Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1039Visninger
AA

7. Kapitel 7 - Mordere har intet håb..

Hayley er næsten mere nervøs end dagen før da hun står på sin startposition dagen efter, og de skal skyde den næste scene. De er endelig blevet færdige med scenen, hvor parret mødes første gang og John er blevet tilfreds. Hayley har holdt en velfortjent frokostpause, og skal nu til at indspille scenen hvor Gordon kysser Madeleine. Madeleine bliver overrasket og tiltrukket, men trækker sig alligevel væk fra ham ret hurtigt. For Hayley, der har så mange følelser for Patrick, som hun i forvejen ikke kan finde rundt i, bliver det ikke nogen nem opgave. At være Jasmin, der spiller Madeleine og i virkeligheden hedde Hayley, er en af de mest forvirrende ting, hun nogensinde har prøvet.

     ”Åh come on Madeleine. Indrøm det.” Patrick bevæger sig tæt på hende. Perfekt, og præcis som han skal. ”Du er tiltrukket af mig.”

     ”Nej.” Hayley laver det koldeste blik hun kan mønstre. ”Ikke det mindste.” Hun træder et skridt tilbage, og forsøger at plante en usikkerhed bagved det kolde blik uden at det bliver alt for tydeligt.

     ”Nej nej nej!” John rækker irriteret en hånd i vejret, og stopper hele holdet. ”Madeleine er ikke bange for ham, Jasmin. Hun er en smule usikker!”

     Hayley sukker irriteret for sig selv. ”Undskyld.” Hun er virkelig begyndt at hade det ord. Efter få minutter har hun sagt det alt for mange gange, og John ser fortabt på hende.

      ”Jeg bliver nødt til at gøre det nemt for dig. Enten så tager du hjem, og bliver hjemme til du er klar til at komme tilbage, og gøre det godt, eller også så tager du hjem, og kommer ikke tilbage. Det her koster mig for meget tid og penge.” Han ser opgivende ud. Hayley må tage sig sammen for ikke at gå i panik.

     ”Helt ærligt John. Hendes søster er i livsfare. Gider du måske mønstre en smule hensyn?” Til Hayleys store overraskelse er det ikke Patrick, men Jack der har lagt en hånd på hendes skulder. Hun har lyst til at ryste den af sig, men hun tør ikke.

     ”Jeg synes du skal lade hende få fri nogle dage, så klarer vi de her scener når hun kommer hjem fra Frankrig.” Patrick stiller sig op på den anden side af hende, så ham og Jack nærmest står som hendes to livgarder. John ser undrende fra den ene til den anden, og Hayley kan ikke lade være med at nyde opmærksomheden lidt, men så slår virkeligheden igen ned i hende.

     ”Frankrig? Jeg skal ikke til Frankrig.” For en gangs skyld kan hun sige noget som både hende og Jasmin ville have sagt. ”Ikke så længe jeg ikke ved om Hayley er okay.” Hun var lige ved at glemme at sige det rigtige navn.

     John slår hårdt en hånd i bordet, og alt respekt er forsvundet fra hans ansigt. ”Du tager med til Frankrig eller også må vi finde en ny, der vil overtage din rolle. Det andet har jeg slet ikke budget til.”

     Hayley flytter en smule utilpas på sig, Hvad er det dog hun har fået rodet sig selv ind i lige pludselig?

     ”Lad os nu lige se tiden an,” bryder Jack ind. ”Der kan ske meget inden da.”

     ”Jeg har allerede ofret meget, vi er en hel dag bagud i forhold til i går,” siger John afmålt. ”Det her er din sidste chance, forstår du det? Og tag så hjem, og kom tilbage når du er klar.” Selvom han ikke siger det, så er det tydeligt at hun skulle komme tilbage hurtigt, hvis tilbuddet skal gælde. Hayley nikker tavst, og går over imod omklædningen for at skifte. Både Patrick og Jack går efter hende, men Jack stopper Patrick inden de når Hayley, og siger noget til ham, som hun ikke kan høre. Efter en lille diskussion nikker Patrick, og går tilbage hvorefter det kun er Jack der følger efter hende. Han når hende lige nøjagtig inden hun når at låse døren.

    ”Lad mig følge dig hjem.” Hans blik er insisterende. Som om hun ikke har et valg.

    ”Hvad var det du sagde til Patrick?” Hun kommer ud igen, og lukker døren bag sig. Hun sørger for, at hun står så der er nogen, der kan se dem.

    ”Det er lige meget. Men det virkede da.”

    ”Patrick ville da ikke..?” Hayley ser spørgende på ham.

    ”Jasmin var en lettere at manipulere rundt med,” svarer han selvtilfreds. ”Han tror vi er bedste venner.”

    ”Det er vi ikke.”

    ”Nej vi to er ikke. Det skal jeg vidst lige arbejde lidt mere på.”

    ”Stop med den der sindssyge idé.”

    ”En forkert bevægelse med Jasmins respirator, og det er slut. Men hvis du bare er ærlig over for mig, så rører jeg hende ikke. Lad mig nu bare følge dig hjem så vi kan snakke.” Hans stemme ryster lidt, men Hayley er ubevidst stoppet med at lede efter hans svagheder. Hun hører kun de ord han siger.

     ”Det tør du ikke. Det..” Hun stopper lidt. ”Det..” Hun kan ikke fuldføre sætningen og går ind i omklædningsrummet uden at vente på svar. Panikken har lammet hendes evne til at svare imod.

*

”Okay, lad os sige at jeg ikke tør gøre dig eller Jasmin noget.” Jack småløber efter Hayley, der med vilje går så stærkt at han har svært ved at følge med.  Hun lades som om hun er ved at komme for sent til bussen, der først går om ti minutter. ”Hvad så hvis jeg siger, at det var mig der sad i den grønne bil? Hvad siger du så?”

    ”Så siger jeg at du lyver, lige som du hele tiden har gjort.”

    ”Nårh.. Hvordan ved jeg så at bilen var grøn? Var dig og Jasmin ikke de eneste der så ulykken?”

    Hayley bremser chokkeret op. Hun tøver. ”Stop med at omtale mig i tredje person.”

    ”Er det virkelig dit største problem?”

    ”Okay!” Hayley rækker opgivende en hånd i vejret. ”Hvis du fortæller mig, hvad du vil have og hvorfor, så skal jeg nok gøre det, hvis du bare lader mig og min søster være i fred.”

     Hun burde være bange for ham. Han har truet med at slå hendes søster ihjel, og afsløre hende, men på en eller anden måde ved hun bare, at det kun er trusler. Jack prøver at være stærk og ond, men hun kan se, hvad der ligger bag det. For der ligger det hun selv er vant til at gemme på. Der ligger nemlig håb. Og håb er noget der gør folk svage og desperate. Men mordere har intet håb. De er tabte bagved ondskaben og godhedens kamp, og deres handlinger er for meningsløse til at indeholde håb. Men hvad er det egentligt som Jack håber på?

    ”Jeg vil for det første have, at du indrømmer sandheden. Før du har gjort det kan vi ikke snakke sammen,” svarer Jack.

     Hayley sukker. ”Sandheden er at jeg er fuldstændigt ude af den over min søster, og måske derfor ikke opfører mig helt som jeg plejer. Men jeg er ikke hende. Din tur.”

    Jack rejser sig op. ”Tror du ikke jeg ved hvem af jer, jeg kørte ned? Jasmin nægtede at adlyde mig og.. Og se hvor det fik hende hen.” Han tøver. ”Vær nu smart, Hayley. Alt jeg vil have er sandheden.” Han virker desperat nu. For desperat. Også selvom hans ord udstråler noget. Det er som om det ikke går igennem.

     Hayley smiler selvsikkert. ”Du er i tvivl, er du ikke?”

     ”Nej,” siger Jack og ser ikke på hende. ”Men sandheden er, at hvis jeg ikke har ret så bliver jeg nødt til at slå dig ihjel. Nu. Så fortæl mig nu bare, hvem du i virkeligheden er, så du er i sikkerhed.”

     ”Nødt til at slå mig ihjel? Er det da et problem for dig?”

     ”Ja.”

     ”Skulle du ikke forestille at være ond og kold og morderisk?” Hayley har lyst til at grine, selvom intet af det er sjovt.

     Jack ser opgivende ud, og stirrer bare tomt ned på asfalten. Han har sat sig på bænken ved busstoppestedet, hvor Hayley venter på bussen, der kan køre hende hjem. ”Det er ikke medlidenhed, der stopper mig, hvis det er det du tror.” Hayley kan ikke vurdere om han mener det eller ej. Hans stemme er blevet mærkeligt fjern. Som om den er helt tømt for følelser.

     ”Hallo. Skal i med eller hvad?” Den utålmodige buschauffør river både Hayley og Jack brat ud af deres tanker, og deres meningsløse samtale.

     ”Ja, jeg skal.” Hayley hopper hurtigt ind i bussen og Jack bliver siddende med det følelsesløse udtryk malet hen over hele ansigtet. Hvad end det er, der stopper Jack, så finder hun ikke ud af det i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...