Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1026Visninger
AA

11. Kapitel 11 - Bogen

”Nej..” Hayley træder automatisk bagud. Hun har det som om nogen brutalt har slået alt luften ud af hendes lunger. ”Det.. Jeg må..”

     Hvad end det er af hemmeligheder hun har forventet at finde, så har det intet haft at gøre med det her. Ja, hun har haft sine kontroverser med Jasmin og Jalousi og misundelse har altid været en klods imellem dem, men det er Hayleys ting. Jasmin er den perfekte. Hende der altid gør det rigtige og altid gerne vil hjælpe andre. Hvordan kan hun have..?

     Kimberly tager hendes hånd og sender hende et opmuntrende smil. ”Hun skal nok tilgive dig. Hun er stærk. Jasmin, det er det rigtige og gøre.”

     ”Ja.” Hayley tager en dyb indånding, og prøver at få bare en smule kontrol over sig selv. Hun er stadig ikke helt sikker på, hvad det er Kimberly lige har bekræftet. ”Jo.. Det.. Det må jeg gøre.”

     ”Okay. Så synes jeg ikke vi skal snakke mere om det.” Kimberly klemmer hendes hånd en sidste gang og giver slip. ”Har du lyst til at tage et sted hen nu, eller..?”

     ”Faktisk..” Hayley prøver at se så undskyldende ud som hun kan. ”Så bliver jeg nødt til at tage hjem. Jeg lovede mine forældre at være hjemme tidligt og..”

     ”Er du okay?” Kimberly ser spørgende på hende. ”Du virker ret chokeret lige pludselig?”

     ”Ja. Ja, jeg har det fint. Jeg er bare nødt til at tage hjem.”

     Kimberly nikker. Stadig uforstående. ”Okay.. Skrives vi ved?”

     ”Ja selvfølgelig.” Hayley nærmest løber ud af biografen og da hun kommer ud i den friske luft bliver hun overvældet af følelser. Så mange at hun slet ikke kan styre dem eller se i mellem dem. Det er som om de rutsjer ind over hende som en stor lavine. Sorg, fortvivlelse, vantro.. Hun når hele sit følelsesregister igennem på få sekunder, og til sidst er det som om de alle sammen samler sig til en bestemt ting. Noget hun aldrig har følt før, selv ikke på de værste dage. En følelse, der er så overvældende, og så stærk at hun pludselig er ligeglad med alt andet.

      Hun hader Jasmin. For første gang i sit liv hader hun hende for alvor.

*

Det er udelukkende fordi Hayley er så træt at hun får sovet den nat, man da hun lørdag morgen klokken syv må give op er hun glad for at hun har fri. Hun ligger længe i sengen imens hun gør et nytteløst forsøg på ikke at tænke på noget som helst. Ikke Jack, ikke Patrick, ikke Jasmin, ikke Samantha og under alle omstændigheder ikke Nathan.

     Men Nathan spøger over alt i hendes tanker. Deres sidste samtale hjemsøger hende og selvom hun husker hvert eneste ord så klokkeklart, så er det om som hun har glemt det hele. Hun kan ikke forstå det. Det kan ikke passe at det sidste Nathan nåede at gøre var at lyve over for hende. Hvorfor havde hun også stolet på ham? Hvorfor lyttede hun ikke til sig selv? Spørgsmålene kører rundt og det eneste der kan svare hende er de lydløse tårer. For Nathan er død. Og Jasmin har hun bestemt ikke have lyst til at snakke med om hun så kunne.

     Dagen skulle hun egentlig have brugt på at besøge Jasmin, men det kan hun ikke nu. Hun kan ikke sidde og holde hendes søsters hånd og grædende bede til at hun vil vågne op imens den dårlige samvittighed æder hende op indefra. For de følelser findes ikke hos hende mere. Hun har ikke længere dårlig samvittighed og der er virkelig en del af hende der heller ikke ønsker at Jasmin vil vågne igen.

     En halv time senere er hun blevet så træt af sit eget hoved og sine egne tanker at hun er stået op og har sat sig ned på højen ved søen. Notesbogen har hun ikke taget med denne gang. Hvad skulle hun skrive? Et digt om hvor meget hun hader Jasmin? Hvor forvirret hun er? Hun kan bare ikke samle sig om det, så i stedet sidder hun blot og stirrer fortabt på Jasmins mobil og Patricks nummer imens hun tænker på hvad han laver. Hun er bestemt ikke sikker på at det er en god idé at ringe til ham og hun er endnu mindre sikker på at det er en god idé at ses med ham, men hun ønsker så brændende at hun bare kunne for han kunne slukke for hendes spekulationer. Om ikke andet bare for en kort stund.

     Hendes desperation får hende til at overveje at ringe til Samantha. Det er faktisk ikke fordi Samantha er den eneste ven Hayley har, for det er det bestemt ikke, men Samantha er den eneste som rent faktisk betyder noget for hende, selvom hun ikke altid er så god til at vise det. Hendes beskyldning fra i går gør stadig fysisk ondt i hele kroppen, men mest af alt giver den hende lyst til at ringe og fortælle Samantha sandheden. Nogen skal jo have det af vide inden hun selv begynder at tro at hun virkelig ikke er Hayley mere.

     ”Men jeg er tyven nu. Nu vil jeg have. Hvad der er mit. Hvad jeg drømmer om. Jeg er jo ikke blot. Én for meget.”

     Hayley ser bagud med panikken malet henover hele ansigtet. Hun kender den stemme alt for godt. Men hvordan..? 

     ”Hah. Troede du virkelig selv på de her ord?” Jack smiler hånligt. ”For så er du mere naiv end jeg umiddelbart havde troet.”

     Hayley stirrer målløst på bogen i hans hånd. Det er helt sikkert hendes. Hendes bog fyldt med hendes inderste tanker og mest personlige digte.

     ”Giv mig den.” Hayley kommer på benene.

     ”Huh. Jamen er det da din?” Jack ser spillende på hende. Hayley ved at hun er på dybt vand.

     ”Nej, det er min søsters. Men jeg er ret sikker på at hun vil sætte pris på at du giver mig den.”

     ”Så det er din søster der har skrevet det jeg lige læste højt?” Han virker ikke spørgende. Hayley ved at han kender svaret.

     ”Jeg ved ikke hvem der har skrevet det,” siger hun fast. ”Men den bog tilhører min søster.”

     ”Du er utrolig..” Jack smider bogen fra sig i græsset. ”Hvorfor fanden indrømmer du det ikke bare?!” Hans stemme hæver sig og han råber næsten.  Hayley kan se hvordan frustrationen lyser ud af hans øjne. ”Hvorfor fanden gør du det her, Hayley? Hvorfor prøver du at være en som du slet ikke er?! Jeg så dig den aften! Jeg så hvordan du råbte hendes navn og grædende kaldte på hende! Du kaldte hende ikke Hayley!” Hayley ser til sin store overraskelse at han er begyndt at græde. To tårer løber langsomt ned af hver af hans kinder, og Hayley begynder at føle sig rigtig utilpas, og hun ved ikke længere hvad hun skal sige til ham.

     ”Hvorfor er det egentlig så vigtigt for dig?” spørger hun, og prøver at forhindre sin stemme i at ryste.

     ”Fordi..” begynder han. ”Jeg ved hvem der forsøgte at dræbe din søster, og hvis han tror at han har såret den forkerte så bliver du den næste. Og det vil jeg virkelig gerne forhindre. Det bliver du nødt til at tro på.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...