Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
56899Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg havde ikke svaret på beskeden. 

Der var gået 2 dage og jeg havde ikke svaret. 

For hvad svarer man lige? 

 

Hej Harry! 

Det var sgu dejligt at høre :) 

Med venlig hilsen Victoria

 

Nej vel? 

Så er det bedre man bare ignorerer den. Jeg mener, han skal jo ikke ligefrem have noget håb!

Jeg har Marc, og det forventer jeg da også helt sikkert at have fremover.

Det værste er bare, at jeg ikke rigtig kan spørge nogen om hjælp til, hvad jeg skal gøre...

Hvis jeg spurgte Marc ville han flippe ud og forbyde mig nogensinde at kaste et blik på Harry igen.

Lou ville sikkert bare sige, det ikke betød noget, og at Harry altid gjorde sådan noget ved folk, men hun vidste jo heller ikke ligefrem noget om vores lille incident her den anden dag... 

Og så var vi vist også ved at være der med folk, jeg kendte godt nok til at kunne spørge, som ikke var One Direction drengene. 

Fuck og pis og lort altså også!

Jeg stak skeen, med bamsen i enden, ned i skålen med den halvvarme grød, hvorefter jeg løftede den op til Lux' mund.

Hun tog glædeligt imod den ved at åbne munden og give mig et stort smil som tak.

"Mere!" sagde hun hurtigt, mens hun greb ud efter grøden

Jeg flyttede hurtigt skålen ud fra hendes rækkevidde og lod endnu engang skeen komme ned i grøden, mens jeg rakte hende maden. 

Hun bevægede sine arme vildt og jeg begyndte straks at grine over hendes begejstring for maden.

"Er det godt, hvad Lux?" spurgte jeg hende grinende

"JAAA" råbte hun glad, hvilket fik mig til at grine endnu mere

Lyden af en hoveddør der smækkede afbrød dog vores grin og hurtigt poppede Lous hoved frem i døråbningen

"Jeg synes nok jeg hørte nogen grine" sagde hun med et stort smil

"Lux er meget glad for maden i dag" smilte jeg til hende, og gav Lux endnu en skefuld

"Nårh ja det kan man få meget sjov ud af" grinede Lou og satte to store indkøbsposer op på køkkenbordet

"Skal du noget i aften?" spurgte hun mig

"Nej, ikke lige hvad jeg ved af" svarede jeg let, og tørrede Lux' mund

"Super, vi får nemlig gæster" sagde Lou glad og åbnede en æggebakke, som hun hurtigt begynde at tømme ned i en skål.

"Hyggeligt, hvem?" spurgte jeg, mens jeg gik op til hende for at hjælpe med at sætte varer på plads. 

"Drengene og Eleanor, Danielle og Perrie" sagde hun smilende

Lort og tis og alt det der. Hvor uheldig kan man lige være? At tilbringe en aften med Harry efter den sms fra ham!

"Åh, nu hvor jeg tænker efter, har jeg faktisk en aftale med Marc" sagde jeg hurtigt, mens jeg håbede på, Lou ville hoppe på den

Det gjorde hun selvfølgelig ikke

"Sig mig, hvorfor gider du ikke være der i aften med dem?" spurgte hun undrende med rynkede bryn

"Øhhhhh" jeg prøvede ihærdigt at komme på en grund, men det lykkedes ikke rigtig

"Mig og Marc har haft en smule problemer, som du jo nok ved. Og ja" sagde jeg

"Nååå, jamen det er helt i orden" sagde Lou. Hun lød dog ikke helt overbevisende

"Hvornår kommer gæsterne?" spurgte jeg, mens jeg prøvede at lyde uinteresseret

"Klokken 19. Vil du skrælle dem her?" sagde hun, mens hun rakte mig nogle kartofler

"Selvfølgelig" sagde jeg, mens jeg tog posen og gik over mod vasken mens jeg fandt en skræller i en af køkkenskufferne

"Var det en god dag på arbejde?" spurgte jeg hende

"Ja, de havde et photoshoot igen igen, så jeg prøvede at lave noget helt anderledes hår på dem i dag" svarede hun med et smil

"Hvordan anderledes?" 

"Altså lad mig bare sige det sådan; Harry's hår blev sat i en quiff" sagde hun let

"Det er løgn?" jeg havde store øjne og åben mund

"Overhovedet ikke" grinede hun

"Har du ikke nogle billeder?" spurgte jeg hende

Jeg kunne slet ikke forestille mig ham med en quiff

"Jo, det har jeg faktisk" hun tog sin hvide iPhone op af lommen, og gennede mig hurtigt over til at stå ved siden af hende

"Her" hun rakte mig telefonen, hvilket fik mig til at give et gisp

Han så jo helt helt anderledes ud! Hans ansigt blev mere ungt og uskyldigt, og hans kindben blev mere markante og tydelige

"Wow" sagde jeg sukkende

"Det lyder til, du godt kan lide det look" grinede Lou

Mit ansigt blev straks postkasserødt

"Nej, ikke på den måde. Bare mere sådan WOW agtigt" prøvede jeg hurtigt, men Lou så bare på mig med et blik som tydeligt viste, hun havde gennemskuet mig

Jeg rakte hende de nu færdigtskrællede kartofler og tog derefter fat i salaten, som skulle skæres i mindre stykker

Efter en halv time, hvor vi havde hakket, skrællet, kogt, stegt, bagt, er der mere, man kan gøre i et køkken? Nå vi havde i hvert fald lavet en del. VARMET! Vi havde også varmet nogle ting, nu har jeg vidst det hele med! YES! So proud of myself! 

Okay I hader mig sikkert lige nu.... Undskyld

Hvor kom jeg nu fra? 

Jo efter de der minutter med alle de der ting, vi havde lavet, var jeg nødt til at gå siden jeg havde bildt Lou ind, at jeg skulle over til Marc klokken 18.30

Jeg trak bevidst de sidste minutter lidt ud, så jeg ikke skulle finde på noget at lave i ligeså lang tid. Som om det ville hjælpe... HA!

Nå, men i sidste ende stod jeg altså ude i gangen og tog mine sko på ultra sløvt. 

Da jeg til sidst havde fået skoene på, vendte jeg mig om og krammede Lou farvel, mens jeg gav Lux et kys på kinden.

"Farvel" sagde jeg smilende, og smækkede døren efter mig for at begive mig hen mod metroen, nær huset.

Jeg hoppede på den hurtigste linje, der kom, hvilket blev til den røde.

Efter lidt tid stod jeg af ved Tottenham Court Road og gik op ad trapperne efter en halvgammel dame, der hurtigt begyndte at irritere mig på grund af hendes sløve tempo og legen med hendes tyggegummi. 

Jeg mener, hvor ulækkert er det ikke lige at lege med sit tyggegummi med fingrene, når de netop lige har været placeret i et undergrundstog, hvor der kun findes bakterier fra mænd der klør sig i skridtet og sådan noget? 

Det er sgu da ulækkert. 

Nå, det må hun selv om.

Jeg overhalede hende hurtigt op af trapperne, og gik hen mod den nærmeste Starbucks.

Duften af kaffe mødte mig, da jeg åbnede døren indtil kaffebaren og gik op mod disken med en lang kø af kunder.

Jeg sukkede tungt, mens jeg pillede en smule ved min halvt afskallede neglelak på venstre pegefinger.

Hvad fanden skulle jeg lige lave? 

Jeg havde absolut ingen steder at tage hen og jeg kunne jo ikke blive her på Starbucks hele aftenen. 

Til sidst ville de smide mig ud derfra og så ville jeg ende på gaden ligesom de hjemløse.

Og snart ville man kunne se avisforsider, hvor der var påtrykte billeder af mig med overskriften: 

 

ONE DIRECTIONS VENINDE: FUNDET HJEMLØS PÅ GADEN

-Var barnepige for stylistens baby

-"Vi troede jo, hun var normal indtil den aften, hun forsvandt" - Harry Styles

 

Åh gud, stop dig selv Victoria.

Endelig var det blevet min tur til at bestille

"En cappuchino, tak" smilede jeg stort til ekspedienten, som kiggede halvsurt på mig

"Navn?" spurgte hun med munden hængende nedad

"Victoria" sagde jeg denne gang uden et smil. 

Hun skulle da ikke tro, hun var noget! Næ nej

"3,48" sagde hun, mens hun lagde hånden frem for at modtage de penge, jeg rakte hende

Hun gav mig penge retur og en bon på kaffen, som jeg dog hurtigt kylede i skraldespanden og stillede mig over i køen til at få sin kaffe.

Mit blik lå på baristaerne bag baren, der malede kaffe og skummede mælk. 

Jeg kunne tydeligt huske dengang, jeg havde haft job selv på Baresso, det danske svar på Starbucks.

Det var det rene helvede og et fandens hårdt arbejde! 

Aldrig kunne man få ro til bare at kigge sig om, før en eller anden kunde eller kollega krævede noget.

Derfor havde jeg også sagt op efter et halvt år. Som om jeg gad blive ved med det arbejde? 

Nej tak!

"En cappuccino til Victoria" råbte en af medarbejderne og jeg løb frem blandt mængden af mennesker, for at få min varme kop

Jeg slog mig ned ved et bord, mens jeg gav mig til at kigge på menneskerne rundt om mig

En kvinde sad med sin lille baby på skødet ved siden af mig og drak en kop te.

Overfor sad en ældre dame som læste en avis

Okay jeg ved det er ufatteligt kedeligt at fortælle om, men det er sådan set bare så I ved, hvor meget jeg faktisk selv keder mig lige nu! 

Jeg kunne vel egentlig godt tage hjem til Marc?

Han var godt nok på arbejde lige nu, men han måtte da komme hjem før eller siden?

Og jeg vidste jo godt hvor han gemte ekstranøglen...

Jeg rejste mig op fra min stol, og tog cappuccinoen med mig, mens jeg begav mig over mod sidegaderne, hvor de store lejlighedskomplekser kom til syne 

Da jeg endelig nåede det rigtige nummer, åbnede jeg døren og løb op af trapperne til 2. etage, hvor Marc havde sin lejlighed

Jeg stillede mig på tæer for at få fat i den lille nøgle der lå ovenpå lampen ved siden af hans dør, og efter megen besvær fik jeg endelig skubbet den ned, så jeg kunne samle den op fra gulvet.

Jeg satte nøglen i låsen og drejede om, mens jeg satte mine sko udenfor

En svag lyd af musik kunne høres indefra stuen, hvilket gjorde mig ret forvirret.

Var Marc ikke på arbejde?

Jeg listede ind mod stuen, hvor også en høj kvindelatter nu kunne høres

Hvad fanden skete der lige?

Jeg drejede om det skarpe hjørne, fra gangen til stuen og blev overrasket over det syn, jeg så

På sofaen lå en kvinde ganske rigtigt. 

Hun var nøgen og hun lå skiftevis og stønnede og grinte, mens hun kyssede på mandens hals, der var over hende.

Manden var ligeså nøgen, og han lignede alt for godt den mand, der kunne karakteriseres som min kæreste

Og minsandten om jeg ikke have ret

Da jeg rømmede mig højt, kiggede Marc op fra det, han nu var så travlt optaget af.

Han havde et smil på læberne, men da han så, hvem det var, forvandledes han ansigtsudtryk sig hurtigt til overrasket

Jeg løftede øjenbrynene og kiggede på ham spørgende, mens han hurtigt rejste sig op fra sofaen og kiggede på mig med skyldfølelse

"Victoria! Det er ikke som det ser ud!" sagde han hurtigt, mens han holdt sine hænder foran sin rejsning

"Jamen så fortæl mig da, hvordan det så er!" sagde jeg sarkastisk

"Vi arbejdede" prøvede han

"Arbejdede? Der er måske mange ting der skal ordnes oppe i hende, siden du kalder dét der for arbejde?" spurgte jeg ham hårdt

Han nikkede hurtigt

"Hold kæft hvor er du ulækker." sagde jeg foragteligt 

"Victoria undskyld! Det var ikke meningen!" prøvede han igen

"Hvor lang tid har det stået på? Sig det! Og du skal ikke så meget som prøve på at lyve" råbte jeg

"Lige så lang tid som dig og Harry" svarede han efter et stykke tid

"Mig og Harry? Mig og Harry? Hvad fanden snakker du om? Harry og jeg har aldrig nogensinde lavet en fucking skid! Jeg havde sjovt nok en kæreste, og så hopper man jo ikke lige på den næste man ser! I hvert fald ikke i et ordentligt forhold" råbte jeg igen

"Jeg troede, I havde lavet noget!" råbte han

"Ja, men du burde kende mig godt nok til, at jeg ikke gør den slags. Jeg troede, jeg kendte dig godt nok til ikke at gøre sådan nogle ting, som disse" råbte jeg

Mit blik fløj over på kvinden, der nu var kravlet over efter sit tøj

"Du bliver lige der!" råbte jeg af hende, og modtog et skræmt blik fra hende

"Hvem er du?" spurgte jeg hende

"Louise" mumlede hun, med blikket rettet mod jorden

"Nåå, det er dig der har været alle de sjove historier om, hva Marc?" spurgte jeg ham

Han nikkede

"Din fucking, lorte, røvagtige lorteidiot!" Råbte jeg endnu engang, mens jeg begyndte at slå på ham

"Du er så ulækker! Og jeg vil aldrig nogensinde have noget at gøre med dig igen!" Slog jeg

"Og du! Hop du bare på ham igen. Jeg er ligeglad! jeg samler ikke på tabere som ham" snerrede jeg af Louise og gik hen mod hans sofabord, hvor jeg hurtigt samlede mine blade sammen. 

Derefter gik jeg ind i soveværelset, hvor jeg tog mit armbånd på sengebordet og mit vækkeur

Jeg tog min creme ude på toilettet og til sidst alt det tøj, jeg havde haft liggende her.

Jeg samlede det hele i en pose og gik derefter ud i stuen igen, hvor Marc og Louise stadig stod som forstenede

"Som jeg sagde før, gider jeg ikke have noget at gøre med dig mere, så du skal ikke komme rendende med undskyldninger" sagde jeg

"Jeg håber I to lever lykkeligt til jeres dages ende! Men Louise... jeg har lidt ondt af dig! Man bliver sgu aldrig helt tilfredsstillet af hans pik, så jeg håber du har nogle af dine egne fantasier liggende i baghovedet, når I er igang. Det var i hvert fald, hvad der plejede at holde mig kørende gennem seancen" jeg blinkede med mit højre øje til hende og gik hen mod døren

"Hov, jeg glemte da lige noget" Jeg vendte mig hurtigt om og skyndte mig over til Marc, som kiggede på mig med store øjne. 

Og med det, smækkede jeg min hånd over hans venstre kind, så der lød et højt slam!

"Du er en fucking taber, og det vil du altid være" sagde jeg til ham, før jeg gik gennem døren og smækkede den efter mig.

Jeg løb ned af trapperne ud af opgangen og ned mod metroen. Det var efterhånden blevet ret mørkt, og et kig på klokken fortalte mig at den var 21.15. Et tog stoppede foran mig, og jeg satte mig hurtigt ind i det.

Jeg rystede af vrede, da jeg steg af toget og gik op af trapperne fra undergrunden.

Jeg satte min retning mod huset, og mens jeg gik begyndte jeg langsomt at kunne mærke tristheden og skuffelsen skylle ind over mig.

Aldrig i mit liv var jeg blevet så skuffet over en person.

Aldrig havde jeg følt mig så udsat og alene.

Aldrig havde jeg følt mig så ussel.

Den første tåre kunne mærkes rulle ned over min kind, da jeg drejede ind af vejen.

Tårerne begyndte hurtigt at strømme ned over mine kinder, og jeg satte i løb, så jeg hurtigt nåede ned til husets forhave. 

Jeg snøftede højt, da jeg satte min hånd på håndtaget til huset og lukkede op for døren.

En lyd af snak og latter hørtes, da jeg trådte indenfor.

Jeg smækkede døren efter mig og tog hurtigt mine sko af, mens jeg begyndte at hulke

Tårerne løb hurtigere end før ned af mine kinder, og jeg udstødte høje lyde, da jeg tog min jakke af

Jeg havde brug for at snakke med Lou, og det skulle være ligenu!

Jeg løb ind mod spisestuen, hvor jeg vidste, de alle sad.

Men jeg var ligeglad.

Jeg var ligeglad med, hvem der så mig.

Jeg løb om det skarpe hjørne og blev mødt af en masse mennesker, der sad rundt om et hyggeligt bord med stearinlys og rødvin

Den første jeg fik øjenkontakt med var Harry

Han så bekymret på mig og mine tårer der løb hastigt ned over mine kinder

Mine øjne vendte sig mod Lou, der begyndte at snakke

"Victoria! Hvad er der sket" sagde hun højt

Jeg udstødte høje hulk, mens jeg langsomt faldt mod jorden

"Victoria" lød en ny stemme nær mig, som jeg hurtigt fandt ud af, var Danielle.

Hun holdt godt fast om mig og krammede mig ind til sig, mens hun tyssede på mig

"Hvad er der sket søde Vic?" spurgte Niall, som nu også sad ved mig

"Han lå der. Ovenpå. hende." hulkede jeg

"Hvem?" spurgte Zayn

"Marc. Han lå og knaldede hende den ulækre Louise fra kontoret" hulkede jeg højt

"Det gjorde han ikke! Den fucking idiot" udbrød Harry pludseligt oppe fra bordet

"Jeg forstår ikke Victoria?" sagde Lou 

"Han har været mig utro i fucking lang tid fordi, han troede, mig og Harry har været sammen lige siden, jeg kom hertil" udbrød jeg grædende

"Hvad?" udbrød flere fra bordet

Jeg nikkede

"Men jeg gjorde det forbi med ham. Jeg fortalte ham hvor ulækker han var og til sidst smækkede jeg ham en lussing" sagde jeg endeligt, mens jeg lænede mig op af Danielles skulder.

 

 

A/N:

 

DRAMA! 

Hold kæft hvor er jeg bare sur på Marc! Tænk sådan en idiot.

Hvad synes I? Kommenter endelig og like like like!

Jeg er så målløs og utroligt glad for alle, der læser denne historie. Det er såååå viiiiiiildt :)

Har det faktisk pænt nedern lige nu!

Ligger på mit hotelværelse og er syg, mens jeg drikker icetea.

Jeg er i Spanien og så skal jeg absolut være syg... Tak for det :(

Nå igen, kommenter for så bliver jeg glad og måske rask :D

Knuuuuuus 

Yummyumum

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...