Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1062Visninger
AA

4. Kapitel 4 - En mulighed, et kys og en ulykke..

Hayley overvejer det, men hun tager ikke Samantha med. Efter at have tilbragt det meste af sin mandag med at blive endnu mere irriteret på hende end hun allerede var, så beslutter hun at det nok er bedre at tage af sted alene. Hun risikerer bare at Samantha bliver en hindring.

     Hun ved faktisk stadig ikke præcis, hvad hun vil gøre, men muligheden er genial. Ligesom alle andre steder er der garanteret ikke nogen ude på sættet, der kan kende forskel på dem. Det må næsten være en realitet hun kan udnytte til sin egen fordel. På en eller anden måde.

     Hayley ryster let på hovedet af sig selv da hun hopper af bussen, og ser ud over den store eng foran slottet hvor hele filmholdet er stillet op. Der er fyldt med kameraer, telte og udstyr der ser meget dyrt ud. Det hele syner vildt stort og imponerende, og jalousien gnaver hende i maven ved tanken om at hendes søster er en del af alt det her.  Hvad end det helt præcist er hun tror hun kan udrette så kan hun godt se at det ikke helt er realistisk. Det vil i hvert fald kræve en plan der er mere end genial og en mulighed, der næsten er umulig at få.

     Nej. Det er ikke det hun vil bruge denne her dag på. Hun vil bruge den på at møde Patrick og måske få snakket lidt med ham, hvis hun er heldig. Hun ønsker brændende, at hun bare kan fokusere på tanken om at møde ham - det er jo trods alt en af de ting hun altid har drømt om. Men hun vil have mere, det kan hun ikke nægte.

     Hun går selvsikkert op imod settet, og har endda overskud til at smile lidt. Hun kan bare mærke at hun hører til her. Også selvom hun godt ved at intet af det er hendes. Det her er bare et af de steder, hvor hun sagtens kunne vænne sig til at komme hver dag.

     Med beslutsomme skridt går hun det sidste stykke op i mod menneskemængden og spejder efter Jasmin. Hun bemærker at folk stirrer på hende. Til sidst er der en ældre mand, der henvender sig til hende.

     ”Jasmin? Hvordan kom du..?”

     ”Nej,” siger Hayley. Hun er vant til at alle forveksler dem med hinanden. ”Jeg er Hayley. Jasmins søster. Kan du fortælle mig, hvor jeg kan finde hende?”

     ”Nårh, det må du undskylde. Du ligner hende godt nok meget.” Han sender hende et undskyldende smil. ”Jeg har lige set hende ovre ved bordene. Han peger op imod midten af den store gruppe af mennesker og udstyr, hvor der står en lille gruppe med borde og bænke. Hayley genkender hurtigt sin søsters lange brune hår. Af en eller anden grund er det ikke lige så krøllet som det plejer, og det ligner faktisk hendes eget helt utroligt meget.

     Det er faktisk den eneste fysiske forskel, der er på Jasmin og Hayley - at Jasmin altid krøller sit hår. Hayley har altid synes, at det var vildt flot, men når hun forsøger med sit eget så holder det aldrig ret længe. De små proptrækkerkrøller som Jasmin kan lave har hun aldrig helt formået at efterligne. I dag har Jasmin af en eller anden grund droppet dem. Da hun vender sig om, og ser på Hayley er det næsten som om hun ser sig selv i spejlet. Det kan stadig give hende et lille chok ind imellem.

    ”Hayley!” udbryder hun med et smil. ”Kom herover og sæt dig.”

     Hayley skynder sig over til dem. Ivrig efter at finde ud af, hvad det her sted mere kan byde hende.

     ”Hold da op..” lyder en målløs stemme ved siden af Jasmin. Hayley synes hun kan kende den, men hun kan ikke se fyren, der sidder over for sin søster. Han er for langt væk.

      Da det endelig går op for Hayley, hvem fyren er, ser de begge to lige målløse ud. Hayley prøver at skjule det ved at sende ham et forsigtigt smil, og placere sig ved siden af sin søster, men hun føler sig allerede til grin, da Patrick kun kigger på Jasmin. Hun var altid være søsteren. Nummer to.

     ”Hayley, det er Patrick,” siger Jasmin og nikker imod ham.

     Han rækker uinteresseret hånden ud, og Hayley tager den. Hun mærker hvordan hendes mave vender sig. To gange. Står hun lige og trykker Patrick Harris i hånden? Patrick Harris?!

     ”Jeg har glædet mig sådan til at møde dig. Jasmin har fortalt mig så meget om dig.”

     Han lyder som en robot. Hayley vil virkelig gerne tro at han mener det, men hun kan mærke at han lyver. Hun er jo bare en fan. En lige gyldig fan, som han alligevel ikke vil huske.

     Hun sender Jasmin et lidt skjult undrende blik, men hun smiler bare.

     ”Jeg ved ikke om jeg er uhøflig, men jeres lighed er altså utrolig. I må tilgive mig hvis jeg kommer til at bytte lidt rundt på jer i løbet af i dag,” siger Patrick, og sender Jasmin et undskyldende smil. Kun Jasmin.

     ”Jeg kan ikke sige, at du er den eneste med problemer. Det er også lidt svært i dag når nu mit hår er glat. Normalt plejer det at være krøllet, så er forskellen en del større.” Jasmin snakker til ham som om de har kendt hinanden altid. Hayley føler sig allerede udenfor, og efter få minutter må hun opgive at bryde ind i samtalen. Den er alt for fyldt med interne jokes til, at hun overhovedet kan følge med.

     Som hun sidder der, og Jasmin og Patricks samtale bliver mere og mere fjern for hende, ligger hun mærke til en fyr, der går rundt med et headset som han konstant snakker ind i. Han skiller sig ud fra mængden ved at have et par lasede cowboybukser på, og en T-shirt hvorpå der står printet: ”Everyone has an opportunity in life,”. Hayley stirrer på sætningen. Måske er det her ikke helt et tilfælde.

     ”Hey, Jasmin?” afbryder Hayley pludselig. Det rører hende ikke det mindste, at hun bryder ind midt i en samtale. Hun er allerede småirriteret på dem begge. Jasmin havde lovet hende at give hende lidt tid sammen med Patrick, og Hayley havde håbet, at Patrick måske også havde lidt interesse for hende, men lige nu er han fuldstændig optaget af et eller andet Jasmin sagde. Som om han allerede har glemt, at Hayley eksisterer.

    ”Ja?”

    ”Kan jeg kigge mig lidt omkring?”

     ”Jada. Bare være ovre ved optagelserne om ti minutter. Jeg regner med du gerne vil se det.”

     Hayley nikker og springer ned fra bænken. Hun er ikke sikker på, hvad det helt præcist er hun vil, men hun skal bare væk fra de to. Hun mærker skuffelsen helt nede i maven, og hader sig selv for overhovedet at være overrasket. Hvad havde hun egentlig forventet?

     ”Hayley, ikke?” Hun mærker en hånd på sin skulder, og vender sig om. Hun stirrer lige ind i de blå øjne, der tilhører drengen med de lasede bukser.

     ”Ja, det er mig.”

     ”Har du lyst til en rundvisning?” tilbyder han med et smil, og tager hørertelefonerne af. ”Jeg har lige ti ledige minutter.”    

      ”Nej tak,” tænker hun. Helt ærligt er det her, hvad hendes søster byder hende? En rundvisning af den største nørd inden for radius af en kvadratkilometer, imens hun sidder og hyggesnakker med Patrick? Det er bare løgn.

     ”Faktisk så skulle jeg lige..”

     ”Årh hold da op..” Drengen smiler. ”Jeg så da godt, hvad der skete deroppe. Du har ikke noget du skal.”

     ”Faktisk…” begynder Hayley irriteret og føler endnu en gang at ydmygheden har toppet. ”Så kan du jo vise mig vejen til pigetoilettet, hvis du skal være så ivrig.”

     Drengen nikker. ”Så gerne. Det er lige derovre.” Han peger imod venstre, og Hayley får med det samme øje på det. ”Men skulle du have lyst til at se mere end toilettet, og din altoverskyggende søster så kom gerne tilbage. Spørg efter Jack.”

     ”Okay,” svarer Hayley uinteresseret, og tilføjer stille for sig selv. ”Det kommer nok ikke til at ske.”

*

Det kolde vand løber hastigt ned over Hayleys fingre, og da hun er sikker på, at hun er alene smækker hun en håndfuld af det op i ansigtet. Det kolde gys giver et rus i hele kroppen, men hun har brug for det. Hun sørger omhyggeligt for at gå uden om sin øjenmakeup. Den fejl må hun bare ikke begå nu. Som hun står der foran spejlet finder hun ud af, at hun har tre muligheder for, hvad hun ville stille op med denne her dag.

     Ét. Hun kan blive og snakke med den underlige dreng, og se sin søster indspille den næste scene. Og tage sig sammen.

     To. Hun kan blive stående her, og se sølle ud.

     Tre. Hun kan tage hjem.

     Da ingen af disse muligheder virker særligt lokkende bevæger hun sig over til nummer fire. Den usikre og umulige mulighed som stadig egentlig ikke er der.

     Fire. Hun kan drage fordel af at hendes søster har glattet sit hår i dag, og ligner hende på en prik. Men hvordan?

     Det går ikke.

     Hun bliver nødt til at blive og se scenen. Den ydmygelse hun får nu har hun selv bedt om, det ved hun godt. Derfor går hun med fornyet og ret falsk mod ud fra toilettet, og spadsere over imod det sted, hvor scenen skal optages. Hun ranker ryggen og gør, uden helt at ville det, alt for at se ud som om hun er fuldstændig blind over for, hvad der sker omkring hende.

     ”Hey Jasmin?” Denne gang har hun ikke problemer med at genkende stemmen, og hun vender sig automatisk om.

     ”Nej, jeg..”

     ”Kan jeg ikke lige spørge dig om noget?” afbryder Patrick.

     ”Jamen jeg..” begynder Hayley, men han afbryder igen.

     ”Jeg ved godt du skal på om lidt, men kan vi ikke lige snakke to minutter?”

     Han ser alvorlig ud. Så alvorlig at Hayley simpelthen ikke kan styre sin nysgerrighed. Adrenalinen bruser i kroppen på hende, da hun sender ham et smil og nikker.

     ”Okay,” siger hun, og Patrick fører hende ind i et af de mennesketomme telte. Han lukker omhyggeligt åbningen bag hende og Hayley begynder at føle sig en smule utilpas uden at hun helt kan beskrive hvorfor.

     ”Hvad er det?” spørger hun. ”Hvorfor skal du sige det herinde?”

     Patrick er ovre ved hende på to skridt. Hans blik er ømt, og hans hænder mødes bag om Hayleys talje. Inden hun overhovedet når at tænke er hans læber presset imod hendes, og hun træder uvilkårligt et skridt tilbage. Følelsen af kysset brænder i hende, og det er bestemt ikke fordi hun ikke har lyst, men det her er forkert. Han tror hun er en anden, og hun kender ham ikke, selvom hun brændende ønsker, at hun gør.

     ”Undskyld, jeg..” begynder Patrick en smule flovt. ”Jeg troede, du ved..”

      Hayley aner ikke hvad hun skal sige. At give sig til kende nu vil være alt for pinligt, men chancen for, at Patrick vil opdage hende når de kommer ud er også alt for stor. Hvordan fanden endte hun pludselig i denne her sindssyge situation?

     ”Jeg kan ikke lige nu,” siger Hayley til sidst. Fortvivlet over hendes eget svigtende mod. Hun står lige nu med chancen for at kysse selveste Patrick Harris, og så bakker hun ud. Hun ved hvor fjollet det er, men hun er også en pige. En pige der kun vil kysse med en fyr hvor det er ægte. Og en pige, der ikke har kysset med en fyr siden.. Nej, det kan hun ikke tænke på nu.  

     ”Jeg må gå..” tilføjer hun, og smutter ud igennem teltåbningen. Hun spejder næsten panisk efter Jasmin, og får øje på hende lidt længere nede af den sti hun står på, som faktisk kun af dannet af rækker af telte og udstyr. Forsigtigt løber hun over imod hende, imens hun konstant tjekker, at Patrick ikke er efter hende og da hun endelig når derover ånder hun lettet op. Jasmin står stille og venter på at de sidste ting er ved at blive sat op, og Hayley kan ubemærket sætte sig om bag ved alle kamerafolkene. Hun spejder en sidste gang efter Patrick, og slapper af da hun stadig ikke kan se ham.

*

Der går lidt tid før det går op for Hayley hvad det helt præcist var der lige skete, og da hun fatter sammenhængen imellem det hele bliver hun næsten rasende. Da hun forstår, hvad det hele betyder, er det som om noget går i stykker inde i hende, og denne gang gør det rigtigt ondt. For det er ikke bare jalousi eller misundelse der gnaver. Det er en følelse af at blive forrådt.

     Jasmin har altid vidst, hvor meget Hayley ser op til Patrick. Han var ikke bare hendes idol, men også så meget mere. Hayley havde altid beundret ham for hans selvsikkerhed, og hans sindssygt gode skuespil som den evigt charmerende fyr. Jasmin har vidst, hvor meget Hayley ville give for at møde ham og snakke med ham, og alt imens hun havde forsøgt at bilde Hayley ind at hun var ked af det, ja, så havde hun scoret ham. Hayleys drømmefyr, og ikke mindst en fyr, som før i dag, aldrig ville have været en Jasmin normalt ville være gået efter.

     Vreden fylder hende langsomt som hun sidder der bagved hele filmholdet, og betragter sin søster indspille en af scenerne, hvor hendes karakter, Madeleine skændes med sin bror Phillip. Hun gør det godt, det kan Hayley se, og den realitet gør hende blot endnu mere vred. Da hun følges med Jasmin hjem den aften har hun så lidt styr på sig selv, at hun dårligt tør tale med hende. Hun kan jo ikke rigtigt afsløre, hvad der skete med Patrick.

     Vejene er mørke, og det er glat. Optagelserne trak ud og klokken er over elleve da de to piger bevæger sig ned af den øde villavej. De er begge to trætte og uopmærksomme og ingen af dem ser den grønne bil, der svinger rundt om hjørnet på fulde drøn, før det er for sent. Det er som om det hele foregår i slowmotion da Hayley ser sin søster ramme kølerhjelmen, og flyve hen ad vejen.

     Hun når kun lige akkurat, at se Jasmin lande før en voldsom smerte hamrer ind i siden på hende selv, og hun falder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...