Én for meget..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Igang
Hayley og Jasmin er tvillinger, men de har intet tilfælles – ikke engang deres fødselsdato. Imens Hayley knokler hårdt hver dag for at opretholde sin populære status på skolen og sine gode karaktere, så hun kan opnå sin drøm om at blive skuespiller, lever Jasmin det liv Hayley altid har drømt om. Jasmin har netop fået hovedrollen i en film, der forventes at få succes over hele verden, og oven i det skal hun spille sammen med Hayleys absolut største idol – Patrick Harris. Hayley forsøger tappert at leve sit liv uden at tænke på sin søster og alt det hun har, men da rygterne begynder at svirre om, at Patrick og Jasmin er blevet kærester får Hayley nok og beslutter sig for, at hun vil have, hvad hendes søster har. Da en uventet mulighed pludselig dukker op griber hun den uden tøven, og hun tænker slet ikke over konsekvenserne..

17Likes
22Kommentarer
1077Visninger
AA

1. Kapitel 1 - En skræmmende nyhed

“Bare sig mig en ting. Hvordan kan du overhovedet holde ud at se dig selv i spejlet med det der genbrugskluns på?” Helenas øjne borer sig ind i Hayleys sårede sind, og hun mærker, hvordan hendes mave trækker sig sammen, men hun ignorere det.

     ”Hold din kæft, Helena. Bliver du aldrig træt af at høre på dig selv?” Samantha sender hende et iskoldt blik, og ligger en trøstende hånd på Hayleys skulder.

     ”Åh. Kan lille Hayley ikke en gang forsvare sig selv, og svare mig på et lille simpelt spørgsmål?” fortsætter Helena med en stemme der er blød som smør.

     Hayley ryster Samanthas hånd af sig, og tager tre beslutsomme skrift hen imod Helena. ”Kan du ikke lade dit lave selvværd gå ud over nogen andre og få noget hjælp? Du får mere og mere brug for det.”

     ”Det er dig der er syg at du ved det.”

     Hayley ser at hendes bemærkning rammer plet også selvom Helena virkelig forsøger at skjule det ved at svare igen. Uden at sige mere vender Helena om på hælen og fortsætter ned i mod historielokalet, hvor både hende, Hayley og Samantha skal tilbringe de sidste to timer af denne alt for lange skoledag.

     ”Hun er utrolig,” siger Samantha trøstende.

     ”Det er du også.” Hayley fortsætter efter Helena ind i lokalet uden at uddybe sig. Samantha bliver lidt chokeret stående på gangen, men følger så også med. Det er ikke første gang Hayley smider sådan en bemærkning efter hende uden større grund. Hun er efterhånden vant til det, men hun er snart tæt på at få nok.

     Hayley placerer sig træt på sin stol, og ser op på Mr Malcorn. Historielæren er et af de sidste mennesker hun har lyst til at blive underholdt af de næste to timer, men hendes fraværsprocent tillader hende ikke at rejse sig op og gå.

     ”I dag skal vi snakke lidt om..”

     Hayley kan ikke en gang mønstre nok overskud til at høre efter, hvad det er de skal snakke om. I stedet giver hun sig til at stirre tværs igennem klasselokalet og ud af vinduet. Hun drømmer sig et sted hen, hvor hun ikke befinder sig midt i det her typiske pigedrama med en klistrende veninde og en bitch, der garanteret her større problemer end hende selv. Stedet hun befinder sig nu indeholder Nathan, en troværdig og loyal veninde med sine egne meninger og problemer og et fedt job. Men vigtigst af alt så har hendes allerværste mareridt ikke fundet sted her. Her er alt ting bare som det skal være.

     Hayley slipper faktisk først den behagelige dagdrøm igen da klokken ringer ud. Da hun griber sin taske, og tager sig selv i at løbe ud af lokalet i iver efter frisk luft, stopper Samantha hende op i døren ved at gribe hende i armen.

     ”Av!” Hayley stopper irriteret op. ”Hvad er der?”

     ”Hvorfor skulle du egentlig snakke sådan til mig før?” spørger Samantha, og spærre vejen for hende.

     ”Fordi du skal lade mig forsvare mig selv. Alt andet gør hende bare værre, og det ved du godt.” Hayley prøver irriteret at komme forbi, men Samantha fortsætter stædigt med at blokere for hende.

     ”Jeg har ikke tænkt mig at sige undskyld, hvis det er det du tror. Jeg gjorde bare, hvad en hver veninde ville have gjort. I stedet for at se det som om Helena vandt fordi jeg forsvarede dig, så se det som at du vandt fordi jeg forsvarede dig. Så har du også vundet med meget mere end hende.”

     ”Hvorfor kan du ikke fatte at verden ikke er så enkel?” snerrer Hayley irriteret. ”Det handler ikke om at vinde eller tabe, det handler om at opretholde sin egen værdihed. Noget du egentlig godt kunne lære.”

     ”Så du er simpelthen vred på mig over, at jeg valgte at sætte min værdighed på spil for din skyld?” hun krænger ordet ’værdighed’ ud som om ordet er klamt i sig selv.

     ”Nej, Samantha jeg er ikke vred på dig. Jeg er en god veninde, der prøver at lære dig, hvordan man skal opføre sig på en skole som denne, hvis man ikke har lyst til at ende ovre hos alle nørderne.”

     ”Nogen gange skulle du virkelig prøve at høre dig selv..” Samantha holder endelig op med at spærre vejen, og Hayley smutter forbi, imens hun hovedrystende mumler et irriteret ”tak”. Nu vil hun virkelig gerne bare hjem. Hun har stadig en alt for lang dag foran sig, og der skal ske mirakler, hvis den ikke bliver værre end den allerede er.

*

Selvom der kun er en dag imellem Jasmin og Hayley har Hayley altid haft det som om det var flere år imellem hendes søster og hende selv. Hun går stadig i skole og Jasmin er allerede en succesfuld skuespiller. Hendes karriere begyndte allerede da de begge var helt små og selvom Hayley altid brændende har ønsket at følge Jasmins fodspor og blive skuespiller lige som hende, så er der jo ingen der har brug for to der ligner hinanden så meget. Og Jasmin har altid været meget dygtigere end Hayley til at spille skuespil, selvom det er noget Hayley hader at indrømme.

     Det er ikke fordi hun decideret har noget imod sin søster, men tanken om deres ugentlige familiemiddag opmuntre hende bestemt heller ikke. Hverken Hayley eller Jasmin har nogensinde brudt sig ret meget om deres forældres idé med at være hjemme hver tirsdag klokken seks for at spise sammen. Og som regel ender tirsdag aften da også med ikke at være særlig hyggelig for nogen. Sidste gang var ikke en undtagelse. Deres far brokkede sig over at han havde for meget at lave, og gik fra bordet så snart han havde spist, deres mor blev såret over at han aldrig gad bruge noget tid med sin familie og begyndte at råbe af ham, hvilket blot fik ham til at råbe af hende. Så rejste Hayley sig og op, så på sin mor og sagde at det vel var klart at far ikke gad bruge tid på hende når hun var så kontrollerende.

     Jasmin var den eneste der sad tilbage til sidst og ønskede brændende at hendes familie ikke ville være så langt ude. Til sidst gik hun ind til Hayley og spurgte hvorfor hun ikke kunne prøve at hjælpe i stedet for at gøre skænderierne værre. Og det gjorde bare Hayley endnu mere irriteret og endte som endnu et skænderi til samlingen.

*

Hayleys mor virker alt for anspændt og glad da hun vimser rundt ude i køkkenet, og er ved at gøre de sidste ting klar. Hayley kan ikke lide det. Hun har det som om der er et eller andet hun ikke ved. Og at det er noget som hun nok slet ikke vil vide.

     ”Mor, hvad er der med dig?” spørger hun.

     ”Jasmin har virkelig gode nyheder, det er helt fantastisk!” svarer hun og ser på Hayley med spillende øjne. Hayley bliver endnu mere mistroisk.

     ”Hvad er det for nyheder?” Hun fremtvinger et smil og prøver at se spændt og glad ud.

     ”Du må lige vente lidt endnu. Hun ville gerne have at alle er samlet når hun siger det.”

     ”Du mener sådan så hun er sikker på, at hun bliver midtpunkt?” Hayley frygter et øjeblik at hun er kommet til at sige ordene højt, men da hun ser hvordan hendes mor bare bliver med at vimse rundt, og smånynne med en energi som Hayley sjældent oplever, bliver hun rolig igen.

     ”Gider du ikke hjælpe med at dække bord?”

     Hayley begynder at hive tallerknerne ud af skabet uden at protestere. Frygten gnaver i maven på hende. Hun er decideret bange for det hendes søster har at fortælle. Bange for om hun kan håndtere endnu en af hendes søsters mange succeser. Bliver det mon nogensinde hendes tur?

*

Jasmins øjne lyser af glæde og spænding da Hayley sætter sig til bords. Som prikken over i’et sidder hun oven i købet og slår gaflen imod sin tallerken, hvilket giver en konstant klirrende lyd.

     ”Gider du godt styre dig, og holde op med det der?” snerrer Hayley, og nikker imod den larmende gaffel. Jasmin stopper, men det irriterende smil forvinder ikke fra hendes ansigt.

     ”Hvad pokker er der egentlig med dig i dag?” spørger hun.

     ”Det finder du snart ud af. Det er så fedt, hvad jeg har at fortælle, og det kommer også til at betyde noget for dig!” Jasmin virker som en tikkende bombe, der kan eksplodere når som helst. ”Nu må mor altså gerne blive færdig med maden, jeg glæder mig sådan til at høre, hvad i alle har at sige!”

     Det er først nu at Hayley virkelig bliver nysgerrig. At det også betød noget for hende? Får hun måske endelig en chance? Hun tør ikke en gang tro på det, men hun mærker alligevel, hvordan det gnaver i hendes mave. Det forbudte håb.

     ”Nå Jasmin. Kom så med det,” lyder det fra Hayleys mor fem minutter efter, da alle er til bords og har fået noget over på deres tallerken. Alle er allerede begyndt at spise, men ikke Hayley. Hendes mave rumler ubehageligt, men det er bestemt ikke fordi hun er sulten og hun føler sig mere nervøs end hun har lyst til at indrømme. Hun skammer sig ikke over at have det sådan, men hun skammer sig over, at det ikke er hende der har noget fantastisk at fortælle. Det er aldrig hende.

     Jasmin ser op, og spiller med det brune øjne, der ligner Hayleys så meget. I virkeligheden er det alt ved Jasmin, der ligner Hayley, men absolut kun hvis man ikke kender dem. Har man bare snakket med dem en enkelt gang så vil man vide at de to tvillingesøstre ikke ligner hinanden det mindste, og selv her vinder Jasmin altid ved at være den søde og venlige pige. Hayley er altid nummer to. Hende den reserverede som er alt for svær at snakke med.

     Hvis de havde haft en trommeslager i familien ville det være nu at han havde fundet sin tromme frem, og trommet de små lette slag som altid kommer inden der sker noget spændende i TV. Men familien Wilson har ikke en trommeslager, og derfor er der helt stille omkring det lille middagsbord. Indtil Jasmin endelig fortsætter og slår Hayleys oplagrede selvkontrol fuldstændig omkuld.

     ”Jeg har fået hovedrollen i Madeleine Og Gordon!” hviner hun. ”Det er så vildt, jeg har stadig ikke forstået det..”

     ”Hvad?” Hayley glemmer alt om at virke glad og forstående. Ikke den film, alle andre end den. Der er ikke noget at sige til, at Jasmin er så meget oppe og køre. Det er en af de film, der allerede er kendt, selvom produktionen af den ikke engang er gået i gang endnu. Mest fordi Patrick Harris – den lækreste skuespiller på planeten i Hayleys øjne – skal spille den mandlige hovedrolle.

     ”Ja!” svarer Jasmin. ”Den film hvor Patrick Harris har den mandelige hovedrolle. Det er så vildt, gik bare til audition til en af birollerne, men så foreslog de at..”

     ”Waow, slå lige koldt vand i blodet.” Hayleys stemme er irriteret. ”Jeg tror vi alle har fattet budskabet.”

     Jasmin ser overrasket på hende. ”Hvad er der i vejen?” spørger hun undrende. Hayley mærker også hendes forældres undrende blikke, der hviler på hende.

     ”Du behøver ikke hvine sådan. Vi kan sagtens høre dig,” svarer Hayley bare, og ser uforstående på sin søster. ”Men det er da super fedt for dig. Hvordan er det så egentlig det inkludere mig?”

     ”At have en søster, der arbejder sammen med Patrick Harris er da ikke uden fordele, og jeg ved jo hvor stor fan du er af ham,” svarer hun og blinker. ”Come on, Hayley. Hvad er der med dit humør i dag?”

     ”Ikke noget. Tak for mad.” Hayley ligger resolut sin kniv og gaffel fra sig på den urørte tallerken. ”Jeg tror jeg går ind, og ligger mig lidt. Jeg har det ikke så godt.” Det var i det mindste ikke løgn.

     ”Hvad er der med dig?” Hayleys mor rejser sig også, men hun ser ikke sur ud som Hayley havde ventet. Bare bekymret. Hayley ærger sig allerede over den måde hun har reageret på. Hun hader at lade nogen se, hvor jaloux hun er på sin søster, men det her er bare for meget. Hun kan ikke klare at høre mere. Slet ikke på dage som i dag.

     ”Jeg har det fint, mor. Jeg skal bare lige slappe lidt af.” Med de ord forlader Hayley bordet og da hun har smækket døren til sit værelse bag sig får jalousien og magtesløsheden endelig lov at vinde – tårerne har frit løb.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...