Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1031Visninger
AA

10. Kapitel 10 - En chokerende hemmelighed

Et år og nogle dage tidligere..

    ”Hvorfor er det jeg føler, at der er noget du ikke fortæller mig?” Hayley ser fortabt på drengen foran sig. Hun har det som om hendes hjerte skal til at briste.

    ”Det ved jeg ikke.” Nathan ser fortabt på hende. ”Der er ikke noget, det sværger jeg.” Han træder hen til hende og rækker ud efter hendes kind. Hayley tager hans hånd og ser på ham. Hun prøver desperat at læse ham, men hun har aldrig helt mestret det. Lige nu må hun ærligt indrømme over for sig selv at han virkelig ligner en der taler sandt.

     ”Lover du mig det?” Hayley knuger hånden. ”For lige meget hvad det skulle være så kan du dele det med mig, okay?”

     ”Det ved jeg. Og jeg lover at jeg nok skal sige hvis der er noget okay?” Han kysser hende let på munden. Hayley holder fast i ham og putter sig indtil ham.

     ”Undskyld. Jeg er bare lidt ved siden af mig selv i dag..”

     Nathan stryger hende forsigtigt over håret. ”Vil du snakke om det?”

     ”Det kan jeg ikke, for jeg kan ikke forklare det. Det er bare.. En dårlig fornemmelse.”

     ”Du skal ikke være nervøs. Jeg går ingen steder, okay?”

     ”Du lyver. Din mor sagde til dig du skulle være hjemme om ti minutter.” Hayley trykker sig endnu længere ind til ham.

     Nathan griner let. ”Nå ja. Må så kommer jeg igen når jeg ved, hvad hun vil, okay? Vent på mig i aften.”

    ”Okay.”

    Han giver Hayley et sidste let kys, og forsvinder så ud af døren. Hun står længe og ser efter ham. Den dårlige fornemmelse vil ikke forsvinde, og da hendes næse opfanger den skarpe lugt af røg går hun forsigtigt over til sit vindue. Frygtsom, selvom fornuften fortæller hende at det bare er hendes mor, der har brændt noget af i ovnen.

    Det er først da hun ser flammerne ovre på den anden side af hækken og hører de forfærdede skrig, at angsten vinder. Det er nabohuset, der brænder. Nathans hus.

 

*

Hayley kender heldigvis Kimberly ret godt. Hun har flittigt besøgt Jasmin igennem mange år og de to har altid været slyngveninder, så Hayley har automatisk set meget til hende, men det er slet ikke på samme måde som Jasmin. Det her bliver en udfordring som hun ikke helt kender størrelse på og det er det der skræmmer hende mest da hun sætter sig ind i bilen ved siden af Kimberly.

     ”Er du okay?” Er det første hun spørger om da Hayley sætter sig ind. ”Hvad er der blevet af dine kønne krøller?”

     Hayley tøver let. ”Ehh... Det er Madeleine. Hendes hår er jo glat, nåede ikke lige at krølle det igen.”

     ”Det var ikke det jeg ville have svar på.” Kimberly griber ud efter hendes hånd og klemmer den let. ”Hvordan har hun det? Er du sikker på at du har lyst til at gå nogen steder?”

     ”Ja jeg har. Jeg har brug for at komme væk nogle timer.”

     Kimberly sender hende et undrende blik, men spørger ikke til det. ”Du har stadig ikke fortalt mig hvordan hun har det.”

     ”Det er fordi der ikke rigtigt er nogen der ved det. Lægerne siger at det er et mirakel at hun stadig trækker vejret.” Hayleys stemme er fuldstændigt drænet for følelser. Hun stirrer tomt ud på vejen.

     ”For pokker da..” Kimberlet klemmer hendes hånd ekstra et øjeblik. ”Ej, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Er der overhovedet noget jeg kan gøre?”

     ”Hvis du kan må du må du meget gerne snakke om noget andet.” Det er ikke Hayleys mening at snerre af hende, men da ordene har forladt hendes mund har hun heller ikke lyst til at trække dem tilbage.

     ”Okay.. Ehh.. Hvilken film vil du gerne se?” forsøger hun halvhjertet.

     ”Alt der ikke handler om noget uhyggeligt.” Det er hvad Jasmin fortrækker.

     ”Okay, det kan vi nok klare.” Hayley kan se at Kimberly har lyst til at spørge om mere, men at hun ikke ved om det er en god idé. Hayley bliver ved med at holde hendes hånd. Omsorgen er mere tiltrængt end hun vil indrømme.

     ”Prøv lige og overvej når det er et billede af dig der er på sådan en plakat?” Kimberly klapper hende frisk på skulderen og peger på en af filmplakaterne. ”Du kommer til at pynte deroppe.”

     Hayley følger hendes blik og spekulere på om billederne til sådan en plakat mon er blevet taget. Det er egentlig ikke noget hun har lyst til at tænke på.

     ”Det bliver fedt.” Hun tvinger et lille smil frem. Kimberly gengælder det sørgmodigt, men siger ikke mere. Det er som der er alt for mange usagte ord i luften, som Jasmin let ville have fanget, men som Hayley aldrig vil kunne nå.

     Filmen er absolut ikke en vellykket distraktion. Den handler om en pige hvis veninde stjæler hendes kæreste, og til sidst ender med at få ham. Det er tydeligt meningen at man skal holde med hende der får ham til sidst, fordi hun er hovedperson, men Hayley sidder og helt og får ondt af hende pigen fra starten. Uden at hun kan forklare hvorfor. Eller måske fordi hun ikke vil.

    ”Hvis jeg havde vidst at den ville omhandle det der, så havde jeg valgt en anden film,” siger Kimberly undskyldende da de endelig er ude af biografen igen. Hayley ser en smule uforstående på hende.

    ”Hvad mener du?”

    ”Ikke noget. Jeg tænkte bare at den måske fik dig til at tænke på alt det den gang.. Du ved.. Det må plage dig endnu mere hvor Hayley er..” Hun går i stå. Hayley ser endnu mere uforstående og opgiver at lades som om hun ved, hvad Kimberly taler om.  

    ”Hvad taler du om?” Hun prøver ikke at lyder alt for nysgerrig.

    ”Det er lige meget.”

    ”Nej Kimberly.” Hayley stopper op. ”Hvad er der?”

     ”Jeg tror du har det bedst, hvis jeg ikke nævner det.”

    ”Måske, men jeg vil stadig gerne vide det.”

    ”Den fik mig til at tænke på dengang, du ved.. Hvor du var så ked af det med Nathan. Og nu hvor du måske aldrig kan fortælle Hayley sandheden så..” Hun går i stå igen. ”Nej, jeg skulle ikke have mindet dig om det. Undskyld.”

    ”Hayley overlever,” siger Hayley stålfast. ”Og hvad er det med Nathan?”

     Kimberlys ansigtsudtryk skifter fra undskyldende til undrende. ”Okay nu burde jeg virkelig ikke skulle huske dig på mere. Du ved godt hvad jeg taler om.”

     Hayley ønsker brændende at hun kan tøjle sin nysgerrighed, og lade være med at spørge mere, men hun må give op efter få sekunder. ”Hvad skulle jeg så fortælle Hayley?”

    ”Hun fortjener sandheden Jasmin. Nathan er væk og der er ikke mere at gøre alligevel. Så hvis I får løgnen ud af verden så tror jeg vitterligt at især du vil få det bedre. Også selvom hun nok ikke tilgiver dig lige med det samme. Det må du også mere end nogen kunne se nu.”

    Hayley begynder at fornemme hvad det her ender ud i og hendes hjerte begynder at hamre vildt. Det kan ikke passe.. Det ville Jasmin da ikke gøre.. Vel? Hun tager en skjult dyb indånding og giver sit gæt en chance. Hun tør ikke spille mere uvidende. ”Så jeg siger bare til hende, hvad der skete? At jeg kyssede ham?”

    ”Nej,” siger Kimberly alvorligt. ”Du fortæller hende hele sandheden. Du bliver nødt til at sige til hende at I også var i seng sammen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...