Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1031Visninger
AA

6. Kapitel 6 - Jack

Hayley ved godt, at det her ikke kan vare evigt. På et tidspunkt er det bare nødt til at stoppe. Når Jasmin vågner, vil sandheden komme frem og straffen ikke være til at forudse, men Hayley ignorere det. Lige meget hvad der sker så vi hendes oplevelser de sidste dage være det hele værd.

     Magtesløsheden overvælder hende alligevel som hun træder ind på stuen til sin søster. Den konstant bippende lyd, der fortæller at hendes hjerte slår, og alle de slanger og nåle der er koblet til hende, får Hayleys mave til at trække sig sammen i angst. Det kunne have været hende, der lå der. Hende hvis liv var i overhængende fare, og Jasmin som kunne sidde her og bede til at hun ville vågne igen. Hvis Jasmin overhovedet ville sidde her. Hayley ville ikke have fortjent det.

     Hun slår de dystre tanker ud af hovedet så godt som hun kan, og sætter sig ned ved siden af sengen. Hun sikre sig en sidste gang at hun er alene, hvorefter hun tager Jasmins hånd.

     ”Tak, Jasmin,” hvisker hun og giver hånden et klem. ”Og undskyld.”

     Hun vil gerne fortælle sig selv, at hun kan ane et lille smil på Jasmins ansigt, men hun er ikke sikker.

     ”Du skal vågne, okay? Lige meget hvor meget du vil hade mig for det jeg har gjort så skal du vågne. Lov mig det.” En tåre triller ned. Hayley har lyst til at forklare hende det hele, men hun tør ikke. Hun vil ikke gøre hende urolig. ”Men tag dig bare tid. Bliv frisk, og så lover jeg at alt nok skal være okay.”

     Og med ét er det lige som om den dårlige samvittighed letter lidt, da Hayley kommer til at tænke på, at hun faktisk hjælper Jasmin. Hvis ikke hun havde taget hendes plads, så var filmen jo ikke blevet færdigindspillet – hvad ville det så være sket? Hun smiler lidt. Hun må have gjort det rigtige. For dem begge to.

     Så er der kun Patrick tilbage. Han fortjener at kende sandheden, men hun tør ikke. Hvad nu hvis hun alligevel ikke kan stole på ham? Så vil hun ødelægge alt for dem begge to, og den risiko tør hun ikke løbe. Så hellere forsøge at forklare Jasmin det når hun vågner. Hayley nægter at tænke ”hvis”. Nej, når hun vågner.

     ”Jasmin?”

     Hayley vender sig om. Foran hende står en dreng som hun først ikke genkender, men det går hurtigt op for hende, at det er drengen med T-shirten. Var det ikke Jack han hed? Hendes fortvivlede sind kan ikke samle sig nok til at huske det.

     ”Hej,” svarer hun tonløst. Hun håber ikke at Jasmin havde et eller andet tæt forhold med ham, for hun har slet ikke lyst til at snakke med nogen lige nu.

     ”Er du okay?”

     Hayley stirrer på ham uden overhovedet at orke at svare. Hvad er det for noget at spørge om når hun sidder ved siden af sin søster, der er i livsfare?

     ”Undskyld,” begynder han da han ser kulden i Hayleys blik. ”Men jeg kan ikke spørge den rigtige Jasmin, så jeg må vel nøjedes med dig.”

     Hayley prøver at skjule panikken i sit blik. Ikke ham, ikke nu. Men hvordan..?

     ”Jeg så jer i mandags,” siger han med et smil, da han ser Hayleys spørgende blik. ”Og dagen efter ligger Jasmin i dyb koma. Det kan godt være jeg ser dum ud, Hayley, men det er jeg bestemt ikke.”

     Hayley er kommet på benene uden, at hun helt selv har haft kontrol over det. ”Står du og beskylder mig for at have gjort min søster ondt?” spørger hun chokkeret.

     ”Det var ikke det jeg sagde.” Han trækker en stol ud, og sætter dig roligt ned på den anden side af Jasmin. ”Jeg siger bare hvad der kan ske hvis der er andre end mig, der er bare en smule kloge. Så er der måske en chance for at din perfekte søster vil tro dig, men politiet? Du var alene med hende den aften. Du er det eneste vidne.”

     ”Jasmin var der også. Hun så..”

     Jacks smørrede smil gør Hayley tavs, og hun ved at hun har sagt for meget. Det er for sent at redde den ud nu.

     ”Det er jeg sikker på hun gjorde,” siger Jack koldt. ”Men det kræver at hun vågner, og i sidste ende tror jeg det er bedst for os begge to, hvis hun ikke gør det. Men kun hvis jeg holder din lille hemmelighed.”

     ”Hvad er det du vil have?” spørger Hayley åndeløst.

     ”Sandheden.” Han smiler så stort at hun kan se hans perfekte lige tænder. ”Jeg vil have at du fortæller mig at du ikke er Jasmin.”

     ”Hvorfor?” Hayley forsøger at gøre alt for at vise at hun ikke er bange.

     ”Det er ikke vigtigt.” Det smørrede smil er væk, og Hayley opdager en snert af usikkerhed bag den hårde facade.    

     ”Du er sindssyg.” Hayley gør mine til at gå.

     ”Så er jeg i det mindste ikke alene. Du er ikke bedre end mig, og du ved det. Enten så hører du efter hvad jeg siger, eller også så sørger jeg for at alle, inklusive John og politiet kender til din hemmelighed i morgen.”

     ”Du kan ikke bevise noget,” svarer hun så roligt som hun kan. ”Det er bare mit ord mod dit.”

     ”En simpel DNA-test er alt, hvad der skal til, og så er du færdig. Du lever luksus på lånt tid, det ved du godt.”

     ”Jeg ved ikke hvad det er for en syg leg du har gang i, men jeg er ikke med. Gider du godt skride af helvedes til? Selvfølgelig har jeg ikke stjålet min søsters identitet, og jeg har bestemt ikke gjort hende noget ondt!” Hayley ser rasende på ham.

     ”Okay, okay.” Jack laver en beroligende bevægelse med sine hænder. ”Men ser du jeg har et problem. Jeg tror ikke på dig.”

     ”Og jeg tror ikke på dig,” siger Hayley med alt den selvsikkerhed hun kan mønstre. Hun føler sig sikker her på hospitalet, hvis der er mennesker overalt. ”Du tør i virkeligheden ikke gøre mig noget, hvis jeg ikke adlyder.”

     Der kommer en lille revne i Jacks perfekte grimasse, men han skjuler den så godt at Hayley kun ser den fordi hun leder efter den. Han tøver let.

     ”Besøgstiden er slut.” Lægen, der er kommet ind ad døren afbryder dem.  ”Jeg må bede jer begge om at forlade lokalet.”

     ”Vær ikke bekymret, jeg klarer det her.” Hayley giver Jasmins hånd, som hun har holdt siden hun kom, et ekstra klem og følger efter Jack udenfor. Han går ned ad gangen, og forsvinder uden at sige mere. Hayley overvejer at løbe efter ham, men stopper sig selv. Hun må for alt i verden ikke virke desperat.

*

En god shoppetur, og en håndfuld Jelly beans er det eneste der kan få Hayley til at slappe af da hun har været ude og besøge Jasmin. Hun er næsten bange for at tage hjem. Bange for at Jack ikke er den eneste, der kan regne hende ud. Hendes forældre kender trods alt Jasmin. Gør Jack overhovedet det? Hayley kan simpelthen ikke gennemskue ham, selvom hun tænker alt igennem.

     Da Hayley endelig kommer hjem, med to poser nyt tøj i hånden, sidder hendes forældre, til en forandring, samlet ved bordet og sender poserne to misbilligende blikke, hvorefter hendes mor beder hende om at komme og sætte sig. Hayley gør det med hjertet hamrende i brystet. Har Jack sagt noget?

     ”Vi vil faktisk bare gerne have, at du ved vi er her for dig, Jasmin,” begynder Mr Wilson alvorligt. ”Det her er meget hårdt og tragisk for os alle. Vi er nødt til at stå sammen, især hvis det nu skulle ske, at vi mister hende.”

     ”Det gør vi ikke,” svarer Hayley fast. ”Og jeg ved godt, at jeg har jer.” Hun stirrer koncentreret på en hvid plet ovre på væggen bag dem, og ser dem med vilje ikke i øjnene.

     ”Åh Jasmin.” Inden Hayley når at se sig om har hendes mor rejst sig op, og trukket hende ind i et kram. ”Tænk at du prøver at være så stærk. Men du skal ikke skjule noget her. Skam dig ikke over at være ked af det, okay? Det er vi alle.”

     ”Jeg ved, at hun nok skal blive okay!” svarer Hayley en smule hysterisk, og trækker sig fri af sin mor. ”Og jeg har brug for at gå på arbejde så jeg ikke tænker på det hele tiden..”

     ”Der er ikke nogen, der bebrejder dig noget.” Mrs Wilson er en smule overrasket over sin datters reaktion. ”Bare du ved at vi er her, og at vi står sammen som en familie.”

     Hayley syder af vrede, og det er kun på grund af hendes møde med Jack, at hun ikke begynder at råbe af dem. I stedet vender hun bare rundt på hælen, og flygter ind på Jasmins værelse. Først da hun er alene, hvisker hun de indebrændte ord ud i værelset.

     ”Tænk at Jasmin skulle være døden nær før I fandt ud af at arbejde sammen..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...