Dukkeføreren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Et lille teater. Folk kommer ind. Folk kommer ikke ud-

12Likes
14Kommentarer
764Visninger
AA

2. Kapitel 2

Teltet er mørkerødt her. Det blafrer svagt i vinden. Men det ødelægger intet af min perfektion. For perfekte mennesker spørg så de nye kan blive perfekte. Hun skal nok blive perfekt på et tidspunkt. Perfekt ligesom mig, og de 7 andre. 

Jeg råber ikke i gangen. Det gør perfekte mennesker ikke. Jeg ved nemlig godt hvor dukkeføreren sidder. Så der er ingen grund til, at gøre den fejl at råbe. Jeg hader nemlig fejl. Alle fejl. Det er skrækkeligt at se på alle menneskernes fejl. Hvordan kan de holde det ud! Hvorfor er de ikke perfekte som os.

"Maddie! Træd frem! Hvad ønsker du min perfekte pige"

"Det er den nye..."

"Menneskepige, mener du?" 

"Ja. Hun vil have sin bamse! Ellers bliver hun ved med at udtrykke følelser. Jeg har gennemgået alt. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Jeg ved det er en skuffende og skrækkelig situation, som kun du min fader, kan hjælpe mig med. Jeg vil jo så gerne have at hun bliver perfekt som os"

"Så det er det den nye vil have"

"Ja. Hun har udtrykket to følelser på to minutter"

"Så er det jo alvorligt"

"Ja. Du ved at jeg kun går op til dig når der sker alvorlige ting. Jeg kunne aldrig tænke på at spilde din tid. Jeg skal jo øve mig"

"Det er rigtigt Maddie. Jeg er stolt over dig. Du er en perfekt pige"

"Det er jeg glad for at høre fader"

Han knipser med sine perfekte fingre, og bamsen kommer frem.

"Tak min fader. Jeg vidste du ville vide hvad jeg skulle gøre"

Han lo hans perfekte latter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...