Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
55844Visninger
AA

9. Kapitel 8

"Og den skønneste" hviskede han

 

Mit hjerte begyndte at slå hurtigt, da ordene kom ud af hans mund og min mave vendte sig 

Det føltes som om jeg svævede en smule op i luften, for derefter at blive sænket igen

Jeg nussede hans hånd, mens jeg prøvede at formulere ordene jeg skulle til at sige, ordentligt i mit hoved. 

"Jeg ved godt, hvad du vil sige Vic" Han afbrød mine tanker 

Jeg kiggede op på ham, og fangede hurtigt hans øjne

"Du skal altså ikke tro, jeg ikke... Du ved. Men jeg er gået fra min kæreste for under et døgn siden, og så er det bare lidt tidligt" jeg gav ham et lille smil

"Det er okay" hviskede han, mens han lænte sig frem og lænede sin pande mod min

Jeg klemte hans hånd en ekstra gang, hvilket fik ham til at give et lille fnis fra sig

"Jeg må hellere få pakket færdig" sagde jeg stille, mens jeg rejste mig op fra gulvet og gik hen mod min halvt færdigpakkede kuffert og kom en stabel trøjer i den.

"Girl what would you do, would you wanna stay, if I were to say" sang jeg, mens jeg følte mig vældig husmoragtig og foldede et par bukser sammen

"Det er min solo" sagde Harry med et stort smil

"Det er det sørme også" jeg blinkede med mit højre øje til ham og tog min håndcreme ovre fra bordet ved siden af min seng.

Min toilettaske fyldte jeg hurtigt op med alskens cremer og makeup. 

Derefter kom jeg min børste deri, og mine kontaktlinser

"Bruger du kontaktlinser?" spurgte Harry

"Jep, har jeg gjort siden jeg var 9" nikkede jeg og talte efter, om der nu var nok til to måneder

"Louis bruger også kontaktlinser" konstaterede han

"Okay" Jeg trak lidt på skuldrene og satte mig ned på hug, for at finde min ekstra taske under sengen

"Er du sådan næsten helt blind?" blev han ved

Jeg sukkede højt, hold kæft han spurgte om meget

"Jeg har -5.00, så ja, jeg kan ikke se så meget uden mine linser" nikkede jeg

"Tæt på eller langt væk?"

"Jeg kan kun se ting tæt på" 

"Hmm" mumlede han, og figurerede med en lille tråd i sine hænder

"Okay, er der noget jeg har glemt." jeg tog min højre hånd op til munden og kiggede lidt rundt omkring

Pludselig kom den der indskydelse, hvor man kommer i tanke om, man har glemt noget

Kender I ikke det? 

Man får nærmest sådan et chok

"MIN MORROCAN OIL" råbte jeg og løb ud på badeværelset, for at finde den stående på den porcelænshvide håndvask

"Hvad fanden er det?" spurgte Harry med rynkede bryn

"Olie til håret, helt fantastisk. Gør ens hår så mega mega blødt!" sagde jeg glad

"Du behøver altså ikke stå og kigge på, hvis du keder dig?"

"Det er fint. Har du ikke et blad eller sådan noget?"

"Øhm, lad mig se. Jo, jeg har et dansk blad. Vil du se det?" Jeg gik hen mod mit skrivebord og åbnede hurtigt skuffen under, mens jeg trak Billed Bladet frem

Og nu tænker I nok, læser hun Billed Bladet?

Og ja, det gør jeg.

Jeg er stor, stor royalist og elsker absolut ALT omkring de kongelige og kendte.

Okay jeg lyder som en gammel dame... 

Men der er altså ikke noget mere skønt, end at sidde med dét blad og en varm kop te, mens man læser om Vincent og Josephine og Mary og Frederik og Margrethe og dem alle. Og det var mange og'er..

Jeg har derfor investeret i et abonnement til Billed Bladet.

Hver uge får jeg sendt et blad, og jeg er ærlig talt lidt i krise over, hvad jeg skal gøre nu, når vi skal ud at rejse...

Tom har dog lovet mig, at han vil sende de blade, der kommer, når han er hjemme i London.

"Tja, det kan jeg vel godt" han trak på skuldrene og greb bladet, jeg kastede til ham.

Der var stille fra ham noget tid efter, han havde fået bladet. I mellemtiden gik jeg dog bare og pakkede de sidste ting. 

Ved I hvor meget det faktisk kræver at have med, når man skal ud at rejse i 2 måneder? 

Det er virkelig virkelig meget! Og det tager så mega laaaaaaaaaaaang tid at pakke. 

Plus jeg er ikke helt den store fan af at pakke en kuffert, da jeg egentlig synes, det er ret kedeligt og tidsspild... 

"Hvad betyder: "Mary pa tour mid Vincent och Josephine?"" spurgte Harry pludselig

"Hvad?" jeg rynkede brynene over hans mærkelige udtale og gik over for at kigge ham over skulderen og se den rigtige overskrift:

MARY PÅ TUR MED VINCENT OG JOSEPHINE

"Det betyder, at Mary er på tur med sine to tvillinger, som hedder Vincent og Josephine" oversatte jeg, mens jeg grinede højt over Harry

Jeg elskede seriøst, når folk fra udlandet prøvede på at tale dansk.

Jeg havde flere gange fået drengene til at sige noget sammen med Helene, og det endte altid med at jeg lå og trillede rundt på jorden af grin.

Der var også engang, hvor jeg fik Marc til at si... Vent, nej. 

Stop med at tænke på ham, Vic...

Jeg mærkede langsomt den skuffede følelse skylle ind over mig igen..

Det føltes så ensomt, når den lå i en.

Mine øjne blev straks våde, men jeg var dog klar nok i mælet til at kunne få dem trukket lidt tilbage og svare Harry hurtigt på et spørgsmål.

Jeg vendte ryggen til ham og løftede min højre hånd op for at tjekke, om der skulle være løbet nogle tårer ned. Det var der heldigvis ikke... Han skulle ikke opdage, jeg græd. 

Jeg hadede, når folk så mig græde

Et snøft kunne dog alligevel høres, da jeg bukkede mig ned efter mine uldne sokker, som lå og flød på jorden

"Vic? Græder du?" spurgte Harry stille bag mig

Jeg kunne fornemme, at han stod tæt på mig, hvilket fik til at gispe en smule 

"Nej" hviskede jeg 

Han lagde sine arme om mig, og trak mig mod hans ryg.

Jeg kunne hurtigt mærke mine tårer begynde at løbe ned af mine kinder, mens jeg pressede mig op af Harry, for at mærke hans hjerte slå mod min ryg.

"Du skal ikke tænke på ham mere, Victoria. Han er en stor nar, og han fortjener ikke dine tårer" hviskede han i mit øre

"Det er bare så svært. Jeg bliver bare ved med at se det samme scenarie. Ham ovenpå hende" sagde jeg stillede, og snøftede en smule

Jeg følte mig så underligt tom hver gang mine tanker blev ledt hen på Marc. 

Det var som om alt blev revet ud af mig, og jeg var en tom skal, der var ene og alene. 

Jeg vendte mig langsomt om, så jeg kunne lægge mit hoved på Harrys bryst, mens han omfavnede mig varmt og trygt. 

"Du vil altid have os drenge og alle de andre til at være der for dig. Det ved du godt, ikke?" spurgte han mig, mens han strøg mig over mit lidt rodede hår

Jeg nikkede, og greb hårdere fat om ærmerne ved hans skuldre.

"Vil du gerne tale mere om tingene? Er der noget, der trykker dig?" spurgte han sagte

"Nej. Jeg har det bare meget med at lade som om alt er fint på overfladen, når jeg i virkeligheden ikke har det særligt godt. Jeg tror bare, der har været lidt for meget af det i dag" mumlede jeg mod hans bryst

"Du ved godt, du altid kan snakke med mig og Lou, ikke? Du skal ikke være nervøs for at vise dine følelser over for os, Vic. Vi forstår jo alle godt, du er ked af det, der er sket med Marc. Man skulle være et meget koldt og følelsesløst menneske, hvis man ikke udviste sorg over, at ens kæreste lige havde været en utro. Og man ovenikøbet ser ham ligge der med hende" sagde Harry

Jeg nikkede og lod flere tårer få frit løb, mens jeg udstødte et hulk.

Et bank på døren fik os til at kigge op

Lou stak hovedet ind

"Der er mad nu" smilede hun

"Okay" jeg tog min hånd op til mine kinder, og tørrede de faldne tårer væk

"Hvad så, er det helt slemt?" spurgte hun bekymrende og kiggede på mig med rynkede bryn og et medfølende blik

Jeg nikkede og lod endnu et hulk slippe fra min mund, mens jeg gik frem og lagde armene om hende.

"Jeg... Jeg tror bare ikke rigtig, jeg har forstået, hvad der er sket. Jeg elsker ham jo stadig, og det gør bare så ondt at tænke på, at han bare har løjet og jeg har gået her som et fjols." græd jeg

"Du er ikke et fjols. Du er et skønt menneske, der blot tror det bedste om alle folk, hvilket selvfølgelig er klogt. Det gør bare så forbandet ondt, når man så opdager, de ikke er som man troede, de var." sagde Lou og strøg min kind

"Jeg troede aldrig nogensinde, han ville være på den her måde. Han var også bare så ligeglad på en måde igår, da jeg konfronterede ham. Han blev ved med at give mig flabede svar og jeg tror i det mindste, jeg ville have haft det lidt bedre, hvis han havde kæmpet lidt mere. Men det gjorde han bare ikke. Han lod mig gå" hikstede jeg, og tørrede flere tårer væk

"Du må aldrig tænke dig selv, som noget der er dårligt i en situation som denne, Victoria. Lov mig det! Aldrig læg skylden på dig selv. Det er ham der har været idioten i det her, og du skal ikke have noget tilovers for ham. Han har bare været så dum, ikke at tænke på hvor stor en skat, han mister, ved at miste dig." forsikrede Lou mig

"Jeg føler mig bare fanget i mig selv. Jeg føler mig så ulækker på en måde. Bare når jeg ved, at han har rørt ved mig, sikkert lige efter han har været sammen med hende. Jeg føler ikke, jeg kan hvile i mig selv." sagde jeg, mens hele min krop rystede

"Du skal ikke tænke sådan om dig selv, Victoria. Du er en skøn person og du er ikke ulækker!" sagde Lou, mens hun prøvede at få øjenkontakt med mig

Jeg rystede blot på hovedet og kiggede ned i jorden

"Jeg kan ikke se på mig selv. Jeg kan ikke. Jeg føler mig ikke som mig selv." Græd jeg

"Du kan ikke undgå at være dig selv. Du kan ikke slippe ud af din krop, og være en anden pludselig! Du må have nogle positive tanker om dig selv, og de skal holde dig oppe. Udfra denne oplevelse kan du også lære. Man må aldrig skyde skylden på sig selv, når ting som disse sker. Det får kun en til at gå helt ned. Og jeg kan mærke, du skyder tingene lidt over på dig selv. Men det må du for guds skyld aldrig gøre!" bad Lou mig

"Det er bare så svært Lou" jeg tog fat om hende hårdere.

Følelsen af at kramme nogen hårdt gav mig om muligt en smule mere tryghed og da jeg mærkede også Lou stramme sit greb, kunne jeg mærke tryghedsfølelsen skylle ind over mig, som lagde den sig som et beskyttende skjold omkring mig.

"Jeg er her altid for dig" hviskede hun, og strøg mig på ryggen

"Tak" jeg vendte mit hoved op mod hendes og gav hende et lille smil, mens tårerne stadig løb ned af mine kinder

"Skattepige, kom så får vi noget aftensmad" sagde hun med et lille smil og strøg mig på kinden, mens hun tog min hånd og trak mig afsted

Da vi kom ned til bordet sad Tom, Harry og Lux der allerede og skænkede mad op på deres tallerkener.

Foran Lux stod en skål med grød og hun sad glad med armene i vejret, mens Harry fodrede hende.

De kiggede alle op, da jeg kom gående ind, og sendte mig et medfølende blik

Jeg satte mig ned på min stol ved siden af Lou, og tog noget af pastaen der stod foran mig.

Derefter hældte jeg lidt kødsovs over og tog et glas vand, mens de andre langsomt startede en samtale.

Jeg sagde ikke så meget... Jeg følte mig træt og udkørt efter samtalen mellem Lou og jeg, så jeg forholdt mig bare lidt stille, mens tankerne kørte rundt i mit hoved.

Efter noget tid, med tanker der kørte på det samme, kunne jeg ikke dy mig for at spørge. 

"Lou?" spurgte jeg

"Ja?" hun kiggede over på mig med et smil

"Ville du have mulighed for at give mig en anden frisure i aften?" spurgte jeg hende håbefuldt

"Hvad mener du? Altså sætte dit hår?" 

"Nej, jeg tænkte nu mere at klippe og farve det" prøvede jeg

Hun kiggede lidt eftertænksomt på mig

"Nu vil du ikke have det grønt eller sådan noget?" 

"Jeg vil gerne have det klippet op i etager og få lavet dip dye. Kan du lave det?" spurgte jeg hende

"Absolut" hun smilede stort

"Er det det, der skal til for at hjælpe?" spurgte hun igen

"Det tror jeg" nikkede jeg

"Så kom med. I to rydder op" hun pegede på Harry og Tom og de nikkede

Hun trak mig med ud på badeværelset, hvor hun hurtigt fandt en taburet, jeg kunne sidde på.

Mens hun fandt saks og farve frem, kiggede jeg mig selv håbefuldt i spejlet. 

Jeg var sikker på det her, ville hjælpe lidt på at få det bedre med mig selv.

Lou kørte en børste igennem mit hår, hvorefter hun kiggede på mig i spejlet

"Hvor kort?" spurgte hun

"Hertil" jeg pegede på mit skulderblad

Hun nikkede og begyndte hurtigt at klippe spidserne af

Jeg havde altid elsket at være ved frisør! 

Der var virkelig ikke noget bedre end at få ordnet håret og blive stylet!

Efter et kvarters tid, fandt hun et farvekort frem

Mit hår var nu blevet som jeg havde sagt, det skulle være, og jeg kiggede overrasket ind i spejlet. 

Det var allerede nu blevet meget anderledes! 

"Hvilken farve havde du tænkt dig?" spurgte hun

"Jeg vil gerne have en brun oppe i toppen, og så lidt lyse spidser" jeg pegede på de to forskellige farve, og Lou nikkede, hvorefter hun begyndte at blande farverne sammen i skåle

Jeg havde medbragt nogle Billed Blade, og sad nu og bladrede dem igennem, mens jeg kunne mærke Lou strøg farve i mit hår med de store pensler.

Da jeg kiggede op efter en halv time, var hele mit hår dækket til at sølvpapir

"Nu skal du vente en halv time, kan du godt det?" spurgte hun mig

Jeg nikkede

"Vil du have en kop te eller noget?" spurgte hun, mens hun gik ud i køkkenet

"Te" råbte jeg

"Hvad fanden er der sket med dig?" lød en stemme fra døren

Jeg vendte mit hoved og så Harry stå og smile til mig

"Jeg får farvet hår, er det ikke blevet flot?" jokede jeg

Han fniste og nikkede, før Lou kom og jagede ham ud

"Så er det vidst ved at være tid til at fjerne dem" sagde hun glad, og ledte mig over til håndvasken

Jeg placerede min taburet foran den, og hun tændte for vandet, mens hun begyndte at pille sølvpapiret af

Efter 45 minutter med vasken, tørring og styling kunne jeg endelig se resultatet i spejlet.

"FÆRDIGT" råbte Lou glad, og kiggede smilende på mig i spejlet

"Det er så flot, Lou" sagde jeg glad og krammede hende

Jeg vendte mig om igen mod spejlet og betragtede mig selv.

 

Det her var den nye mig.

 

 

 

 

 

A/N: 

Nyt kapitel! Håber I nød det :D 

Jeg er fuldstændigt blæst over af hvor mange favoritter historien har! I er SÅ skønne! 

Elsker hver og en af jer <3 

Som jeg skrev sidste gang, har vi en smuuuule problemer med likes. 

Når I nu har favoritet historien, kan I vel også ligeså godt liiiiige trykke på like-knappen? :D Det ville bare gøre mig så mega ultra lykkelig! :D

Og desuden må I også meget, meget gerne smide en kommentar om, hvad I synes! :) Jeg tager gerne imod kritik, da jeg helt sikkert lærer ud fra det, og kan udvikle historien på en måde :) 

Jeg flipper mega meget ud over Best Song Ever lige nu, den er så mega fantastisk! Har I hørt den endnu? ;) 

Håber I nyder sommerferien, nyd den nu så længe det varer <3 

Knuuuuuuus 

Yummyumum 

 

P.S. Poster lige et billede herunder af hvordan jeg tænker, Victorias hår kom til at se ud :) Jeg ved godt pigen på billedet ikke er Victoria, men jeg håber, I kan forestille jer det :D

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...