte ham hans efternavn. "Jeg har savnet dit smil, dine øjne, dine kærtegnelser mod min krop. Jeg har savnet dit grin, dit glade humør, din usikkerhed. Endda din fucking irriterende flabethed. Jeg har savnet at føle din krop mod min," i det han sagde det pressede han sin krop helt ned på min "- lige som sådan her, jeg har savnet din perfekthed, og jeg har bare savnet dig, og din tryghed du giver mig." Årh, hvor var han dog bare skøn. 

     Han sluttede sin sætning, og skulle lige til at kysse mig, men jeg trak mig igen væk. Jeg kunne se hvor meget det irriterede ham, men jeg elskede at pirre ham, og jeg vidste han elskede det. Men selvom han havde sagt så meget sødt, manglede der stadig noget, jeg var ikke selv klar over hvad jeg manglede, men det var som om at jeg ville høre mere. "Og jeg elsker dig, og jeg har det så dårligt med at have såret dig så meget. Egentlig fortjener jeg slet ikke at ligge her med dig nu. Jeg fortjener ikke at få din tilgivelse. Efter al den smerte jeg har udsat dig for. Jeg kan ikke selv forklare dig hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg overhovedet tænkte i det øjeblik, men en ting er sikkert, siden det, har jeg ikke kunne tænke klart. Jeg har fortrudt hver eneste urette handling jeg har udsat dig for. Jeg fortryder det hele. Og min samvittighed har plaget mig siden det. Jeg har ikke kunne få dit sårede udtryk ud af hovedet. Og med det samme vidste jeg at jeg aldrig ville få en som dig. En som ville betyde noget så hurtigt for mig, og jeg var så bange for at have mistet dig for altid. Jeg ville ikke kunne klare tanken om at leve videre uden dig ved min side. For jeg vil virkelig ikke miste dig. Og selvom jeg har gjort alt det der var muligt for at miste dig, så er du blevet, og det er det der betyder mest for mig, og det er det der får mig til at tænke, at jeg vil forbringe resten af mit liv med dig. Jeg vil være din. Og jeg vil have du er min. Jeg vil have det her skal vare i mange år, så mange vi en dag bliver lykkelige og gamle, og kunne tænke tilbage på alt det gode. Måske også dårlige ting, men vi vil kunne se at det var det rigtige valg at blive hos hinanden. Vi er skabt for at være sammen. Clara, jeg elsker dig af hele mit hjerte, undskyld!"
    Jeg var helt tom for ord, og jeg kunne bare mærke tårene presse på, det her havde virkelig rørt mig helt ind til det inderste af hjertet. Jeg kunne ikke beskrive mine følelser, uden jeg havde bedt om det havde han åbnet sig op for mig. Fortalt mig hans dybeste tanker over den sidste periode. Da jeg sagde jeg ville snakke med ham, havde jeg ikke regnet med at få så meget ud af ham. Og nu, da jeg fik det hele kastet i hovedet, vidste jeg slet ikke hvordan jeg skulle reagere overhovedet. Og inden jeg kunne svare, kunne jeg mærke en tåre trille ned af min kind. Efter fulgt af en til. Men det var ikke tåre der gjorde ondt. Det var den form for tåre der lettede sjælen, der tømte for alt det dårlige der var sket. Det var de tåre jeg havde følt jeg skulle ud med i så lang tid, og nu hvor de var ude havde jeg intet tilbage i mig, kun en følelse jeg ikke kunne beskrive, en slags stolthed blandet med ømhed og kærlighed.
"Vil du ikke nok svare mig," hviskede han bedende, og inden jeg nåede at tænke mig om hev jeg ham ned på mig, og vendte ham rundt så han lå på siden af mig. Jeg lagde mit hovede på hans brystkasse og kyssede den blidt. Mine tåre landede langsomt på hans nøgne overkrop. "Jeg elsker dig virkelig højt," hviskede jeg, jeg vidste ikke engang om han havde hørt mig, men det var lige meget, for han vidste at jeg mente det. Han vidste det var det jeg følte lige nu. Han begyndte blidt at nusse min skulder. Sådan lå vi længe, indtil jeg fik samlet nok kræfter til at løfte mit hovede, "tak," sagde jeg til ham, "for hvad? Det er mig der burde takke for at have dig ved min side igen!" Jeg smil formede sig på mine læber, og inden jeg kunne modstå det, skulle jeg til at kysse ham, men lige inden mine læber ramte hans, drejede han hovedet væk. Så jeg ramte hans kind i stedet. Den dreng. Men i stedet for at spille videre på den måde kunne han lige så godt blive pirret lidt. 

    Jeg bed han blidt i kinden, og kyssede derefter det lille mærke jeg havde efterladt. Jeg kyssede langs med kæbelinjen og endte ved hans hals. Lange fugtige kys ned til hans kraveben. Da min tunge strejfede det, trak hans muskler sig blidt sammen. Jeg vidste jeg havde fundet et ømt punkt. Jeg kyssede stedet igen, og jeg så han lukkede øjnene roligt i. Jeg kravlede op på ham med begge ben på hver sin side af hans krop. Min tunge kørte hen over kravebenet. Jeg holdte en kort pause. Hvilket ikke var efter Justins smag. Han trak pressede sin krop op mod min, og jeg kunne ikke andet end at smile over den drengs intensitet. Jeg kyssede op mod øret og bed ham svagt i øreflippen, hans krop vred sig under mig. Jeg trykkede stille mit underliv mod hans. Han rystede svagt og jeg smilede over den effekt jeg havde over ham. Jeg bed igen, denne gang lidt hårdere. Et stille støn undslap hans perfekte læber. Jeg begyndte stille at bevæge min krop mod hans. 

 

Han kunne simpelthen ikke holde til mere, for hans hånd fór op til mit hår og nærmest rev mig rundt, men på en blid og forsigtig måde alligevel. "Så det er sådan vi spiller?" mumlede han. Jeg smilede bare flabet til ham. "okay så, prinsesse, men du er igang med en farlig leg her, for jeg er mesteren til det, og du ville ikke kunne modstå det," "lad os nu se." Svarede jeg ham flabet igen. Det her var en leg jeg ikke havde noget i mod at tabe i. 

 

 

__________________________________________________________________________________________

 

SÅ! ER KAPITLET UDE!

Jeg er selv ikke helt klar over hvad jeg synes om det, men jeg synes i skulle have det alligevel. 

Og jeg ville lige takke jer for de over 50 favoriseringer, nu er mit mål 100, mon det en dag bliver opfyldt. lad os håbe! ✭

 

Tusind tak for alle jer der følger med, og lad mig lige vide hvad i synes om movellaen?

 

Nu har de fundet sammen igen, måske denne gang mere seriøst end bare alt det lege flirt, og måske sker der endda noget imellem dem?? Hvem ved? ✿

Skriv ENDELIG hvad i vil have der sker? Hvad i tror der sker? Eller bare noget i den stil!
 

Og nu siger jeg det igen, vil i ikke være søde og kommentere, lige meget om det er konstruktiv kritik, om det er ønsker hvad der skal ske, om det er hvad i synes om den, eller hvad som helst!!! ❤

 

Det ville hjælpe mig så meget! Hvad vil i have i næste kapitel? Skal det være sødt, lidt frækt eller hvad? Der har jo været nok drama her på det sidste ;) 


Og igen, UNDSKYLD for at jeg er så dårlig til at opdatere, men jeg har ikke særlig meget tid, men nu fik jeg det endelig gjort! Jeg vil prøve at gøre det mere, men nu må i ikke blive skuffede!

Men tusind tak!

 

knus, xx ❤

(ikke rette igennem( og som jeg har nævnt før, hvert kapitel bliver ca på 2000 ord, så er der større chance for der bliver opdateret)) 

 

 

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...