Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1037Visninger
AA

3. Kapitel 3 - Digtet

Idéen sidder fast. Den sindssyge idé, der tænder det forbudte håb har printet sig ind og den virker ikke til nogensinde at have tænkt sig at give slip. Som Hayley sidder der på toppen af højen, og kigger ud over horisonten på den lavtstående morgensol forsøger hun, uden helt at ville det, at finde om af om det overhovedet er noget der kan lade sig gøre.

     Egentlig ved hun det slet ikke, og hun finder ikke ud af det ved at side her i det dugvåde græs med sit tæppe og sin blanke side i sin notesbog. Hendes foreløbige plan er bare at få lov, at komme med Jasmin ned hvor optagelserne er. Og så må hun finde ud af hvordan alt ting foregår, sådan så ingen opdager hende.

     ”Jeg er håbløs..” skribler hun fortvivlet ned på den blanke side. ”Tænk at jeg sidder her tror, at jeg kan overtage min søsters liv blot ved at komme med på hendes arbejde? Hvad havde jeg tænkt mig? Lige meget, hvad vil der jo være en for meget..”

     Hun river siden ud af bogen og krøller den sammen, hvorefter hun smider den ud i den lille sø, der ligger bag hende. Hun betragter papiret imens det smuldrer. Sammen med hendes plan. Hendes drøm, hun aldrig fik opfyldt og succesen der aldrig blev hendes.

     Endnu en tåre løber ned af hendes kind da hun vender den næste side. Efter en smule tøven sætter hun blyanten i mod papiret, og digtet kommer til hende næsten uden at hun skal tænke over linjerne. Versefødder og rim interesserer hende ikke lige nu. Hun må bare skrive. Det er som om det hjælper lidt.

 

Hun er mig, men jeg er ikke hende

Jeg er en skygge

Skyggen med et ønske

Der aldrig bliver opfyldt

Jeg er blot               

Én for meget

 

Hun er en plage, en hindring

En tyv, der har stjålet

Det var min drøm, min passion

Der blev hendes          

Jeg er blot

Én for meget

 

Men jeg er tyven nu

Nu vil jeg have

Hvad der er mit

Hvad jeg drømmer om

Jeg er jo ikke blot

Én for meget

 

Hayley kigger fortvivlet på sit digt, og rammes igen af lysten til at rive siden ud og smide den i vandet. Som hun normalt gør når hun får skrevet noget, der ikke giver mening, ikke kan afsluttes, eller bare ikke virker. Det er som om dette digt opfylder det hele, men sandheden i det slår hende. De sidste linjer i versene. De kom bare til hende.. Og de er så.. Rigtige. Så forbandet rigtige.

     Hun tilføjer hidsigt en sidste linje og glemmer at digtet bryder alle regler. Den skal stå der. Det bliver den nødt til.

Eller er jeg..?

     Den hjælper hende ikke. Den er blot et spørgsmål, der let kan svares ja til. Lige som digtet jo egentlige bare er lige gyldige ord skrevet ned af en frustreret pige med knuste drømme. Men noget i disse linjer er mere end ord og frustration. Noget i det viser Hayley en sandhed hun ikke før har tænkt over. Noget der ligger bag jalousien og misundelsen og bag den realitet, at hendes søster er bedre end hende, og det hele gælder om at vinde eller tabe. For bag alt det, der ligger en helt bestemt sandhed. En sandhed der er så stærk at Hayley får fysisk ondt i hele kroppen, da hun opdager den.

     Det er jo det hun er - Én for meget.

*

Hvad end det var Hayley havde været så sikker på, hun kunne udrette da hun vågnede den morgen, så er hun helt sikker på nu, at det virkelig ér umuligt. Hendes søster har besteget endnu en bjergtop, og Hayley er ikke engang begyndt at gå opad. Man kan ikke snyde sig op på toppen af en bakke. Dem der har besteget Mount Everest er gået derop. De har kæmpet. Men hun har ikke kæmpet. I hvert fald ikke nok, og nu ved hun ikke længere, hvad der mere er at gøre. Andet end bare at indse, at hun har tabt.

     ”Hey, du har hele livet foran dig, du skal nok nå det..”

     ”Hun vil altid være foran dig. Selv dine forældre kan bedst lide hende..”

     ”Tro nu på dig selv. Du skal nok finde noget du brænder for og er god til..”

     ”Du kan aldrig vinde. Hun er bare for langt foran.. 

Stemmerne i hendes hoved har næsten drevet hende til vandvid da hun kommer hjem, og de forsætter faktisk med det igennem resten af ugen. En uge, hvor Hayley lader sig gå på af de mindste ting. Selv Helenas latterlige bemærkninger rammer hende hårdere end de plejer, og Samanthas nytteløse forsøg på at hjælpe har den modsatte effekt. Normalt har Hayley ingen problemer med at spille rollen som den stille og søde pige, der lader sin søster få det hele, men efter nyheden er det bare som om at alt der plejede at være nemt pludselig er svært. Og der er ingen hun kan dele det med. Ingen som virkelig vil forstå hvordan hun har det.

     Søndag aften sidder Hayley, Jasmin og deres mor og spiser sammen. Deres far er som sædvanlig ikke til bords, og den eneste lyd, der kan høres er en stille og hidsig klikken fra hans computertaster. Hver eneste af de tre kvindelige medlemmer af familien Wilson sidder dybt begravet i deres egen tanker. Hayley har mest af alt lyst til at rejse sig og gå op og spise på sit værelse. Hun føler sig utilpas og træt. Og ensom, selvom hun ikke er alene.

     ”Nå, Jasmin. Hayley har slet ikke hørt om din uge, har hun?” spørger Mrs Wilson pludselig. Jasmin ser op, og Hayley sørger for at stirre dybt ned i sin underlige grønsagssuppe, som absolut ikke smager særligt nævneværdigt.

     ”Mor vi snakker altså også sammen når du ikke hører det,” siger Jasmin og smiler lidt akavet. Hayley ser undrende op. De har faktisk ikke snakket sammen hele ugen. Hvilket er ret unormalt, men Hayley har ikke været ret meget hjemme. Nathan og hendes hemmelige sted har været flittigt besøgt den sidste uge, men denne søndag har hun bare ikke haft overskud til at tage op til den smukke udsigt og den store høj. Det fortryder hun nu.

     ”Jeg har hørt det.” Hayley fremtvinger et smil. ”Det er dejligt at det går så godt.”

     Mrs Wilson åbner munden for at sige noget, men Jasmin kommer hende i forkøbet.

     ”Jeg tænkte for resten på om du havde lyst til at komme ud og kigge i morgen?” tilbyder hun. ”Jeg er sikker på at jeg godt kan logge Patrick til at komme over så du kan få et billede.”

     ”Komme med? Hvor dybt tror du jeg har lyst til at synke?” Hayleys bryst hæver og sænker sig i hurtige træk. Hun kan ikke fatte det hun lige har sagt højt. Ødelagde hun lige sin chance for at møde Patrick fordi hun er så skide jaloux? Og indrømmede hun lige over for både sin mor og søster, hvordan hun i virkeligheden har det?

     ”Hayley, jeg..” begynder Jasmin tøvende. ”Jeg vidste ikke at..”

     ”Nej, selvfølgelig gjorde du ikke det.” Hayley trækker vejret roligt igen, og har lyst til at bande højt over sig selv. ”Undskyld, jeg mente det ikke.”

     ”Jo.” Jasmin ser ned. Hayley kan se at hun har såret hende. ”Det ved jeg at du gjorde, og jeg er virkelig ked af at du har det sådan, men kunne du ikke bare prøve..”

     ”Stop..” Hayley mærker den sydende skam helt nede i maven. Ikke over hendes følelser, men over at hun har vist dem. ”Jeg vil rigtigt gerne med i morgen, men jeg skal jo i skole?”

     ”Bare glem det.” Jasmin rejser sig fra bordet og tager sin tallerken. ”Lad være med at forsøge. Afskyen lyser ud af dig. Det har den gjort hele ugen.”

     Med de ord er hun ude af stuen, og har efterladt Hayley med den mest forfærdelige følelse i kroppen og en mor der helt sikkert forventer en forklaring.

*

      Hayley flygter inden hendes mor når at protestere. Hun lader sin halvtomme suppetallerken stå, og går efter Jasmin ud i køkkenet. Hun hader den situation hun har stillet sig selv i, og ånder lettet op, da hun lige nøjagtig når at stoppe Jasmin i døren.

     ”Jasmin lad mig lige snakke med dig.” Hayley rækker en hånd i vejret, og Jasmin stopper op.

     ”Hvad er det, du tror du kan fortælle mig, som jeg ikke allerede ved?”

     ”Ikke noget,” svarer Hayley opgivende. ”Men jeg vil bare gerne snakke med dig.”

     ”Hayley jeg er færdig med det der nu.. Jeg kan ikke have dårlig samvittighed på dine vegne mere. Jeg bliver nødt til at leve mit liv nu.”

     ”Dårlig samvittighed på mine vegne?” Hayley har det som om nogen har slået hende i maven. ”Hvad mener du?”

     ”Hayley, jeg er ikke blind. Jeg kan sagtens se hvor meget du ønsker at få alt det jeg har, og tro mig jeg ville gerne dele det, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke. Nu prøvede jeg ved at tilbyde at du kunne komme med i morgen, men..”

     ”Og jeg vil gerne med i morgen. Jasmin det mener jeg,” siger Hayley oprigtigt. ”Det andet var bare.. Jeg ved ikke hvor det kom fra..” Det er nok den største løgn Hayley har spyttet ud denne uge, men det er også den mest nødvendige. Idéen har sneget sig tilbage i hendes hoved. Hun har set en mulighed, og nu må hun ikke lade sin stolthed komme i vejen.

     ”Okay.” Jasmin sukker let. ”Men vil du ikke godt komme til mig, hvis der er noget? Jeg prøver ikke på at være hævet over dig, og jeg kan ikke lide at du føler det sådan.”

     ”Det skal jeg nok,” svarer Hayley og prøver at gøre hendes stemme blød og oprigtig. ”Og tak.”

     Jasmin nikker. ”Velbekomme. Tag gerne Samantha med, hvis du har lyst. Det tror jeg vil være godt for jer begge.”

     Hayley ryster opgivende på hovedet, men først da Jasmin ikke længere kan se hende. Helena er vidst ikke alene om at tro, at Hayley ikke kan klare sig selv, men de skal alle blive overraskede. Efter i morgen vil de alle sammen have skiftet mening.

     Hayley ved nemlig præcis, hvad hun skal gøre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...