Say you love me⎪Justin Bieber

16-årige Clara er lige flyttet til Los Angeles, hun er flyttet til fra Spanien, hendes mor og far er blevet skilt, så hendes mor beslutter at flytte hen til hendes mors tante, fætter og kusine. Clara føler sig egentlig meget tilpas, men der var Clara er kommer der for det meste problemer, hun får hurtigt følelser for hendes fætters bedsteven Justin. Men det virker til at hun ikke er den eneste der har følelser for den flotte mørkhårede dreng. Og det ser heller ikke ud til at Justin ved hvem af de to piger han kan lide. Clara ved ikke hvad hun skal gøre.

*Justin er ikke berømt, han er bare en normal 18-årig dreng*

44Likes
45Kommentarer
2571Visninger
AA

12. kapitel 10

Det var dagen efter festen. Jeg var med det samme løbet nedenunder og hevet fat i Isabella. Jeg havde snakket med hende i tre timer, og efter det var de andre to kommet ned igen, jeg tror ikke at de lagde mærke til mig da jeg havde set dem. Men jeg havde ikke sovet på mit værelse, jeg havde sovet sammen med Isabella på hendes værelse. Jeg ville slet ikke kunne klare at sove i samme seng, som mit crush lige havde kneppet hans ex. Fucking svin. Isabella havde trøstet mig hele morgenen også, og nu var hun gået med mig ind og var gået i gang med at skifte mit sengebetræk. Jeg kunne mærke kvalmen og tårene presse på da jeg rørte ved betrækket. Og det kunne Isabella vidst godt se. 
      "Jeg skal nok gøre det, skat" sagde hun, jeg nikkede taknemmeligt og vendte mig med ryggen til, og tårene begyndte at dryppe ned fra mine øjne. Hvor var han dog et svin. Jeg hadede ham. Isabella prikkede mig på skulderen, den hvor der ikke var sår. Hun havde allerede taget nyt sengetøj på. Jeg smilte taknemmeligt til hende. Jeg havde slet ikke lyst til at gå nedenunder, jeg havde ikke lyst til at snakke med andre end Isabella. Jeg ville ikke engang være i samme rum som ham. Eller hende for den sags skyld. Jeg tror aldrig jeg havde haft så meget had til en person før, udover da jeg snakkede med min far da jeg blev påkørt. Jeg havde aldrig følt mig så udnyttet. 
"Skat, du bliver nød til at spise noget" jeg nikkede, "hvis de andre er dernede, så går vi bare et andet sted hen, ok?" jeg nikkede igen, egentlig var jeg langt fra sulten, men hun havde ret, jeg havde brug for det. Jeg havde bare mine grå everlast bukser på og den samme crop top som igår, jeg sukkede og skubbede døren op, og bad til Gud, at der ikke var nogen nede i køkkenet. Jeg tog fat om gelænderet, Isabella kiggede nervøst over på mig, men jeg ignorerede det bare.
Nej, Gud havde ikke hørt mine bønder. De andre tre sad i køkkenet grinende. Da jeg trådte ind ad døren, kiggede de alle om på os. Jeg sank en stor klump og kiggede direkte på Justin. Men kiggede hurtigt ned i gulvet og gik hen til en af skabene. Jeg tog en skål frem og tog noget yoghurt ud fra skabet, jeg så at Isabella tog nogle frugter, så jeg åbnede skuffen og tog to skeer. Jeg vendte mig om og kiggede over mod de andre, Justin kiggede over på mig. Han smilte, men jeg smilte ikke igen. Jeg kunne bare mærke tårene presse på, igen, igen. Svin. Han sendte mig et forvirret blik. Jeg mumlede svagt 'du behøver ikke spille uskyldig' da jeg gik forbi ham. Han vendte sig rundt efter mig. Men jeg tog større skridt, da jeg allerede kunne mærke mine kinder blev fugtige af de tåre der løb ned. 
       Jeg satte mig ude på terassen med Isabella. Hun satte sig overfor mig. "Tror du han ved, at jeg ved det?" "det ser i hvert fald ikke ud til, at de rører ham" sagde hun og nikkede ind mod køkkenet, jeg vendte mig rundt og så at han sad og grinede med Nathalie. "Jeg får lyst til at brække mig" mumlede jeg, "der er en busk derovre" sagde Isabella. Jeg fik et lille smil på læberne. "Hey, kan du stadig smile?" jokede hun, "åbenbart, havde heller ikke selv regnet med det" sukkede jeg.
Jeg hørte pludselig nogen bag mig. Jeg gad ikke engang til at vende mig om for at se hvem det var, for de gik lige forbi mig, og det var selvfølgelig de tre andre, de havde taget badetøj på. Hvorfor skulle de lige i poolen nu. Og de kunne lige så godt have taget den anden. Jeg bed mig irriteret i læben. For fuck. De var alle tre hoppet i vandet, selvom jeg egentlig ikke ville kigge på dem, så gjorde jeg det alligevel. Og med det, vendte Justin sit hovede over mod os. " Vil i ikke med i?" jeg kiggede undrende på ham, og rejste mig op og gik. Jeg kunne mærke hans blik i ryggen.
Isabella var gået med mig, "du bliver nød til at snakke med ham på et tidspunkt" jeg sukkede, "det ved jeg, men jeg vil bare meget hellere at han kommer til mig" hun nikkede, "det kan jeg godt forstå, det er jo ham der har begået fejlen. Ikke dig" jeg kiggede på hende og smilte, for det var lige præcis det jeg mente, jeg gad da ikke komme til ham, hvis det var ham der havde lavet fejlen. "Men hvad nu hvis han slet ikke kommer til mig?" hun nikkede "ja, det kan jo altid være at han ikke vil indrømme det, men han bliver da nød til at spørge hvad der er galt eftersom du er sur på ham" der havde hun ret, men jeg var bare bange for at han ikke ville.
      Vi sad oppe på mit værelse og var ved at se How i Met Your Mother, mens jeg smørrede noget creme på mine sår, som virkelig var ved at hele hurtigt. Det overraskede mig en del, at de allerede var ved at forsvinde. Da det pludselig bankede på døren. Chad stak hovedet ind, "kommer i ikke ned og siger farvel til Nathalie, hun skal ind til byen med bussen nu" jeg rullede med øjnene. "Hvis det absolut er nødvendigt" hviskede jeg, så bare Isabella hørte det. Hun fniste kort.
Vi gik ned ad trappen og fandt de andre tre nede ved døren. Justin var igang med at kramme hende farvel, hun kommer over til mig og gav mig hånden. Jeg kiggede ikke engang på hende. Men jeg kunne mærke hende smile. Hun klemte en gang min hånd, og slap den så, jeg lod den falde ned af min side, og stod bare og ventede på at hun var gået. "Vi ses folkens" hun kiggede en gang hen på Justin. Og sendte ham et lumsket smil. Jeg sænkede blikket igen. Jeg vendte om på hælen, og skulle til at gå op ad trappen. Da noget, eller nu mere nogen, greb fat i mit håndled, jeg vendte mig om og så ind i Justins smukke brune øjne.
    Men jeg vendte mig væk med det samme. Jeg begyndte at småløbe op ad trapperne, men jeg kunne høre ham følge efter mig. Jeg skyndte mig ind på mit værelse. Jeg lukkede døren og smed mig på min seng. Men jeg hørte døren åbne lidte så stille. Og så lukke igen. Jeg gad ikke engang kigge op, jeg vidste alligevel at det var ham, og jeg gad ikke engang kigge på ham. Han lagde sin hånd på min ryg, men jeg skubbede den væk igen. Jeg satte mig op. 
  "Hvad er der galt?" spurgte han forsigtigt, det kunne han bare ikke mene, "hvad tror du der er galt" snerrede jeg af ham. Jeg kiggede seriøst på ham, men mest fordi jeg ikke ville græde, han fortjente ikke mine tårer. Jeg huskede tydeligt den første dag jeg var sammen med ham: 

 

Jeg lagde min arme på hver side af min krop, jeg kunne mærke at hans blik gled og og ned af min krop, så jeg lagde af ren refleks mine arme hen over min mave igen, for at dække den. "Hvorfor gør du det?" jeg vendte hovedet og løftede mine solbriller, "gør hvad" "dækker din flotte krop" jeg svarede ham ikke men kiggede bare underligt på ham, "jeg forstår det ikke, du har en krop som de fleste piger drømmer om" jeg rystede svagt på hovedet, "du forstår det ikke" svarede jeg ham koldt, "nej det jo dét. Jeg forstår det ikke.." sagde han og lød nærmest frustreret. "Jeg er bare ikke selvsikker nok, jeg føler mig utilpas" "det har ud slet ingen grund til" sagde han venligt, jeg lagde mig igen, og lagde så armene på hver side af kroppen, et smil spillede på hans læber, som smittede af på mine.

"vil du med ud i vandet?" spurgte han efter noget tid, jeg måtte give ham ret i at det var lidt kedeligt at vente på dem, så jeg rejste mig op og gik over mod poolen, men stoppede så op, da jeg lagde mærke til at han ikke kom med "hvad så? skulle vi ikke i vandet" han rystede hurtigt på hovedet og rejste sig op, og hoppede i vandet, jeg satte mig stille på kanten, og gled roligt ned i vandet.

Justin kom svømmende over til mig, og pressede mig blidt op ad poolen, han lagde sin hånd på min mave, alle mine muskler spændte, "rolig" sagde han med en rolig stemme, "Justin, jeg er bare ikke tryg ved min krop" "babe, som jeg sagde før, du har intet at være utryg for" han nussede stille min mave, min mave snørrede sig sammen, og jeg vendte mig lidt væk, havde egentlig bare lyst til at skubbe han væk, han tog den anden hånd op til min hage og trak mit hovede hen så jeg så ham i øjnene, "bare slap af, jeg gør dig ikke noget" så meget jeg også ville, jeg hadede berøring, jeg følte at de ville fremhæve det dårlige ved mig, som om de ledte efter fejlene, "stol på mig" mumlede han, jeg kiggede ham i øjnene, og sjovt nok, jeg stolede på ham. 

Jeg prøvede at slappe af, for jeg ønskede virkelig ikke at finde det her ubehageligt, men det endte med jeg tog hans hånd stille og tog den væk, men i stedet for at slippe min hånd, tog han den og lagde den på hans mave, han kørte den ned og op ad maven, jeg kunne mærke hans muskler, hans veltrænede mave under min fingre.

 

Det hele var så underligt, han havde været, fra første øjeblik, den dreng jeg havde følt mig aller mest tryg med. Vi havde haft det så godt sammen. Men jeg kunne nu godt huske da jeg havde tænkt "han var nok bare pigeglad, ligesom alle de andre drenge" men han blev ved med at overbevise mig om at han ikke var sådan. Han var sød. Og jeg havde virkelig, virkelig troet på ham. Jeg havde troet på ham, af hele mit hjerte.
Jeg fandt dog ud af at jeg havde haft ret, han var ikke anderledes, han var som de andre, kun ude efter sex, ikke tænke på pigens følelser.
       Jeg havde aldrig havde aldrig haft det med en dreng som jeg havde med Justin. Vores forhold havde været helt unikt. Jeg havde holdt af ham lige fra starten af. Jeg havde ikke kunnet andet. Men nu var jeg i tvivl hvorfor jeg nogensinde havde stolet på ham. For han var intet andet alle de andre der havde narret mig. Og selvom jeg havde svært ved at glemme alt det gode Justin havde gjort for mig, alle de gange han havde fået mig til at føle mig elsket. 
Han afbrød mine tanker ved at spørge, "er du sur?" jeg kiggede irriteret over på ham, hvad troede han selv, "hvorfor?" spurgte han, jeg kunne simpelthen ikke mere, hvorfor skulle han også spille så uvidende, "du ved fucking godt hvorfor?" jeg hævede stemmen. "Tænk dig dog om" snerrede jeg igen. Han løftede sit ene øjenbryn. Han prøvede vidst at spille uskyldig. Men nej, han skulle selv sige det. 
"Du kunne bare have sagt hvis du ikke gad det, og du kunne bare have lade være med at sige at du elskede mig, at jeg faktisk betød noget for dig" jeg knyttede mine hænder hårt sammen, så mine negle borede sig ind i mine håndflader. Jeg bed mig hårdt i kinden for ikke at græde, for jeg kunne mærke mine øjne blive helt våde. Jeg blinkede hurtigt. For at få det til at forsvinde. 
"Det gør du, du betyder noget for mig" "nå ja, men åbenbart ikke nok, til at du kan stå ved det" jeg sukkede højt. Han kiggede uforstående på mig. "Ellers ville du nok ikke have gjort det" spillede han dum. Eller var han bare så dum. Måske begge delene. Pludselig skiftede noget i hans blik. 
"Du snakker om det igår ikke?" "Wow du er hurtig" måbede jeg. "Det betød intet, vi var begge fulde." og det var der jeg ikke kunne holde det tilbage mere. "JEG ER SÅ LIGEGLAD OM HVOR FULD DU VAR!! Jeg er så ligeglad om det intet betød!!!! Det er ikke en undskyldning!!" Råbte jeg ad ham. Han kiggede nærmest forskrækket på mig. Han havde nok ikke regnet med at jeg ville råbe ad ham. Men der havde han troet forkert. 
"Skat, jeg er så ked af det" "jeg vil ikke engang høre det Justin, det vil jeg ikke, jeg er ligeglad hvor ked af det du er, over det" jeg sukkede igen. Han prøvede at fange mit blik, men jeg undgik det. Et svin, mand. "Clara" stammede han, "hvad!" Svarede jeg ham hårdt igen. "Undskyld", "var det alt" sagde jeg, med tårer der trillede ud af mine øjne. "Det havde jeg ikke troet om dig, eller vent måske havde jeg" sagde jeg koldt.
     

Han sukkede. "Men vi havde jo alligevel ikke noget officielt forhold" min mund faldt op. "Jeg var jo forelsket i dig, hvis du ikke vidste det" sagde jeg. Mit blik faldt til jorden, tårene kom strømmende. 

 

______________________________________________________________________________________

 

Nååå, som kom der et nyt kapitel!!

Hvad tror i? Bliver det godt igen mellem dem? eller bliver de ved med at være uvenner. 

⇩⇩⇩ Kom med jeres gæt i kommentarboksen. ⇩⇩⇩

I må også undskylde at dette kapitel ikke er så langt, men jeg ville bare udgive det til jer nu!

Jeg ved der går ret langt imellem hvert kapitel, men jeg har altså rigtig travlt med skolen, hobbyer og alt det der. Så jeg håber i forstår. 
Jeg vil selvfølgelig prøve at opdatere så meget så muligt. Men jeg håber i stadig vil følge med og læse! ❥

Tusind tak til alle jer der læser, kommentere og favorisere + liker! Det betyder rigtig meget for mig at der er nogen der læser mine ting! Tusind tak! I er skønne!

Kys og kram, xx ✿

 

(ikke rettet igennem) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...