En ny dag begynder

Virkeligheden er skræmmende. Der sker alt for meget, og Erica kan ikke kapere det længere. Hun flygter ved at forsøge selvmord, men det, der sker efter, er mindst lige så skræmmende. Lykkedes hendes selvmordsforsøg og er dette efterlivet, eller drømmer hun blot?

2Likes
4Kommentarer
353Visninger
AA

2. The toxicity of our lives

"Vågn, min søde. Jeg kommer hjem i aften. Kan du ikke ringe til Sasha eller Alexander, og så kan I hygge jer, ikke?" lyder min mors stemme, og jeg åbner langsomt øjnene.
"Skal du allerede mødes med en ny mand?" hvæser jeg af hende. Hun ser lettere overrasket ud, men jeg er ligeglad.
"Vi kvinder er nødt til at klare os på en eller anden måde her i verden. Jeg fik ikke nogen eksamen på grund af dig, så jeg er nødt til at finde en mand, der kan forsørge os. Forstå det," hvæser hun tilbage. Det er første gang, jeg har set min mor direkte vred, men jeg kniber bare øjnene i og fjerner ikke mit blik fra hendes.
"Var det min skyld, at du blev gravid i high school? Var det min skyld, at du blev mor som syttenårig?" råber jeg og trækker mig væk fra hende. Hun åbner munden, som skal hun til at sige noget grimt, men lukker den derefter igen. Jeg ved, jeg har ramt et ømt punkt og ser triumferende på hende. Hun rejser sig fornærmet og marcherer med næsen højt i vejret ud af rummet.

"Er du okay?" siger Alexander straks i telefonen, da jeg ringer. Han lyder ikke videre bekymret for mig, men jeg har ham også mistænkt for at sætte mest pris på mit gode udseende og ej min personlighed, hvis rigtige form han dog heller ikke har fået at se endnu. Endnu en gang kører jeg børsten gennem mit tykke, mørke hår og sukker. 
"Ja. Hvad laver du?" spørger jeg og forsøger at lyde, som om jeg er ligeglad. Ikke som min mor, der faktisk er ligeglad.
"Jeg.. øh, er til fodboldkamp. Med min bror. Og du?" siger han og lyder en anelse nervøs. Jeg hæver øjenbrynet uden at vide det. Det lyder bestemt ikke, som om han er til fodboldkamp.

Jeg ringer på hans dør. I hånden holder jeg de sweatere, han gennem tiden har lånt til mig, som dække for at undersøge, om han faktisk er hjemme med en, jeg ikke kender. Naturligvis er det hans far, der åbner. Han ser lidt forundret ud ved at se mig.
"Jamen dog, Erica. Hvad laver du her?" spørger han og smiler til mig. Et smil, der dog ikke ser helt ægte ud. Jeg rømmer mig.
"Jeg er her for at se min vidunderlige kæreste," siger jeg og smiler også til ham. Han rynker panden.
"Alexander sagde, I havde slået op for flere uger siden. Han er ovenpå med sin nye kæreste, Victoria," svarer han og klør sig lidt i håret.
"Du laver sjov med mig. Lad mig se ham," siger jeg bestemt, og han lader mig gå ind. Jeg nærmest tramper hele vejen op til Alexanders værelse og nu kan jeg se med egne øjne, at hans far ikke jokede.

"Jeg forstår ikke, hvordan han kunne gøre det mod dig. Du er meget smukkere end hende, min skat," siger min mor med mad i munden, "både indeni og udenpå." Jeg nikker og ser ned i min mad. Hun forstår sikkert heller, hvorfor jeg ikke græder, og hun forstår sikkert heller ikke, hvorfor jeg ikke er kommet mig over begravelsen endnu. Hun forstår nemlig intet.
"Skal vi se en film i aften? Det er trods alt ferie," siger hun og smiler til mig, mens hun fejer en hårtot om bag mit øre. Jeg nikker igen og ønsker lige nu, jeg havde en ordentlig mor - en mor som Sashas, der holdt om hende og lod hende græde ud, da hendes kæreste havde slået op med hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...