Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
56837Visninger
AA

31. Kapitel 30

Jeg kiggede op på ham, og med det lukkede han mellemrummet mellem os. 

Hans læber lå bløde mod mine. 

 

Forfanden. 

Hvorfor skulle han altid gøre det til den der romantiske scene. 

Med at afbryde mig, når jeg faktisk prøvede på at sige noget. 

Jeg trak mig fra ham og begyndte at slå ham på brystet med min højre hånd. 

"Stop" slap

"med" slap

"altid" slap 

"at" slap 

"gøre" slap 

"det" slap 

"der" slap. 

"Av" han tog sig til stedet, jeg havde slået ham gentagne gange og ømmede sig. 

"Hvad er det, jeg gør?" spurgte han med et lille smil. 

"Kysser mig hver gang jeg er i gang med at sige noget" jeg foldede mine arme over brystet, og prøvede på at skjule smilet, der var ved at bryde frem på mine læber.  

"Du nyder det, jeg ved det" grinede han, mens han så mig ind i øjnene. 

"Nej" jeg slog ham endnu engang med et fnis, mens han tog fat i min højre hånd, og trak mig udenfor i den fine slotshave. 

"Harry, hvor skal vi hen?" spurgte jeg overrasket. 

"Bare gå" 

"Hvorhen?" spurgte jeg endnu engang nysgerrigt, mens jeg kiggede op på ham. 

Der var et lille smil plantet på hans læber. 

Han trak på skuldrene, mens han fortsatte fremad. 

Vi sagde ikke rigtig noget. 

Vi gik bare lidt rundt i haven.

Der var faktisk en dejlig stilhed. 

Man kunne kun høre lidt susen i træernes blade, og så duftede der skønt af forår. 

Jeg klemte hans hånd.

Der var så stille..

Ikke akavet. 

Ikke for stille. 

Bare dejligt...

Følelsen af hans hånd i min fik mig til at smile. 

Jeg prøvede bevidst på at undgå alle de små huller på stien, vi gik på. 

Det gik ikke, at jeg ligepludselig skred i et af dem, og lå så lang jeg var på jorden. 

"Har du.. tænkt?" lød Harrys stemme pludselig. 

Jeg kiggede op på ham tænksomt. 

Jeg smilede lidt og kiggede ned i jorden, før jeg tog en dyb vejrtrækning og fugtede min læber. 

Var rimelig sikker på jeg havde taget den rette beslutning. 

Jeg nikkede stille til ham, og bed mig i læben, mens jeg prøvede at undgå øjenkontakt. 

Jeg blev bare pludselig så genert, hvilket overhovedet ikke var noget, jeg var vant til. 

Og især ikke overfor Harry. 

Han kiggede alvorligt på mig. 

Jeg tror, han var nervøs. 

Jeg lænede mig langsomt frem og placerede et lille kys på hans kind. 

Derefter lagde jeg mit hoved på hans venstre skulder. 

"Jeg elsker dig" hviskede jeg i hans øre, hvorefter jeg efterlod et lille kys på hans øreflip. 

Jeg betragtede hans ansigt. 

Hans øjne glitrede mens et smil kom frem på hans læber. 

"Men hvad med Danmark?" spurgte han overrasket. 

Jeg trak på skuldrene. 

Skide være med Danmark.

Ej, det skulle ikke lyde på den måde, men jeg var sindssygt forelsket i den her dreng, og det ville jeg ikke lade noget hindre for. 

Den fejltagelse havde jeg lavet før, og der opdagede jeg kun, at jeg slet ikke kunne holde ud til at se ham med en anden. 

Hvordan skulle det nogensinde kunne gå i fremtiden? 

"Danmark kan jeg altid besøge, men du er noget for sig. Og dig vil jeg helst have hele tiden" fnisede jeg, mens jeg placerede mine læber på hans og gav ham et langt blidt kys. 

"Mener du det virkelig?" han afbrød kysset. 

"Nej Harry. Jeg smutter lige om lidt og råber, at det var en joke.." grinede jeg, og kørte min hånd op i hans hår. 

"Idiot" mumlede han, mens han placerede et kys i mit hår og trak sig ind til sig. 

Jeg indåndede hans duft. 

Mmmmhhh. 

Den havde jeg savnet. 

"Har du fået mange tatoveringer siden sidst?"  mumlede jeg mod hans jakke. 

"Hvad?" spurgte han grinende. 

"Det er vel meget relevant?" jeg satte hænderne i siden og kiggede op på ham med løftede øjenbryn. 

"Jeg har kun fået to, men de er ikke så store" grinede han. 

"Hmm.. Hvorhenne?" 

"En på pikken og en på røven" grinede han højt. 

"Hold nu kæft og tag mig seriøst" sagde jeg, mens jeg prøvede at lade være med at grine af hans svar. 

"Undskyld. Bare en på armen og en på ryggen" sagde han med et lille smil, mens han trak mig tættere på, og lod vores læber mødes endnu engang. 

"Du har ingen idé om hvor meget jeg har savnet at have dig ved min side" mumlede han mod mine læber.

"Og kysse dig" hviskede han, mens han gav mig fingerlette kys på mine kinder. 

"Du kyssede mig i december" mumlede jeg, mens jeg snoede mine fingre ind i hans hår og kiggede ind i hans øjne. 

"Det var ikke nok" han tog min hånd op og kyssede den, før han førte mig over til en lille hvid bænk under et træ. 

"Har du tænkt på mig?" 

Jeg kiggede over på ham og sukkede. 

Ja, jeg havde tænkt på ham. 

Jeg smilede over hans spørgsmål og nikkede. 

"Meget i starten, mindre jo mere tid der gik"

Det var 2 år siden, vi havde slået op. 

Det føltes som uendeligt lang tid siden, hvilket det vel egentlig også på en måde var..

Jeg sendte ham et lille smil og gav ham et kys. 

Jeg havde bare lyst til at kysse ham konstant, seriøst!

"Hvad gør du med det hele?"

"Hvad mener du?" jeg kiggede på ham.

"Uddannelse, familie, lejlighed." mumlede han. 

Jeg trak på skuldrene. 

"Uddannelse kan altid flyttes herover, min familie støtter mig i alt. Og lejlighed? Tja... Den kan vel sælges" smilede jeg, mens jeg flettede min hånd ind i hans. 

"Du skal bo ved mig, lover du mig det?" han kyssede mig og kiggede mig dybt ind i øjnene. 

Jeg nikkede og fnisede. 

Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville gøre det, efter den kælling (undskyld, men hun irriterede mig virkelig sindssygt meget) Kristin fnisede konstant. 

Men fuck nu det. 

Jeg havde fået Harry og det var vel det vigtigste. 

"Ved du hvad jeg tænkte, da du kom ind i kirken i dag?" mumlede han mod mit hår. 

Jeg rystede på hovedet.

"Nej, hvad?" 

"Hold kæft hvor er hun smuk" hviskede han i mit øre. 

"Nu smigrer du Harry. Prøver du på at fedte dig ind, for at opnå et eller andet?" grinede jeg, og kyssede ham hurtigt. 

Han trak på skuldrene. 

"Bare lov mig, du overnatter på mit værelse i aften" han blinkede mig højre øje og rejste sig, mens jeg grinende fulgte efter ham med min hånd i hans. 

 

Festen var stadig i fuld gang, da vi kom tilbage indenfor. 

Folk stod stadig og dansede, men en speciel gruppe af mennesker dog stod samlet op af væggen. 

De snakkede.

Perrie, Zayn, Niall, Liam, Danielle, Louis og Eleanor. 

Vores allerbedste venner. 

Eleanor var den første til at få øje på os. 

Hun pegede med stor iver over på os, med et kæmpe smil på munden, mens hun sagde et eller andet. 

Det måtte have været noget om os, for de vendte alle hovederne i vores retning, og smilte stort. 

Jeg kiggede ned mod vores hænder, som var flettet sammen, og derefter op mod Harry, der bukkede sig ned for at give mig et kys. 

Hans bløde læber ramte mine, og sendte små vibrationer gennem hele min krop. 

Jeg følte, jeg svævede på en lyserød sky.

Jeg levede i en eufori af lykke. 

Jeg nussede min næse mod hans, da vores læber atter skiltes, og vendte derefter mit hoved mod de 7 personer, der stadig stirrede på os med iver. 

Jeg sendte ham et lille grin, før vi bevægede os over mod vennerne. 

De kiggede alle på os med løftede øjenbryn. 

Der var stille lidt. 

Jeg kiggede ned i jorden, mens jeg kunne mærke Harry nusse min ryg. 

"Hvaaaa?" lød Danielles stemme, hvilket fik mig til at kigge op og rødme.

Jeg prøvede at skjule mit grin, mens jeg kiggede op på Harry, som dog også var stille. 

"Er I sammen igen? Det er I forhåbentligt siden  I står og snaver for åbent skue" grinede Niall. 

Hey! 

Det gjorde vi så ikke lige, vel Niall...

"Vi snavede overhovedet ikke" sagde jeg demonstrativt og krydsede mine arme, mens jeg skulede. 

"Svar os nu bare! Er I sammen igen?" spurgte Perrie med et stort smil. 

Jeg trak vejret dybt, inden jeg hurtigt nikkede, hvilket fik dem alle til at bryde ud i jubel. 

"JEG VIDSTE DET! JEG VIDSTE DET!" råbte Eleanor glad, mens hun hoppede op i luften gentagne gange. 

Hahaha! 

"Selvfølgelig! Jeg har altid vidst, I ville ende sammen!" sagde Liam glad, og blinkede til os. 

"Ja ja..." mumlede jeg og rødmede.

Jaaa! 

Jeg bliver enormt let genert og akavet i situationer som disse, og det må I altså bare lige acceptere, okay? 

Det er vel også ret let at forstå?

Jeg mener. 

Det er ret akavet, at alle ens venner står og venter på en bekræftelse af, at man er fundet sammen med sin ekskæreste. 

Okay, det lød faktisk ikke særligt akavet. 

Men det er det, okay? 

I må lige tro mig her! 

Fordi.. 

Det er akavet. 

Meget.

Jeg rødmer igen. 

Pis. 

Nu griner de af mig. 

Også Harry. 

Den idiot. 

Neeeej. 

Han er ikke en idiot. 

Eller jo.

Men han er min idiot. 

Ja han er! 

Og vi er sammen igen. 

Og jeg er ultraoverlykkelig!

Og jeg kan godt lide ham. 

Hehe. 

 

 

 

A/N: 

Heeeeeeeeej! 

Nyt kapitøøøøl! 

Håber I kunne lide det :) 

NEJ, HISTORIEN ER IKKE FÆRDIG ENDNU! JEG SKRIVER, NÅR DEN ER FÆRDIG :) Skriver kun lige det her, fordi mange der kommenterer spørger, om movellaen er færdig. Og den er ikke færdig, før jeg skriver, den er færdig :) Men nu vil jeg ikke lyve. Der er efterhånden ikke mange kapitler tilbage, så I skal snart forberede jer på en afsked med Victoria. Det er sørgeligt og jeg græder allerede en smule. Fordi...

HUN ER MIN BABE <3 

Læg endelig lige en kommentar om hvad I synes, så er I nogle skattebissere <3 

Er så glad for, I læser med! 

TAK TAK TAK <3 

Og husk at like. 

Ja, jeg bliver ved med den. 

For det betyder meget for mig, at I liker :D hehe.. 

Håber I har en god uge :) 

Jeg ligger selv syg med influenza, og har det af lort. 

Så det er jo pissesjovt. Jaa.. 

Egentlig ikke. 

Okay. Vi ses snart igen. 

-Yummyumum <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...