When life gives you Lemons | One Direction. ON HOLD!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 24 aug. 2013
  • Status: Igang
Niall Horan lever det liv han har fået foræret på et sølvfad. Men alle der bliver ramt af berømmelse, får på et tidspunkt nok - I dette tilfælde Niall. Han savner familien, hverdagen og ikke mindst ægte kærlighed. Året er 2014, og endelig drager muligheden for de fem drenge til at slappe af, nu hvor touren er forbi for en kort stund. Niall og de andre drenge tager muligheden ved at slå sig ned ved en fælles lejlighed og snart opdager Niall at han måske ikke behøver være tæt på hans familie for at finde den kærlighed han så inderligt brænder for. Med drengene ved sin side, går han nu sin skæbne i møde. Og skæbne vil, at han skal træffe den altid smilende, altid larmende, altid charmerende lyshårede pige. Men mon ikke Modest har noget at skulle have sagt ..?
*Der kan forekomme scener der er stødende, så læses på eget ansvar :-).*
A/N. Alle billeder er lavet af Tenna L.

29Likes
13Kommentarer
1608Visninger

2. #1

 

''Niall forhelvede, vi har ikke tid til det der'' kunne jeg høre Louis kalde, men jeg var alt for sulten til bare at blive siddende og vente på at Poul skulle komme for at hente os.

''Det tager kun 2 sekunder!'' løj jeg og fortsatte hurtigt videre igennem strøget af mennesker for at nå ind i den lille Kiosk.

Jeg fandt diverse chokoladebarer og en pose chips inden jeg glædeligt satte kursen mod kassen. En sød lille brunette med en stram hestehale sad og gloede ned i hendes iPhone. Jeg vidste bedre end som så og smed bare tingene på bordet, så hun kunne få scannet varerne ind. Det sidste jeg ville var, at få nogen til at opdage vi var tilbage i London, så det var bedre at lukke munden og bare smile bare solbrillerne.

''7,58£'' svarede hun og jeg var overrasket over hendes skingre stemme, så jeg bare smed 8£ på bordet og tog maden med mig med et ''Behold bare resten'' over skulderen.

Louis sukkede på hovedet da jeg kom tilbage, indtil jeg smed en chokoladebar i hovedet på ham, som han med nød og næppe greb.

Jeg selv åbnede en bar og tyggede på livet løs, for fuck hvor var jeg sulten. Vi var lige kommet ud af et privatfly og jeg magtede simpelthen bare ikke vente længere, for vi ved jo alle godt at køre i bil på tom mave bare er et no-go.

''Nu kommer de andre'' mumlede Louis mens han knaskede løs, hvilket jeg kom til at fnise over så jeg selv savlede chokolade stykker ud af munden. Ret lækkert.

''Har du brug for en hagesmæk?'' grinede Harry da han fik øje på mit savl. Jeg rullede bare kort på skuldrene og undrede mig over hvorfor de havde taget så lang tid på toilettet.

''Hvorfor tog det så lang tid?'' spurgte jeg så i sidste ende med et løftet øjenbryn og straks så Liam og Harry hen på Zayn.

''Hvad?!'' skulede Zayn og hurtigt grinte vi alle sammen. Vi kendte jo godt hvordan det var, hver gang han så et spejl.

Vores bodyguards rørte lidt på sig da vi grinte og hurtigt fattede vi budskabet. Low profile!

De stod på afstand, så folk ikke ville fatte mistake. Vi havde været så smarte at lave et undercover arbejde i Miami så folk troede lige p.t. at vi var der. Men vores fans er jo crazy, så der ville ikke gå mere end nogle få dage før de opdagede vi måske havde taget røven på dem, bare en smule..

Okay, der tager jeg fejl - et par timer højst!

Liam og Harry snuppede min pose med godter og hurtigt havde de hver noget i hånden og gumlede løs som Louis og jeg. 

Og de siger jeg spiser meget! 

Taila, vores ene bodyguard var iført normalt tøj og kom langsomt gående hen mod os. Hun var vel ikke vores bodyguard, nok nærmere sådan en ligesom Simon. Hun holdte øje med os når Simon ikke kunne. Babysitter much?

Ej, hun var sød nok.

''Drenge, Paul har fundet bilen og kørt den frem. Kommer i med?'' Taila vendte med det samme rundt igen og fortsatte hen af gulvet, fordi hun vidste vi ville følge hende selvom hun ikke havde fået noget svar. Sådan var hun bare.

Okay glem jeg sagde hun var sød. Hun var for fremad-rettet.

Vi fik hurtigt fundet bilen og afsted var vi mod London midtby hvor vi havde fået vores fælles lejlighed. Det var Liam og Louis der havde overtalt mig til at det ville gøre godt for os alle at være sammen, det samme sted, eftersom Modest havde sagt hvis vi skulle have ''fri'', så kunne vi alligevel ikke bare tage hjem og lave ingenting. Vi skulle stadig til fotoshoots, møder og sådan noget pis for at holde karrieren igang inden næste tour.

Men nogle gange ville man bare gerne have lov til at være .. fri.

Havde man ikke lov til at tænke sådan?

''Okay drenge, skal vi tage den en gang til, for god ordens skyld?'' Spurgte Taila, og Liam nikkede bare som den eneste mens vi andre fortsat kiggede ud i mørket som kun blev oplyst af gadelygter og bygninger. Jeg sukkede kort for mig selv da jeg så mit spejlbillede i ruden. Jeg så alt for træt og udkørt ud. Gad vide hvordan man kunne få så mange fans der elskede ens udseende når man lignede lort? Det er mig en gåde. Det er sku alt sammen det der make-up de propper i hovedet på os inden vi går live!

''I må gøre hvad i vil og sådan hvis i bare informerer vagterne når i går ud så de kan holde øje på afstand. Vi skulle jo nødig have at nogen blev kidnappet'' Jokede Taila og et svagt grin kom frem.

''Nå men i har godt 1 måneds tid med diverse interviews og fotoshoots inden i skal komme tilbage for at snakke om den næste tour. Hvis i bare holder aftalerne vi har sat i jeres kalender, så har i frit spil til at lave det i vil'' Hun kiggede rundt på os alle inden hun fortsatte yderligere '' På bekostning af at vi ikke lige pludselig skal læse at nu har Liam været utro igen eller Harry har nu fået en 40-årig dame på. Er det indforstået?''

Jeg blokkede det lidt ude, alt hvad hun sagde. Indeni gjorde det lidt ondt at de ligefrem skulle bestemme hvem vi måtte blive set med, eller for den sags skyld om vi måtte date. Harry og jeg, som de eneste to singler skulle forblive således hvis ellers Modest havde noget at skulle sige, ellers ville vi miste fans eller sådan noget. Men det sked jeg rimelig meget på, for hvis jeg fandt hende jeg ville have, så tog jeg hende fandme. Lidt frihed ville jeg da gerne beholde!

''..Niall hører du overhovedet efter?'' Tailas stemme skar igennem mine tanker og jeg rev hovedet væk fra ruden.

''Undskyld, hvad sagde du?'' smilte jeg falsk og lagde hovedet på skrå.

''Åh drenge hvad skal jeg dog gøre ved jer!?'' sukkede hun og vi grinte alle.

''Vi har fattet det. Opfør os pænt, gøre hvad vi vil, gå til vores aftaler og så er det fint'' sagde Liam med et nik og Zayn klappede pænt i hænderne, efterfulgt af Harry og Louis.

''Jeg takker og bukker'' sagde Liam smilende. ''En eller anden bliver jo nødt til at høre efter når i kvajpander ikke vil'' Han fokuserede på mig og jeg lod som om mine sko var interessante i det øjeblik, og prøvede på ikke at smile.

''Vi er ved jeres hus om 5 min, og Simon har lige skrevet at alting går fint og folk tror stadig i er på vej til Miami. Men hvor længe der holder, har vi ingen idé om'' Taila kiggede igen ned i sin telefon og forblev stille.

''Det bliver godt at bo med jer drenge igen!'' Louis tog armene om Zayn og Harry og jeg kunne ikke undgå at grine af dem.

''Vi skal vel lige lave nogle regler!'' indbød jeg glædeligt.

''Number one, køleskabet skal være fyldt hele tiden'' sagde jeg som det første, da jeg kunne mærke min mave knurre endnu engang.

''Det siger du alle steder vi kommer hen, så det er jo ikke noget nyt'' Harry himlede med øjnene mens han sagde det og de andre nikkede sig hurtigt enige.

''Jeg må gerne få lov til at-'' ''Nej ingen nøgenhed foran os andre i huset, tænk hvis vi har besøg!'' indskød Louis og slog Harry på armen. Harry sukkede højlydt og mumlede for sig selv.

Og sådan fortsatte resten af turen hen til vores nye crib, hvor vi alle kunne udfolde os.

Men mine tanker drev hen på, hvem der overhovedet ville besøge os, uden at splitte vores hybel af til atomer fordi vi har siddet i vores køkken eller spist en toast?

 

 

Jeg må indrømme Modest havde gjort det godt. De havde fået nogen til at afhente en masse hjemme fra os selv, og puttet dem ind i vores værelser. Alt var sådan set roligt den næste times tid hvor vi alle fik pakket ud og jeg besluttede mig i sidste ende at joine de andre i stuen.

''Liam, kan vi ikke godt?'' kunne jeg svagt høre Harry spørge om.

''Kan vi godt hvad?'' Spurgte jeg nysgerrigt om da jeg kom ind åbningen til stuen ved de andre spredt rundt.

''Harry vil gerne i byen og fejre vi er flyttet ind sammen'' svarede Liam, og Harry stod i bar mave og var ved at skifte trøje.

''Vi kan vel godt gå i byen, men så skal vi også holde ''lav profil'''' Liam lavede gåseøjne med fingrene, og Zayn smed en pude i hovedet på ham.

Modest skulle da også formå at ødelægge alt, ved at komme ind i billedet. Jeg puttede et fake smil op foran drengene så de ikke skulle se hvor meget det egentlig pinte mig.

Meeen Daddy Directioner was on the roll again!

Jeg fik skiftet min trøje til en marineblå en, og smed et par af mine nye matchende Nike sko oven i looked, og så var jeg ellers klar til at gå. Vi mødtes alle i stuen, hvor Liam havde fikset nogle nøgler frem. Han skulle vel køre og det var også i orden fra min side.

Vi havde fået 2 biler vi kunne køre frit i og de var begge splinter nye. Man kunne jo ikke andet end at føle sig kongelig.

Vor herre bevares...

Jeg satte mig bagi i midten og hurtigt kørte vi af sted mod et eller andet random sted Liam havde googlet.

''Du Niall'' begyndte Louis, og jeg vendte ansigtet mod siden ''Ja?''

''Vil du ikke prøve og more dig, bare for en gangs skyld? Nu har vi jo endelig lidt fri og jeg ved hvordan det går dig på, at de skal styre vores liv'' hans stemme var blød og man kunne tydeligt mærke han hentydede til Modest folkene. Men han mente ikke at tvære i det, så jeg nikkede bare og forholdte mig roligt.

Eleanor og Louis var stadig sammen, og han vidste hvordan jeg havde det, netop fordi han havde hende at tage sig af. Hun fik stadig den daglige dosis af hate, og Louis følte ikke andet end skyld overfor Eleanor. Men hun holdte hovedet højt og Louis kunne ikke bede om andet.

Tænk hvis jeg en dag fandt ''min Eleanor''.

''Hey en fed sang der er i radio!'' råbte Harry og skruede helt og mens vi alle sang med.

 

Liam havde åbenbart fået Taila til at ringe til et diskotek, og hurtigt var vagterne derinde klar over vi kom, så vi gik bare direkte ind, uden nogen tøven.

Så meget for at holde ''lav profil''. Jeg holdte hovedet lavt mens vi gik indenfor og blev henvist til et VIP område. Vel for at vagterne kunne holde øje med os.

Timerne gik hurtigt fremad og hurtigt havde jeg drukket en smule, men slet ikke nok til at blive fuld. Jeg råbte over musikken til Harry at jeg gik op i baren, og han nikkede ihærdigt mens han snakkede videre med nogle der var kommet over. Han havde åbenbart fået skrevet til hans venner, så Liam, Louis og Zayn havde taget godt imod hans venner og snakken gik på fulde drøm mens shots'ne blev synket.

Jeg fandt en tom barstol og lænede mig ind over baren for at vente på det blev min tur. For selvom jeg var verdenskendt, behøvede jeg ikke ligefrem altid at komme først. Og til vores held, så det ikke ud som om nogen rigtig havde opdaget os.

Måske også fordi vi blev i VIP området mest.

Jeg kiggede ned i et drinks-kort der lå på bordet, indtil jeg så op igen.

Ud af min øjenkrog så jeg en pige sætte sig for enden af baren, hvor hun derefter bare kiggede ned på bordet. Hendes hår blev oplyst af strålerne fra det falske lys, og man kunne tydeligt se hun var blondine. Hendes hår faldt ned i hendes øjne, og jeg fik den inderligste lyst til at fjerne det, så jeg kunne fange hendes blik.

Hvorfor sad hun alene?

''Hvad skulle det være?'' lød det foran mig, og jeg kiggede ligefrem mod min vilje.

''Øh.. En øl til mig'' sagde jeg tøvende og besluttede mig.'' og send en isbjørn over til pigen derovre'' sagde jeg med et fingerpeg. Han stak en øl i hånden på mig og jeg tog en slurk mens han satte i gang med at blande en isbjørn.

Det kunne alle vel godt lide?

Da han var færdig med isbjørnen, smed han en paraply og to sugerør oveni og bevægede sig over mod hende.

Hendes hoved fløj op da drinken blev sat foran hende, og man kunne sagtens se hun begyndte på at sige at hun ikke havde bestilt noget, hvorefter bartenderen pegede tilbage på mig.

I det han sagde det, fløj hendes øjne hen mod mig og jeg kunne mærke varmen brede sig i maven, ved hendes smil.

Se det var bedre end den grimasse før!

Jeg tog min ølflaske og holdte den op foran mig, som i et skål. Hun fangede den hurtigt og løftede hendes også, mens hendes anden hånd vinkede mig over, og så sød som jeg nu er, tog jeg imod tilbudet.

''Øh hej.. Tak for drinken ..'' sluttede hun af, så jeg afsluttede for hende velvidende om hun ledte efter mit navn ''Niall''.

''Okay.. Niall.'' smilte hun sødt og genert og jeg satte mig ved siden af hende.

''Jeg fangede ikke lige dit navn?'' spurgte jeg og mødte hendes øjne der pludselig viste skuffelse mens hun svagt sagde ''Jeg hedder Lemon Lyons''

Svagt og svagt, musikken var høj, så den overdøvede nok bare hendes stemme. Vent sagde hun Lemon?

''Lemon?'' lød min gentagelse på, for jeg var ikke sikker på det var det hun sagde, fordi musikken jo var så høj.

''Ja jeg ved det, det er skide dumt og grimt. Mine forældre var nogle idioter da de skulle vælge navn. Så jeg må leve med lortet'' sagde hun med en grimasse til sidst og lændte sig tilbage i sædet.

Igen med den grimasse der!

''Det er da et ..'' og fumlede over et rigtig passende ord ''spændende navn. Kender ingen der hedder det'' konstaterede jeg og håbede ikke jeg havde såret hendes følelser.

Hvem navngiver sit barn Lemon?

''Ja, det siger de fleste'' sagde hun bare. Jeg lagde af ren refleks en hånd på hendes lår og sagde ind i hendes øre ''Jeg mente ikke noget ondt med det. Du har et specielt navn og det er helt fint'' Hendes øje lyste pludselig op og så kiggede hun på mig som havde jeg lige sagt hun havde vundet i lotto.

''Synes du virkelig?''

''Ja, helt klart!''

Jeg klikkede min øl sammen med hendes og sammen tog vi en slurk.

Efter det indså jeg noget.

Hun havde grønne øjne. Grønne pæne øjne. Grønne smukke øjne. Ja det var ordet! og endelig havde jeg kunnet se hendes øjenfarve. Man skulle bare lige vente på det rette lys.

''Du Niall?'' sagde hun genert

''Jaer?''

''Nu spørger jeg bare ligeud fordi jeg er rimelig meget en ligeud-snakkende person og jeg aner overhovedet ikke om jeg ser forkert eller ej. Men er du ikke en femte del af One Direction?'' spurgte hun nærmest ivrigt men samtidig nervøst, mens hun smed hendes hår over skulderen igen.

Jeg tog mig til nakken og lod som om det kløede ''Jo, det er mig''

''Åh min gud'' var alt der kom ud fra hendes røde læber, mens hun kiggede på mig fra top til tå og langsomt bed hendes underlæbe.

''Du ser meget bedre ud i virkeligheden! Jeg troede, at man på tv, havde man en masse make-up på så man ikke ville kunne se jeres bumser, men prøv lige og tjek dig ud du er jo bumsefri!'' konstaterede hun og jeg løftede mit øjenbryn. Ikke lige hvad jeg havde forventet hun ville sige.

''Øhh'' sagde jeg bare og hun grinte flovt af sig selv.

''Vent, sagde du jeg så godt ud?'' udbrød jeg og smilte pludseligt. Jeg var helt blank. Jeg havde regnet med hun ville plapre løs omkring mit kendis liv og så videre.

''Ja, og jeg prøver på ikke at lyve, men you never know!'' blinkede hun og jeg grinte af hendes reaktion.

En pige der blinker, noget nyt!

''Men jeg bliver tit nervøs af at snakke med drenge, så jeg undskylder hvis jeg siger alt muligt underligt. Og du er nok den første rigtige kendte person jeg møder så ja, Fuck my life'' mens hun tog sig til hovedet.

Jeg slog mine hænder sammen om min flaske og kiggede ned i bordet.

''Tja, en gang skal jo være den første'' nikkede jeg og beundrede hendes ansigtstræk. Hun var en pæn pige men jeg kunne ikke undgå at bemærke at hun så lidt trist ud tidligere. Gad vide hvad det var for.

''Skal vi gå ud og tage noget frisk luft?'' spurgte jeg og hoppede ned fra stolen.

''Kan vi godt'' smilte hun og rejste sig op og fulgte mig over mod døren hvor der med store bogstaver stod ''RYGEGÅRD''.

Jeg tog for en sikkerheds skyld hendes hånd, og hun lod mig gøre det, og sammen fandt vi et sted at stå. Man kunne nemt mærke forårets vind der var på vej, så helt varmt var det heller ikke. Men her kunne man i det mindste snakke stille og roligt i stedet for at nærmest råbe indenfor, for at overdøve musikken. Jeg slap hendes hånd, da jeg opdagede jeg stadig havde den og lænede mig tilbage mod muren med øllen i min hånd.

 Jeg skulle lige til at åbne min mund, men jeg blev selvfølgelig overhalet.

''Undskyld, Leah?'' kom en stemme fra siden og jeg vendte hovedet for at kigge over Lemons' skulder.

En fyr på min højde stod bagved Lemon. Jeg skulede til hende ud af øjenkrogen. Leah?

''Jeg hedder Lemon'' sagde hun med sammebidte tænder.

Okay, jeg er helt klart ikke med her Leah, Lemon?

''Jeg troede det var en joke'' grinte han men Lemon fandt det tydeligvis ikke morsomt.

''Nå, så det gjorde du?'' Hendes hænder blev lagt på kors, og jeg smilte for mig selv, fordi hun prøvede og se større ud. Hvilket gjorde jeg endelig opdagede hendes højde. Hun var mindre end mig med et halvt hoved og jeg kiggede ned mod hendes sko og opdagede at hun rent faktisk ikke havde højhæle på, hvilket overraskede mig men samtidig synes jeg det var spændende at hun ikke engang behøvede højde for at se godt ud.

''Undskyld, lad mig tage dig med indenfor og byde dig på en drink Lea- jeg mener Lemon.'' han tog sig til nakken og fyren gav mig et kort blik inden han viste interesse for hende igen.

''Øh nej tak. Du brændte mig rimelig meget af og du skulle have været her for'' Hun stoppede kort op for at kigge på hendes armbåndsur '' 1 time 37 min siden, og det synes jeg er lige 1 hel time for meget'' sluttede hun og fyren trak på smilebåndet.

''Jeg tog bare fejl af tiden?'' prøvede han og jeg tænkte det kunne være han var oprigtigt for et øjeblik indtil Lemon fokuserede på noget i hans ansigt.

''Og du går tilfældigvis rundt med læsestift eller tilhører det hende der står og overbeglor dig bagfra derovrefra?'' hun gjorde et nik med hovedet og sandt nok. Der stod en anden pige og hurtigt fattede jeg at han ikke tog fejl af tiden. Han havde haft travlt med en anden.

''Beklager makker, men hende her, hende skal du ikke regne med at få med hjem'' indbød jeg mens jeg smed en arm omkring hendes hofte og trak hende ind til mig. Hendes kropsvarme lagde sig som et tæppe om min side og hendes hånd fandt hurtigt min side også.

''Og du er?''

''Det er lige meget, damen sagde nej, så smut du hen til hvad du havde gang med siden du helt klart ikke kunne huske du skulle have været sammen med Lemon her''

''Hvem tror du at du er ?'' var hans fine kommentar og jeg trak på smilebåndet.

''Nå Lemon'' sagde jeg og kiggede ned på hende. ''Skal vi?'' Jeg tog et skridt frem og rakte min hånd ud.

Hun nikkede hurtigt og lagde sin hånd i min og jeg vente mig om for at gå, men hr. spasser skulle da lige kæfte op igen.

''Fuck hvor er du bare nem'' og jeg vendte mig helt frem mod ham igen og Lemon stoppede op ved siden af mig. ''Du render rundt til højre og venstre, præcis ligesom Jace havde fortalt mig. Du er ikke en skid bedre end mig.'' han kiggede kun på Lemon og mit blod begyndte at koge, hvem fanden siger sådan til en pige? ''For resten, er du slet ikke så lækker som Jace havde sagt og dit navn er skid--'' Mere nåede han ikke og sige før jeg havde fat i hans skjorte og smed ham ind mod muren så luften røg ud af hans lunger.

''Hold din kæft'' sagde jeg blot og smed ham endnu engang ind i muren så han faldt til jorden.

Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men jeg havde bare fået en inderlig tanke om at alting han smed i hovedet på Lemon gjorde ondt, og jeg havde ikke lyst til at se hende være trist igen. Og straks hang det hele sammen. Hun havde ventet på ham, da han så hende i baren helt alene, hængende med hovedet.

Jeg vendte mig om og så hvordan folk kiggede over mod os, og jeg trak hurtigt Lemon til mig og gik igennem døren ind mod gaderoben. Lemon mumlede noget med at hun ikke havde fået en jakke med så jeg smed min jakke over hendes skuldre da jeg havde fået min jakke.

Jeg tænkte kun på en ting, og det var at få Lemon væk fra den idiot, og hvad er ikke bedre end hjemme?

Jeg førte hende ud af døren og hurtigt fik jeg piftet en taxi hen til os. Jeg lod Lemon gå ind først og jeg satte mig i midten.

Jeg følte ikke for at taxichaufføren skulle vide af vores samtale så jeg forblev rolig, mens Lemon havde sagt hendes adresse til ham.

Stilheden var ulidelig, I tell you!

10 minutter senere stak jeg penge i hånden på manden, inden Lemon kunne nå at protestere. Han havde vidst fået for meget, for han spændte nærmest ned af gaden igen og jeg kiggede mig stille rundt omkring da stilheden kom tilbage. Lemon og jeg gik op mod lejlighedskomplekset, det vil så sige at jeg fulgte efter hende, siden hun vidste hvor vi var og jeg ikke anede en dyt.

Vi stoppede op ved en dør til en opgang og hun vendte sig endelig om mod mig.

''Niall.. jeg'' ''Du behøver ikke sige noget, jeg ved godt jeg ikke skulle have blandet mig ind i jeres sager, men jeg kunne ikke bare stå og se på når han--'' hendes fingre fandt frem til mine læber og hun rystede på hovedet. ''Jeg ville sige tak'' og da hun mødte mine øjne, kunne jeg mærke varmen brede sig i min mave igen.

Så havde jeg da gjort noget rigtigt, ikke?

''Jeg ved godt vi slet ikke kender hinanden men.. Det kan der vel laves om på?'' sagde jeg tøvende mens jeg kiggede ned på mine sko.

''Det kan der, har du en mobil?'' spurgte hun og jeg tog hånden i lommen efter den og hurtigt fik hun tastet nummeret ind og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg havde formået at drikke, finde en pige, beskytte hende og få hendes nummer alt sammen på en aften.

Vi stod stadig foran hendes dør til opgangen og jeg kiggede hende i øjnene mens hun gav mig mobilen igen.

''Du skriver bare, ikke? Hvis nu du får tid .. Jeg ved ikke helt hvordan dit liv er, men jeg, ja. Jeg er lige her hvis det er'' Og jeg mærkede oprigtigheden i hendes stemme, og følte slet ikke at hun på noget tidspunkt havde udgivet sig for at være en anden og kunne lide mig som Niall Horan, og ikke som en femtedel af One Direction.

Jeg nikkede bare og smilte til hende.

Hun tog et skridt hen mod mig og jeg mærkede hendes læber mod min kind og varmen var der stadig da hun trak sig tilbage igen.

''Godnat Lemon'' hviskede jeg og jeg rømmede mig kort efter. Fuck det lød dumt!

''Godnat Niall'' fniste hun og hurtigt var hun inde af døren.

Jeg vendte mig om og gik ned af fortovet.

Mit smil sad plastret ved min kind indtil reality slog mig i hovedet.

 

... HVORDAN FANDEN KOMMER JEG HJEM IGEN?

Hey, Everybody Looses it.

Everybody wants to throw it all away sometimes.

And hey - Yeah I know what you're going through,

Don't let it get the best of you, you'll make it out alive!

 

People like us - Kelly Clarkson

-----------

Ja.. Hej alle der nu læser? Det her er så første kapitel af When Life Gives You Lemons. I må endelig gerne skrive en kommentar eller to, skal nok læse alt :). Self må i gerne like og fav. Andet, ja i skriver bare?

- iChocolate

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...