Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

266Likes
390Kommentarer
58496Visninger
AA

5. Kapitel 4

"NIALL! Giv mig så den fucking telefon" skreg jeg efter ham, mens han løb grinende væk fra mig 

"Niall, det er virkelig ikke sjovt! Jeg skal skynde mig" 

"Det er så mega sjovt at se dig sur, Vic" grinte han, mens han holdte telefonen drillende foran mit ansigt.

Jeg greb ud efter den, men han var selvfølgelig allerede væk igen. 

Forfanden i helvede

Niall havde taget min telefon, mens jeg snakkede med Marc, og nu ville han selvfølgelig ikke give den tilbage. 

Hvad kunne jeg gøre? 

Jeg skulle mødes med Marc om et kvarter, og jeg ville virkelig ikke risikere, at vi endte med at have en dårlig periode igen... 

Efter koncerten, hvor han havde sagt, han ikke gad følge med i mit liv, havde vi haft en lang periode med små skænderier. 

Han havde blandt andet sagt, at han ikke ville have, jeg skulle være sammen med Harry mere, hvilket havde fået mig til at blive rasende!

Han skulle absolut ikke bestemme over mig og mine venner, og det havde han så sandelig da også fået at vide. 

Efter en måned var vi nu begyndt at være glade igen. 

Faktisk gik det bedre end nogensinde, og Marc forkælede mig. 

Og jeg kan godt lide at blive forkælet, hehe... 

Marc var glad og lavede ikke andet end at forære mig blomster og chokolade. 

Okay det gjorde han, men altså.. Han var i hvert fald kommet med mange buketter her på det sidste.

"Niall, nu giver du mig den telefon!" råbte jeg efter den lyshårede drengerøv

"Nææææææææ" råbte han og rakte tunge af mig

"Hold kæft hvor jeg hader dig" skreg jeg, mens jeg satte i løb efter ham

Han grinte højt og løb videre. 

"Ugggggghhhh" skreg jeg, mens jeg stoppede op og satte mig ned på sofaen i stylingsrummet. 

Drengene havde endnu en koncert i aften, og jeg havde været henne for at aflevere Lux til Lou. 

Selv skulle jeg, som jeg sagde før, ses med Marc i aften.

Jeg rakte efter en Cocio, der stod på bordet foran mig, og skruede låget af, hvorefter jeg rystede den.

Vent, hvad fanden?

Rystede jeg lige en Cocio uden låg?

Jeg kiggede ned over min nye hvide trøje, som man nok nærmere kunne kalde lysebrun nu.

Hvorfor skulle jeg altid være så forbandet klodset?

Alt skete altid for mig, som du nok også har lagt mærke til?

Hold kæft hvor har jeg dog bare et sørgeligt liv. 

Jeg begyndte febrilsk at hive tonsvis af servietter ud af den lille lyserøde kasse der stod på Lous stylingbord, og begyndte at duppe plamagerne af min trøje. 

Uden held.

Det blev om muligt endnu værre, da de nu våde servietter, var begyndt at gå i stykker og satte små papirklumper overalt på trøjen.

Det lignede ærlig talt en lysebrun lort med drys på.

Ej det var virkelig ulækkert sagt. 

Men det gjorde det, og man må aldrig lyve.

Jeg lyver jo egentlig ikke, jeg siger bare sandheden!

Ja nemlig, ha! Slå den!

Victoria, du finder på argumenter mod dig selv.

Fuck det, tilbage til trøjen.

Panik!

Jeg udløste små råb nu og da, mens jeg blev ved med at duppe på trøjen uden held.

Jeg kunne mærke den tykke, søde kakao klistre sig fast til huden på min mave og min bh.

Der var intet andet at gøre! 

Og hvem skulle lige komme ind, pshh! 

Jeg trak let trøjen over hovedet for at undgå at få det klistrede stof mod mit hår. 

Endelig fik jeg den trukket helt væk fra min krop, så jeg nu stod kun i bh og jeans. 

Og hvad skulle der så ske?

Hmm.. 

Jeg havde jo ikke rigtigt noget at tage på...

Vent! Måske havde drengene et eller andet, jeg kunne låne.

Jeg gik over mod tøjstativet, der stod længst ovre i højre hjørne, og begyndte at trække de forskellige trøjer ud fra bøjlerne. 

Hmmm.. Var der nogle, der kunne bruges?

Jeg tog en sort t-shirt ud, med let tyndt stof, og besluttede mig for at binde den let over maven. 

"Hvad fanden laver du?" lød en grinende stemme bag mig

Jeg vendte mig om med blussende kinder, og opdagede Harry som så på mig med et cheeky smil.

"Du vil ikke vide det" svarede jeg bare, mens jeg rakte ud efter den sorte trøje

"Hvorfor tager du min trøje på?" spurgte han igen, mens han betragtede mig med let åben mund

"Fordi jeg fucking har spildt cocio ud over mig selv" sagde jeg panisk

Dette fik Harry til at grine

"Hold din kæft" svarede jeg let fornærmet, og skulede til ham.

Han stod og kiggede på mig meget koncentreret, hvilket faktisk irriterede mig en smule. 

Hvorfor fanden skulle han altid kigge sådan?

Først da jeg så ham slikke sig blidt om læberne fandt jeg ud af, hvad han faktisk kiggede på.

Jeg stod selvfølgelig stadig i bh, og det havde Harry naturligvis også bemærket.

"Så. Stop så det kiggen" sagde jeg hurtigt

Hans blik løsrev sig fra mine bryster og røg op for at møde mine øjne.

Han gav mig igen et af sine cheeky smil.

"Der er sgu ikke noget at skamme sig over fra din side, Vic." grinede han

Jeg sendte ham en irriteret grimasse og trak trøjen over hovedet

"Hvad siger du til at vise mig liiiidt mere" prøvede Harry

"Ej hvor er du.. Ork... Stop så Harry!" svarede jeg, postkasserød i ansigtet

Han grinede blot af mig og trak mig ind i et kram

Jeg lod ham først stå alene og kramme mig, men hurtigt kunne jeg ikke modstå trangen til også at lægge mine arme omkring ham.

Hans duft ramte mig hurtigt. Den var tiltrækkende bestemt!

Den var mandig og sexet og duftede af alt det, jeg tændte på.

Og jeg skammer mig ikke engang over at sige det, for det gjorde den.

Jeg mærkede ham stramme sit greb omkring min talje, mens hans dybe vejrtrækning kunne høres udenfor mit øre.

Jeg kørte mine hænder lidt op, så de lagde sig på hans markerede skuldre, og strammede derefter grebet lidt om dem, så han hurtigt spændte lidt ekstra.

Jeg kunne mærke hans mund bevæge sig nærmere mit øre, og jeg kunne ikke lade være med at lade et lille gisp slippe ud.

"Du ser godt ud i min trøje" hviskede han i mit højre øre, mens han placerede et let kys på min øreflip

Jeg snappede lidt efter vejret, da hans ord ramte mig og hans lette berøring gav mig gåsehud

Jeg skulle netop til at hviske nogle ord tilbage til ham, da en dør blev åbnet og to stemmer kunne høres

Jeg gav  hurtigt slip på Harry og kiggede akavet over mod døren, hvor Niall og Lou stod

Jeg tror heldigvis ikke, de fik set noget. Niall gjorde i hvert fald ikke, for han var hurtigt til at bryde ind

"Her, nu kan du få din telefon tilbage, søde Victoria" grinte han let, og rakte mig telefonen

"Jamen du skal da sandelig have tak. Nu kommer jeg for sent til at møde Marc" svarede jeg ham irriteret og greb min jakke, mens jeg løb mod døren og smækkede den efter mig

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg følte mig utroligt irriteret.

Mit øjeblik med Harry gjorde mig frustreret, for jeg havde ikke kunnet undgå at mærke, at jeg var ekstremt tiltrukket af ham i det øjeblik. 

Hvis ingen havde afbrudt, er jeg sikker på, vi havde lavet mere end bare at kramme, og det var bestemt ikke, hvad der var meningen med alt det her.

Jeg havde Marc, og jeg elskede Marc, og det vidste Harry udmærket godt.

"Fuck" hviskede jeg stille, mens jeg åbnede døren ud til baggården, hvor alle lastbiler holdt.

De skrigende pigefans kunne høres udenfor hegnet, der omsluttede mig og arenaen, og jeg var ikke just i humør til alle deres spørgsmål!

Jeg gik hen mod vagten, som jeg efterhånden nu kendte ret godt. 

Hans navn var Henry og han var altid så rar

"Hej, vil du lukke mig ud" spurgte jeg ham stille

"Hvad trykker dig idag?" spurgte han mig med rynkede bryn

"Årh ikke så meget, er bare lidt træt" løj jeg, mens Henry åbnede lågen og lod mig gå ud mod alle pigerne

Da de så mig skreg de alle og råbte alt muligt

"VICTORIA! HVORDAN ER DRENGENE?"

"ER DU VEN MED DRENGENE?"

"HVORDAN ER HARRY?"

"HARRY!"

"VICTORIA!"

"HEROVRE, KIG"

Alle pigernes råb omsluttede mig, som jeg pressede mig igennem de store horder mod den metro, jeg skulle tage.

Jeg smilte blot til dem og fandt min mobil frem, mens jeg hurtigt skrev til Marc, at jeg blev forsinket.

Jeg løb ned af trappen mod metroen, og tjekkede hurtigt ind for derefter at løbe mod det tog, der havde den grønne linje, som jeg skulle med. 

Jeg kastede mig ind af døren, og fandt hurtigt et af de lidt lasede blå sæder, som jeg kunne sætte mig på.

Min mobil vibrerede svagt i min lomme, hvilket betød, jeg havde fået en sms

Det var et svar fra Marc

 

"Ok" 

 

Hold kæft hvor var det bare et kedeligt og ulækkert svar

Det var så svært at tolke, hvad han mente udfra det.

Jeg mener.

Det kan jo betyde alt! 

Når man først lige ser det, tænker man, han er sur.

Senere kan man dog godt komme til at spekulere over om han nu egentlig er ret ligeglad med, at jeg overhovedet kommer.

Det kan være han synes, jeg er enormt kedelig og slet ikke er værd at bruge tid på?!?

Ej okay, han er min kæreste, så han tænker forhåbentligt ikke sådan!

Mine tanker blev afbrudt, da den mekaniske stemme lød over højtaleren

"Picadilly" 

Jeg rejste mig op fra sædet og gik ud af toget, mens jeg langsomt begyndte at gå på af trapperne med en vejrtrækning, der blev hurtigere og hurtigere.

Jeg var i enormt dårlig form, bare lige så I ved det!

Efter 5 minutters gang, fandt jeg den lille café, hvor Marc ganske rigtigt sad udenfor og drak en øl i det svage solskin

"Hej" sagde han smilende, da han så mig komme

"Hej" jeg kyssede ham let på munden, og satte mig ned, mens jeg hurtigt greb menukortet.

Hvad havde jeg lyst til i dag? Hmmmmm....

"Har du haft en god dag?"spurgte han mig

Jeg nikkede ivrigt, mens jeg kiggede ned på menuen. Orkede ikke lige at forklare det.

Det kunne jeg jo ikke rigtigt...

Jeg mener, skulle jeg stå og sige til ham, at jeg var blevet enormt tiltrukket af den fyr, han netop ikke var vild med, jeg var ven med?

Nej vel?

Jeg bestemte mig for en jordbær smoothie, og vendte derefter blikket over mod maden.

"Hvad siger du til at vi spiser mexicansk?" spurgte jeg ham glad

"Nej, har spist" svarede han

Jeg prøvede at skjule den lettere irriterede følelse, jeg havde, da jeg fik hans svar, og nikkede bare

Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev irriteret. 

Jeg mener, han skulle da selv bestemme, om han var sulten, men på en måde var han bare så kedelig!

Harry ville sikkert have gået med på den...

STOP med at blande Harry ind i det Victoria.

"Hvordan har din dag været?" spurgte jeg ham let, da jeg havde bestemt mig for at bestille en kyllingesalat.

Jep, en salat! Jeg er nemlig sund, er jeg så!

Eller.. nej, faktisk ikke, men siden Marc ikke skulle have noget, ville jeg føle mig klam ved at vælge alt andet end en salat.

"Den har været pissegod! Der skete noget mega sjovt på arbejde" svarede han glad

Hans lorte arbejde.. Jeg hørte aldrig om andet! 

Det var altid det samme om, hvad der nu var sket på kontoret i dag. Og sjovt nok blev han altid ved med at nævne en kvinde ved navn Louise, som åbenbart var hylende morsom. 

Skal vi gætte på, at denne historie også handler om Louise og noget på kontoret? 

Det tror jeg nu nok lige, vi skal!

"Hvad skete der?" spurgte jeg, mens jeg prøvede at lyde interesseret 

"Louise tabte en bakke med jordbær ud over min chef" sagde han med et stort smil

BANG! I KNEW IT! Selvfølgelig var det noget med hende!

Jeg kiggede på ham, mens jeg ventede på at få resten af historien at vide, men i sidste ende lod det til, at det faktisk var det, der var det sjove.

Det gættede jeg mig da i hvert fald til udfra Marcs grin, der fik samtlige gæster i caféen til at vende sig om, og kigge på os

Hold da op hvor var det bare en kedelig og lam historie. Hvis man overhovedet kan kalde det for en historie.

Havde Marc altid været så kedelig?

Jeg synes da, han plejede at kunne få mig til at grine før i tiden, men det kan selvfølgelig godt være, det bare var fordi, jeg var forelsket.

Ej jeg er stadig forelsket i ham, det er ikke det...

Det er bare sådan du ved, nyforelsket

"Og senere tabte Louise også en kande kaffe på gulvet" grinede han videre

Jeg prøvede at sende ham et smil, og et lille grin, men jeg tror sgu ikke helt, han ville være overbevist, hvis det ikke var fordi, han selv var så fuldstædigt opløst af grin.

Jeg sukkede, mens jeg greb min mobil fra bordet

Jeg havde fået en besked fra Niall

 

Undskyld babypusling <3 

Håber ikke, du er alt for sur på mig! 

Det ville jeg være ked af :( 

Skriv eller ring lige i aften efter koncerten.

Knus 

 

Jeg smilte svagt over beskeden, mens jeg hurtigt svarede

 

Det gør ikke noget guttermand <3 

Jeg var bare lidt irritabel i eftermiddags... 

Håber, I får en god koncert <3 

Knus x

 

Jeg lagde telefonen på bordet, da jeg så tjeneren komme med min smoothie og kyllingesalat

Jeg smilte glad over tanken om mad og stak straks en gaffel i salaten, da den var blevet stillet foran mig.

Med gaflen, proppede jeg mig hurtigt med tre store mundfulde, og begyndte ivrigt at tygge, indtil jeg så på Marc

Han kiggede på mig med afsky

"Fhvad?" spurgte jeg ham besværet på grund af maden i min mund

"Det er altså lidt upassende det der" svarede han med et nedladende blik og kiggede på min mund

"Jeag' bar megaaa sfutlten" sagde jeg, stadig med besvær

"Vi er på en café Victoria" svarede han igen

"Nånå" sagde jeg, og drak stille af min smoothie

Niall ville sikkert bare have grint af mig og gjort det samme, men nej nej... 

En kedelig kæreste skal man åbenbart have?

Efter et stykke tid og en akavet halvhjertet samtale, gik vi fra bordet og hen ad gaden hånd i hånd.

Vi gik hen mod en lille butik, der solgte smykker, og jeg stoppede hurtigt op for at kigge på en smuk ring med en rose.

"Ej hvor er den flot" sagde jeg og pegede på ringen

"Mmmh" hørte jeg Marc mumle bag mig

"Den tror jeg, jeg vil ønske mig til min fødselsdag" sagde jeg glad ved tanken om den snarlige dag.

"Okay" svarede Marc med en halvirriteret attitude.

Hold kæft hvor var jeg træt af ham

En vibrering i mine lomme fik fjernet tankerne fra ham, da en besked lyste op på min skærm

Jeg nærlæste den flere gange indtil jeg endelig fik fattet, hvad der stod.

 

Jeg tænker på dig. xx

 

 

A/N:

JAAAAA! Nyt kapitel!

Og jeg er hjemme fra festival, hvor jeg virkelig så mega mange fede kunstnere optræde! Nephew, Nabiha, Mads Langer og jeg kan blive ved... Det var så fedt!

Og så mødte jeg en dreng, som lidt er blevet en lille kærestemand, hvilket jeg bare er så mega overlykkelig for! Han er så sød og dejlig og awww! Jeg tror næsten, jeg er forelsket :) <3 

Lige nu ligger jeg på en seng i Spanien på mit hotelværelse.

Jeg vil prøve at se, hvor meget jeg kan få skrevet over de næste dage, da jeg skal være her i 10 dage.

Jeg håber på at kunne update meget :) 

Læg endelig en kommentar!

Jeg er blevet SÅ SÅ SÅ SÅ lykkelig over alle de kommentarer jeg har modtaget indtil videre. I har ingen idé om hvor meget det betyder som forfatter, at få en kommentar på sin movella. 

Så læg endelig bare en lillebitte en, for så bliver jeg glaaaaad :D 

Okay, det var vidst det :D 

Håber I kunne lide kapitlet! 

Tror I der kommer til at ske noget mellem Harry og Victoria? 

Knuuuuuuuuuuuuuuus 

Yummyumum 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...