Dukkeføreren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Et lille teater. Folk kommer ind. Folk kommer ikke ud-

12Likes
14Kommentarer
770Visninger
AA

4. Kapitel 4

Mit åndedræt er panisk, da jeg kryber sammen i mit telt. Jeg er perfekt. Mine øjne viser frygt. Frygt der ikke kan blinkes væk. Frygt jeg kun har haft for 50 år siden. Da jeg kom hertil. Jeg er bange. Men perfekte personer er ikke bange. Det må ikke ske. Det er skrækkeligt.

Jeg er ikke perfekt. Men det må ikke ske. Tårerne render ned af mine kinder, og ødelægger min makeup. Men for første gang er jeg ligeglad. Jeg kan høre trådene knække.

Jeg tror jeg falder. Jeg gør det ikke. Jeg bliver bare hængende. Bryder ikke i gennem gulvet. Jeg bryder kun sammen. Sammen og vælter min perfektion. Knæk! Den hvide snor forsvinder, og jeg mærker hvordan jeg bliver 10 år ældre.

De første rynker kommer. Jeg er 27 nu. Det er næsten uhyggeligt, og en klump i maven samler sig. Den bliver større og større. For jeg er ikke perfekt mere.

Knæk! Jeg har fandme ikke lyst til at spørge om nye. Jeg er 37 nu. Mit ansigt hænger i rynker, og jeg har gigt i benene. Jeg er træt. Meget træt. Jeg vil faktisk gerne sove. Hvad sker der med mig? Der er 2 snore tilbage.

KNÆK! I en høj lyd, falder den af. Jeg bliver 47. Jeg får mere gigt. Bliver mere træt. Får slidte fingrer. Flere rynker. Mærker en tåre glide ned. Den sidste tåre. Jeg tager et skilt. Skriver hurtigt på det. Med uperfekt skrift.

"I skal være perfekte"

Den sidste snor knækker, og jeg mærker min livsgnist forsvinde. Den gnist dukkeføreren havde holdt i live i så lang tid. Han har slidt mig op. Jeg kunne ikke klare at udstøde hans perfektion. Jeg kunne ikke klare det. Den sidste livsgnist forsvinder. Han tog kun de perfekte, og hvis man går dør man. Men jeg er glad for at dø. Nu kan jeg endelig tage afsted.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...